Dag eller nat? Brug den samme creme

Dåseposten: Farvekoder på MAC foundations

Hej Pudderdåser!

Sidste år ved denne tid, fik jeg et hint fra min veninde om jeres blog. Og nej, hvor har den vidst sig at være lykken. Efter et par måneders læsning og stadig ingen MAC produkter i min makeup samling, følte jeg at jeg nærmest var tvunget til at købe noget (en positiv tvang, for jeg følte virkelig at jeg var gået glip af noget!) Og hvor var det da bare godt at jeg blev introduceret til MAC! Bortset fra min pengepung, den har det efterhånden ikke helt så godt, når jeg ligger vejen forbi standen i Magasin.

Men jeg tænkte på om i har lavet en ”MAC guide” så og sige. Jeg bliver nemlig stadig nogle gange lidt rundforvirret i alle de navne som f.eks. NW og NC som står foran nummeret på concealerne og fundations. Der udover har jeg aldrig helt forstået læbestifter og lip glass systemet, så en lille ”MAC makeup guide” ville være rart! J

Jeg forguder allerede deres øjenskygger, og de er en dejlig del af min makeup rutine samt blush og en masse andre skønne produkter så tak for introduktionen og den lille afhængig!

Keep up the good work, fra en trofast læser

Camilla

Hej Camilla

Tak for din søde mail.

Det er et godt spørgsmål, du stiller, og af en eller anden grund har vi aldrig fået det forklaret på bloggen, men det kan vi så passende råde bod på nu. Det ER nemlig forvirrende.

MACs farvesystem består af bogstaverne N, C og W. N står for Neutral, C står for Cool og W for Warm. Mange andre bruger samme bogstaver, fx. Estée Lauders foundations.

Så NW står for Neutral Warm og NC står for Neutral Cool.

Men så begynder forvirringen. For NW hos MAC er ikke til varme undertoner, men derimod til at neutralisere kolde undertoner. Så bogstaverne er til den modsatte hudtone, end det, der står.

Så hvis du har en gylden undertone (varm) i din hud skal du bruge NC hos MAC, men W hos Estée Lauder og de fleste andre med en lignende inddeling.

Hvis du derimod har en pink undertone (kølig) i din hud skal du bruge NW hos MAC men C hos Estée Lauder og lign.

Hvordan finder man så sin huds undertone? Der er en del filosofier inden for foundations. Bobbi Brown mener for eksempel, at vi alle skal have foundations med en neutral/gylden undertone og har hele deres serie i de toner. Men især mørkere hudtoner kan ofte gå helt galt i byen med en for varm foundation og har brug for de køligere toner.

Men kig på din hud. Er den grundlæggende gylden eller kølig/pink i undertonen? Hvis du er generet af rødme, så er det ikke det samme, som at du nødvendigvis skal gå efter en pink foundation. Tværtimod, så kan du have brug for en gylden tone til at neutralisere det røde.

Der er ikke noget facit her. Det vigtigste er aldrig at gå efter voldsomme undertoner i foundations. En god foundation skal altid have en smuk neutral tone, der blender naturligt ind i huden. Ferskenfarvet eller pink foundation har aldrig klædt nogen.

Ifht. deres lipgloss og læbestifter er jeg lidt i tvivl om, hvad du præcis mener? Men det er også et helt indlæg for sig, som jeg også har på min to-do liste, så du må meget gerne skrive til mig igen om det.

Kh. Katja

Her kan du købe det (indeholder reklamelinks)

Du kan købe MAC i MACs danske webshop, hvor du også kan se en liste over danske butikker

 

Find vores egen hudplejeserie på Dåseshoppen.dk / Følg os på Facebook og Instagram: @pudderdaaserne.dk

Kan du lide, det vi laver? Så brug et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.

Matas MAC Asos Deciem FeelUnique Escentual HQhairEstee Lauder LookFantastic Clinique Gosh
   

43 kommentarer

  • Interessant indlæg. Jeg ville umiddelbart mene, at jeg skulle bruge W, men har en C3 stående som en af de søde, søde damer inde på Kgs. Nytorv fandt for mig :)
    Så det kan nu også anbefales, hvis man er i tvivl, at man spørger dem til råds, da de efter min mening er yderst kompentente (i hvert fald dem jeg er rendt ind i) – og min virker i hvert fald helt perfekt til mig :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      HELT enig. De plejer at finde de rigtige – i modsætning til mange andre mærker ;)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Jeg tror godt jeg forstår hvad Camilla mener ift læbestifter. Der er de forskellige nuancer – altså matte, amplified mv. Hvad gør de og hvad er bedst til hvilke formål. Det kunne jeg nemlig også godt tænke mig en guide til :)

    Og Katja, så er jeg nødt til at rette dig. Du skriver: “Der er en del filosofier indenfor foundations”, men indenfor skrives altså som inden for, når det står som forholdsord. Ja jeg er sprognørd og ved du vist er det samme, så det er kun kærligt ment :)

    Det hedder

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      For f…. Du får mit hoved på hjul og stejle. Du har helt ret, jeg retter det fluks (jeg har EN sproglig svaghed og det er 1 eller 2 ord. Jeg kan ikke… Men sig det ikke til nogen ;) )

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Malene

      Ha ha, så sidder jeg her og retter dig. Og ved du hvad jeg så ser få timer senere. Fra november må man godt: http://politiken.dk/kultur/ECE1704290/dansk-sprognaevn-nu-maa-danskerne-gerne-skrive-akvarie-og-evangelie/

      “Og så må man fremover i en lang række tilfælde f.eks. selv vælge, om man vil skrive adverbier og præpositioner med en styrelse i et eller to ord – f.eks. ’skoene stod indenfor døren’, eller, som det skal hedde i dag, ’skoene stod inden for døren’, »for de fleste danskere kan simpelt hen ikke finde ud af, om det skal være i et eller to ord«, siger sprognævnsdirektøren.”

      Så nu behøver du slet ikke at lære det :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Ej verden er af lave…. Det er ligesom Mayonaise/Majonæse om igen…

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lika

    Guide til læbestifter er jeg også meget interesseret i. Især hvis man ikke har kridhvide tænder – bør man så holde sig væk eller hvad? Har lige købt en lidt rødlig/orange læbestift, men læser at de ikke er gode til hvis man har en anelse misfarvede tænder? Det er skuffende – jeg ville være glad for lidt vejledning :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Det med de rød/orange toner er mig og mine gule tænder ikke enig i. Hvordan ser den ud på? Prøv den :)

      Jeg skal nok skrive mere om det

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jette Arildsen

    Hej Pudderdåser.

    Jeg har i gennem de sidste måneder brugt mac studio fix pudder foundations og for første gang er jeg virkelig forelsket!!
    Alt hvad jeg ellers har prøvet – billigt som dyrt har enten gjort mig gul/orange at se på men mac nw 20 er det helt rigtige for mig :)

    Jeg kunne virkelig godt tænke mig at prøve enten studio sculpt concealer eller studio finish men jeg ka ik bestille mig for hvilken :S
    Kan i vejlede i mit valg os i forhold til om jeg “bare” ska vælge samme farvekode som min pudder…..

    På forhånd tak :D

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Hej Jette
      Du kan desværre ikke regne med at være samme farve hele vejen gennem MACs sortiment. Der er store udsving mellem de enkelte produkter. Fx. er deres Pro Longwear Concealer MEGET lys, og jeg skal 1-2 numre op.

      Hvilken concealer du skal bruge afhænger lidt af, hvad du skal bruge den til? Hvad vil du dække?
      Kh. Katja

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jette Arildsen

      Hmmmm ja ved de ka være meget forskellige……

      Jeg ska primært bruge den under mine øjne og lidt karspængninger på kinderne…….. der var en på youtube der sagde at hun brugte samme farvekode i concealer og en anden nævnte at studio sculpt var en anelse mørkere.

      Mvh

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Jeg bruger ikke selv de to, så jeg bliver dig lidt svar skyldig. Jeg bruger Pro Longwear og Select Moisturecover. Det er mine favoritter fra MAC til under øjnene.

      I Pro Longwear skal jeg have et højere tal. Select Moisturecover er normal i numrene.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jette Arildsen

      Nå nu har jeg nørdet den et par timer og tror jeg er kommet frem til at prøve select cover-up i NW20……

      Er lidt lun på mineralize skinfinish natural – jeg har læst mig til at jeg ska ha en medium…….. hvad er jeres tanker om den pudder og hvilke typer skin har i??

      Mvh

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      En medium? Det lyder mørkt. Jeg er NC20 og har en light-medium.

      Jeg elsker den! Min hud er skiftevis fedtet, kombineret og tør. Det er en supergod pudder. Jeg har anmeldt den herinde mener jeg bestemt.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jette Arildsen

      Hmmmm måske du har ret….. læste et sted at medium var merepink/varm hvilket jeg ska ha og light var mere gul og det ser helt forfærdeligt ud på mig :S

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • AM

    Når nu I evt. skal igang med en MAC guide, vil I så ikke fortælle, hvordan man bedst bruger deres øjenskygger?

    Jeg har købt mig to øjenskygger fra MAC og synes simpelthen de er så svære at bruge (meget sværere end alle andre øjenskygger jeg har/har haft). Det er som om, at jeg ikke kan få øjenskyggen jævnt fordelt, den ligger sig ligesom det sted, hvor jeg først påfører den – og så kan jeg ikke få fordelt den ordentligt ud derfra. Det skal siges, at jeg bruger sådan en primer indenunder og mine pensler er okay (de er hverken de dyreste eller billigste). Håber I kan hjælpe mig lidt på vej :)

    Mange tak for en god blog.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Hej AM

      Det ville jeg virkelig gerne, men det er lidt svært, for deres øjenskygger er ofte rigtig gode, så jeg undrer mig over, at du har et problem. Men der er enkelte smuttere imellem – hvilke farver er det helt præcis?

      Hvilken primer bruger du? Og hvilke pensler?

      Kh. Katja

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh! Det med undertoner gør mig virkelig rundtosset, og de søde og yderst kompetente damer hos MAC har ikke helt hjulpet på sagen. Jeg er lidt “gulig” i huden, og vil derfor mene, at jeg har en gylden undertone. I vinter fik jeg anbefalet en NC-concealer, da jeg så ville købe en i foråret fik, jeg anbefalet en NW. Kan behovet for den ene eller den anden slags ændre sig fra sæson til sæson? Eller kan det have noget at gøre med øjnene, der ser?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Aha ja – og det er fordi det er en concealer til under øjnene? Der giver det nemlig ofte mening at bruge NW, lige gyldig hvilken hudtone man er. Fordi den pink tone er god til de mørke rande. Jeg har selv NC i foundation og NW i concealer til under øjnene. Det er typisk det, man bliver anbefalet hos MAC.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det er muligvis derfor. Jeg bad dog om en der kunne bruges til det hele – dog mest til at dække urenheder og ujævnheder, hvilket den klarer meget godt, der skal bare lidt pudder over for at se naturligt ud.
      I øvrigt er den faktisk lidt udtørrende til øjnene (det er den i den lille bøtte, kan ikke lige huske, hvad den hedder).

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    Tusind tak for en fantastisk blog!

    Jeg har lige et spørgsmål til det med tonerne, jeg har tendens til rødme omkring næsen og på hagen, skal jeg så have kold eller varm tone? Jeg ved godt at det kan være svært at svare på lige sådan, men jeg er helt i vildrede og stoler faktisk mere på en pudderdåse end en matas dame:) jeg har brugt maybelline 24 h men er i tvivl om den er gør rød…

    Mvh

    Mie

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Hej Mie

      Maybelline 24 hr trækker mest ferskenfarvet op – desværre. De trækker lidt mørkt op og lidt orange synes jeg – allesammen. De oxiderer desværre. Jeg kan kun bruge dem om sommeren.

      Hvis din rødme er meget lokal, så ville jeg umiddelbart prøve at neutralisere den med en primer af en slags http://pudderdaaserne.dk/category/anmeldelser/anmeldelser-makeup/primer-corrector-og-spray/.

      Jeg ville også hælde til en gylden foundation, men det er som du siger umuligt at svare på bare lige sådan. Du må prøve!

      Kh. Katja

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mie

      Tænkte nok 24h ikke var helt god. Jeg er klar til at gå i krig med samtlige foundations i matas i morgen:)

      Tak for svar.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      God kamplyst :-D

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie

    Du skriver ”Men især mørkere hudtoner kan ofte gå helt galt i byen med en for varm foundation og har brug for de køligere toner.”

    jeg har altid hørt at mørke kvinder helst skal bruge en varm foundation, da en foundation med kølig undertone kan gøre at man ser ashy ud.??

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      Hej Amalie
      Jamen det er også rigtigt. Begge dele gælder, der er virkelig både gyldne og kølige toner af mørk hud, og der har man behov for begge muligheder.
      Kh. Katja

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Signe

    Tak for lækkert indlæg! Og fint med at spørge dem i butikken, bare huske at tænke selv også. For da jeg var inde i MAC – træt og smadret efter lang dag – endte jeg op med at købe en foundation i NC15, og en concealer (som jo gerne burde være lysere) i NW20. passede ikke lige med min vinterblege hud..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Pudderdåse Katja

      ABSOLUT! Jeg har også hørt mange tåbelige forslag fra div. ekspedienter

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Åh ja, jeg har også hørt mange tåbelige forslag, det må jeg indrømme, men idag havde jeg den sødeste pige nede hos MAC, hun hjalp mig virkelig til at finde den perfekte farve! Jeg havde overvejet at købe online i farven NW20, men det ender med at jeg kommer hjem fra MAC med farverne NC27 og Medium+… De er de perfekte farver på min hud – også i sollys :-) Så jeg synes altid man skal spørge – man skal bare have sig selv med i beslutningen!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie

    Jeg er stadig i tvivl… Jeg har rødme på kinderne omkring næsen, men “blå” rande under øjnene. Derfor tænker jeg, at jeg skal have to forskellige. Men hvilke til hvad? Hvilken neutraliserer blå og hvilken neutraliserer rød?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Hej :-) Nu kommer jeg nok med et spørgsmål, i højst sandsynligt vil have svært ved at svare på. Men det er sådan, at jeg for første gang har tænkt mig at investere i Macs Face and body foundation, ja faktisk er det første gang overhovedet, at jeg køber fra mac. Desværre ligger jeg langt fra en mac-butik, så det må foregå over nettet. Problemet er bare, at jeg ikke ved hvilke farve der passer til mig. Jeg har en concealer som hedder “wake me up”, og den er fra Rimmel London. I denne concealer bruger jeg farven 030 classic beige. Jeg vil høre om i umiddelbart kunne påpege, hvilke farve der ca. passer til mig i face and body foundationen udfra hvad jeg bruger i Rimmel London concealeren. Tak på forhånd :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Sofie
      Uanset hvor gerne, jeg vil svare på dit spørgsmål, så kræver det en masse af min tid, som jeg ikke har i øjeblikket. Når jeg har tid, vil jeg gerne kigge på det :-*

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sofie

      Det er i orden, jeg siger mange tak <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • line

    Hejsa!
    Hvis man bruger selv bruner, og dermed er lidt mere gul i huden? hvilke en skal man så bruge af face and body? er det så N eller C? :grinning:

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Line
      Det kan jeg ikke svare dig på, der er ikke andet for end at prøve sig frem.

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Josefine.

    Hey alle please hjælp det haster!!!
    Jeg har den her foundation fra Mac i farven NC15, og har så lige fået deres concealer i samme farve men tør ikke åbne for så kan jeg ikke bytte den.. Så mit spørgsmål: SKAL FOUNDATION OG CONCEALER VÆRE SAMME FARVE??? Og kan jeg passe concealeren?? Tusinde tak på forhånd:)) :lion:

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Josefine
      Det afhænger af, hvad du vil bruge den til. Derfor kan jeg desværre ikke svare på dit spørgsmål. Mit bedste bud er, at du går ind til MAC og får hjælp. Om den passer til dig, kan jeg af gode grunde ikke sige så meget om.

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Hej Katja

    Kan godt se det er et gammelt opslag men prøver alligevel. Jeg har det jeg vil kalde en gylden undertone (gul-agtig) – så jeg skal gå efter en NC foundation, ikke? Jeg har også blå (grå) rander under øjnene, så her skal jeg bruge en NW concealer – korrekt? Men jeg har til dels tydelige fregner oveni i hele ansigtet. Hvad gør man så?

    Mvh Maria

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Hej Maria. Ja, det er helt rigtigt :)
      Min egen mening er, at fregner er fine og hører til hos dem, der er så heldige at være født med dem. Derfor bliver det pænest, hvis man vælger en let foundation, der ikke dækker dem, men stadig lader dem syne igennem. Men det er selvfølgelig dit eget valg :) Det har ingen betydning for undertonen på din foundation, der skal du udelukkende gå efter din hudfarve.

      Kh. Katja

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Hej,
    Kan se det er et ret gammelt opslag, men håber du kan hjælpe alligevel :)
    Jeg har problemer med meget mørke render under øjnene, og var fornyligt i MAC, hvor en ekspedient fik overbevist mig om at den rigtig concealer var en Select Moisturecover NC20. Flere steder i opslaget skriver du at concealerer ofte er NW’er, så nu er jeg blevet lidt forvirret om hvad der er det rette? Jeg vil umiddelbart tro at jeg har en hudtone lidt til den gule-side (uden helt at vide det) :) Jeg har ikke den store erfaring med concealer, da jeg faktisk bare har brugt min foundation til at dække de mørke render, det er en Sensai Fluid Finish Lasting Velvet FV102 soft ivory, men synes ikke den dækker helt som jeg gerne vil, hvilket jo heller ikke helt er dens formål :) Jeg håber du kan hjælpe en nybegynder :)
    Og tak for nogle gode og brugbare oplæg!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Kære Camilla. Det er også rigtigt at det er normalt at vælge en NW concealer til de mørke rande. Derfor kan det godt være at der var en god grund til at vælge en NC til netop dig? Hvor har du købt den henne? Hvordan synes du den fungerer?

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dag eller nat? Brug den samme creme