Nye solstriber fra Matas

05.07.12

Matas ændrede i det tidlige forår hele deres serie af solcreme, så den nu er i ikke bare ny indpakning men også helt nye produkter. Hele serien er svanemærket, og dele af den er også astma- og allergimærket.

Matas bruger stort set de samme filtre i alle produkter, nemlig en kombination af Tinosorb og et par UVB-filtre. Tinosorb er godkendt i EU til beskyttelse af hele spektret af UVA-stråler, og jeg har absolut intet at udsætte på hverken UVA eller UVB-filtrene. Gå du trygt i solen med Matas’ striber (altså dem, der er fra faktor 15 og op – mere om det senere).

Svanemærket sikrer dig, at det er miljøvenligt valg, og hvis du har været optaget af diskussionen om nano-partikler, så er Matas’ striber en oplagt mulighed.

Matas Ansigts Solcreme Faktor 15
Det her er et supergodt og billigt produkt. For kun 59,95 kroner får du en god solcreme med hyaluronsyre i, som virkelig er en af de ingredienser, der kan gøre hudens udseende pænere. Derudover er der e-vitamin i, og den trænger ok hurtigt ind i huden og er behagelig at have på. Det er ikke den mindst fedtede creme, jeg har prøvet, men den er rigtig god. Den er mærket med både svanen, og den blå krans, er uden parfume og et fund til prisen.

Matas Sollotion Faktor 15
Matas Sollotion gør det, den skal. Beskyttelsen er som den skal være,  den har også begge mærker (oplagt til ungerne) og er billig til 79,95 for 200 ml. Det er ikke den mindst fedtede solcreme, jeg har prøvet, men absolut heller ikke den værste.

Matas Solstift Faktor 30
Matas Solstift er en meget blød voksbaseret solstift. Jeg synes, den er for fedtet til huden, men den er supergod til læberne. Den indeholder shea nød og er bestemt rar på tørre læber.

Matas Læbebalsam Faktor 25
Fuldstændig det samme kan jeg stort set sige om Matas Læbebalsam Faktor 25. Den er en mere flydende konsistens i tube, jeg foretrækker førnævnte stiftform. Men det er selvfølgelig helt personligt. Begge produkter er uden parfume og mærket med astma- og allergimærket og miljømærket svanen.

Aftersun Spray
Matas’ aftersun spray er meget interessant. Den indeholder Aloe Vera pulver og panthenol, som bestemt er gode ingredienser i en aftersun. Derudover så indeholder den nogle ret sjove og eksotiske ingredienser, som den da heller ikke praler af, men som nørden i mig var nødt til at undersøge nærmere. For eksempel et ekstrakt af en blomst, som er ekstremt photostabil, og som man har studeret for disse egenskaber? Har dette nogen effekt i et hudplejeprodukt? Det ved vi intet om. Men det er sjovt! Der er parfume og menthol i denne, og den er “kun” miljømærket.

Jeg har ikke lige haft nogen solskoldning ved hånden at teste på i praksis.

Matas Sun Cooler
Matas lille Sun Cooler er det eneste af disse produkter, jeg vil fraråde. Det er en alkohol-baseret gele, som er det sidste, jeg vil bruge på solskoldet hud. Brug i stedet den rene Aloe Vera gel. 

Lav, mellem og høj faktor?
Det, jeg overordnet set ikke forstår ved Matas’ nye solstriber er, at den starter ved faktor 10. Kræftens bekæmpelse anbefaler minimum faktor 15, og jeg vil aldrig anbefale noget mindre. Altid minimum faktor 15.

Tilsvarende stopper Matas også ved faktor 30 i den anden ende. Det er både tiltalende og frustrerende. Det er de færreste, der reelt har behov for faktor-kapløbet. Heldigvis har vi i EU en lovgivning, der sikrer, at produkter ikke må markedsføre sig med over SPF50+. I Australien må man ikke markedsføre sig med mere end SPF30.

På den anden side er der næppe tvivl om, at særligt udsatte mennesker har gavn af høj faktor. For min søn med soleksem og mig selv efter en blevet solskoldning, så kan jeg godt mærke forskel på en faktor 30 og 50. Folk med fx. melasma eller lignende vil også have brug for højere beskyttelse. Læs fx. hvad The Skincancer Foundation mener om SPF her.

Under alle omstændigheder har vi ikke brug for faktor 10.  Men hvis vi ser bort fra faktor 10 produkterne og Sun Coolerne, så kan jeg kun anbefale de resterende produkter. Og som med al anden solcreme er det påføringen og at bruge rigeligt, der er afgørende.

Her kan du købe det
Matas striber kan du selvfølgelig købe i Matas og på Matas webshop og til gode priser. De fleste af produkterne er på tilbud lige nu.

Har I prøvet den nye serie?

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
28 kommentarer
henrik Boysen

hej igen ville lige spørge til Matas Sollotion faktor 15 200 ml
kan ikke se at den har, zinc oxide, titanium dioxide, avobenzone (which may also be listed as butyl methoxydibenzoylmethane), Mexoryl SX (ecamsule), or Tinosorb. hvordan kan den så have den rigtige beskyttelse.
Matas Sollotion faktor 15 200 ml
Anvendelse
Ingredients: Aqua, C12-15 Alkyl Benzoate, Diethylamino Hydroxybenzoyl Hexyl Benzoate, Diethylhexyl Butamido Triazone, Octyldodecanol, Glycerin, Hydrogenated Dimer Dilinoleyl/ Dimethylcarbonate Copolymer, Cetearyl Alcohol, Glyceryl Stearate SE, Bis-Ethylhexyloxyphenol Methoxyphenyl Triazine, Ethylhexyl Triazone, Glyceryl Stearate, Creatine, Tocopheryl Acetate, Acrylates/C10-30 Alkyl Acrylate Crosspolymer, Glyceryl Caprylate, Sodium Cetearyl Sulfate, Parfum, Citric Acid, Tetrasodium Iminodisuccinate, Sodium Hydroxide, Sodium Benzoate. pH-værdi: ca. 4,7.
PS har hørt fra både magasin og matas at produkter med kun fysisk solfilter ikke længere må sælges i danmark, ved i nået om det og hvorfor. Tak

Pudderdåse Katja

Bis-Ethylhexyloxyphenol Methoxyphenyl Triazine er Tinosorb 🙂
Titanium Dioxid og Zink Oxid er ikke pt godkendt som UV filter i EU. Det er en EU ting, det er ikke i Danmark. Der er bare lande i EU, der dispenserer. Fx. Tyskland.
Så du må gerne sælge produkter med Titanium Dioxid og Zink Oxid, du må bare ikke sælge dem som UV-filtre og UV-beskyttelse. De er ikke godkendt som aktive ingredienser. Jeg er ikke helt inde i detaljerne, men problemet med titanium dioxid og zink oxid er, at man bruger dem som nano partikler i solcreme og i ret høje mængder. Det er der en del kontrovers omkring, og jeg er ret sikker på, at det er det, som EU tager stilling til lige nu?
Der er nye regler på vej og alle venter i spænding.
Produkter med Titanium Dioxid og Zink Oxid kan ikke få miljømærket Svanen.

henrik Boysen

det var dejligt at vide gemmer lige de navne, der er også så mange navne der betyder det samme, (tænk bare på vitamin C).
Det lyder underligt med det der zink oxid og Titanium Dioxide skulle være skidt når de er alene, for ifølge andre kilder nu tænker jeg især på paula begoun, så er zink oxid og Titanium Dioxide, de mindst ireterrene solfiltre man kan bruge.
som jeg umildtbart kan se indeholder denne nye derma baby da kun Titanium Dioxide som solfilter (håber den er lige så god som den gamle, den var god, man blev slet ikke hvid, men den nye ser nu også god ud)
Derma baby
Aqua, Caprylic/Capric Triglyceride, Glycerin*, Aloe Barbadensis Leaf Extract*, Titanium Dioxide, Polyglyceryl-2 Dipolyhydroxystearate, Polyglyceryl-3 Diisostearate, Magnesium Sulfate, Tocopherol, Polyhydroxystearic Acid, Stearic Acid, Alumina
PS kan det være rigtigt at denne sol creme
Derma kids spf 30 ikke indeholder de rigtige solfiltre som giver en pålidelig UVA/UVB beskytelse
Ingredienser
Aqua, C12-15 Alkyl Benzoate, Diethylamino Hydroxybenzoyl Hexyl Benzoate, Ethylhexyl Triazone, Glyceryl Stearate, Glycerin, Diethylhexyl Butamido Triazone, Ceteareth-20, Ceteareth-12, Cetearyl Alcohol,
Cetyl Palmitate, Acrylates/C10-30 Alkyl Acrylate Crosspolymer, Sodium Hydroxide, Phenoxyethanol, Benzoic Acid, Dehydroacetic Acid
Tak

Pudderdåse Katja

Det gør den ikke umiddelbart nej, men der er et af filtrene jeg ikke er helt sikker på, så jeg er ikke sikker.
Det er ikke spor mærkeligt, titanium dioxid og zink oxid er nano partikler. Og selvom det er blidt mod huden, så kan det have nogle langtidseffekter på miljø og sundhed, som vi ikke kender endnu. Det er dem, der forskes i nu. Især hvis det bruges som eneste filter, så skal der meget høje mængder til. Og vi ved, at de små nanopartikler kan trænge gennem hud membranenhttp://taenk.dk/nyheder/nanoprodukter-farlige-eller-ej

Solstriber til Indien - Livsstilkbh

[…] Jeg tænker jeg skal have disse produkter: […]

Stinna

Hej !
Nu har jeg siddet og læst en masse af jeres tests af solcreme. Jeg kan bare ikke finde ud af, hvilken jeg skal købe til en tur til vietnam?
Jeg vil gerne have faktor 30. sidste år brugte jeg Derme Eco Baby 30 – men var helt lilla hele ferien (kunne ikke smørre den ud!)
Hvad anbefaler i?:-)

Pudderdåse Katja

Det lyder godt nok som en fedtet fornøjelse!
Jeg er Vichy og La Roche-Posay fan. Hvert år 🙂

Henrik Boysen

Hej jeg har også et par mulighedder her:
Til fedtet hud 
Peter Thomas Roth Uber-Dry Sunscreen SPF 30 ca 150 kr for 118 ml føles virkelig som at have intet på. Den indeholder også en smule antioxidanter i form af A,C,E og så er den fri for parfume
 
Til normal combination hud
Cerave am lotion spf 30, fyldt med gode hud identiske ingredienser. Uden parfume ca 120 kr for 88 ml på ebay
 
Til tør hud
Clinique sun spf 30 body creme uden parfume ca 215 kr
Cremen kan sagtens bruges i ansigtet, faktisk er denne cream præsis den samme cream som Clinique sun spf 30 face cream, der også koster 215 kr men til gengæld inderholder den kun 50 ml. Hvor body cremen indeholder 150 ml, Denne cream er fyldt med antioxidanter som beskytter huden lidt extra.
M.V.H theangrybeautynerd.bloggersdelight.dk/

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *