Sally Hansen Complete Salon Manicure neglelak

25.10.11
Sally Hansen Gilty Pleasure

Neglelak er så utroligt ens på mange punkter, at det ofte handler mere om farven og penslen end om kvalitet, hvilke jeg foretrækker. Jeg synes som regel, at der er større forskel indenfor de enkelte mærker end mærkerne imellem.

Men set over en bred kam er der mange grunde til at være fan af Sally Hansen Complete Salon Manicure. Jeg vil ikke argumentere for, at kvaliteten af lakke nødvendigvis er bedre end alt muligt andet. Den ER rigtig god. Men neglelak er i de fleste tilfælde bare neglelak.

Det, jeg virkelig godt kan lide ved denne, er flasken og penslen. Jeg har prøvet andre Sally Hansen neglelakker, som ikke kan det, denne kan. Den her er en massiv og ret tung flaske, som står solidt og godt på bordet og ligger godt i hånden. Og penslen, synes jeg, er intet mindre end genial.

Unik pensel
Hvor de fleste neglelak er udstyret med en tynd rund pensel, har Sally Hansen Complete Salon Manicure en bred, flad, oval pensel, som gør det meget nemmere at lægge neglelakken. Det er selvfølgelig en smagssag, men jeg synes, den er meget nemmere at håndtere og giver et pænere resultat.

Farverne er også fine og dem, jeg har prøvet dækker godt. To lag er maksimum, du behøver. Mine favoritter pt. er Gilty Pleasure, som er en superfin metallic guld-platin, som passer godt til årstiden, og Kook-A-Mango, som er en fed mørk koral, som hjælper mig til at ignorere det faktum, at det er blevet mørkt efterår.

Sally Hansen Gilty Pleasure

Her kan du købe det
Sally Hansen Complete Salon Manicure koster 89,95 og kan købes i Matas og på Matas.dk. Webshoppen har desværre ikke de to omtalte farver dog.

Har du prøvet Sally Hansens produkter? Jeg er ved at teste nogle flere, som jeg skriver om senere, men jeg er ikke helt færdig med at danne mig min mening.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
12 kommentarer
Amalie

Tænker at det er den samme pensel som på Dior’s? 🙂
Mvh. Amalie
http://www.amalieancher.com

Pudderdåse Katja

Ja de minder om hinanden, men den her er bedre.
Jeg synes Diors er noget mindre og tyndere. Denne er temmelig stor. Men det er frit efter hukommelsen, jeg har ikke haft dem side om side.

Pudderdåse Helene

Mon ikke det er dem på Diors nyere lakker (fik du ikke min overlak fra sommer duoen?), Amalie taler om, hmm!
De pensler er godt nok store, hvis de er bredere end dem o.O

Pudderdåse Katja

Jeg sammenligner lige senere 🙂

Julie

Tak for anmeldelsen, den må jeg prøve 🙂
Jeg har aldrig prøvet Sally Hansen, men de næste par dage kan man få tre for to’s pris af forskellige mærker i Matas, herunder Sally Hansen! Det gælder dog kun, hvis man er medlim af Club matas.
Ellers ved jeg at Rimmel også laver en række lakker med bred flad pensel. Det er virkelig meget nemmere at lægge en pæn neglelak med sådan en pensel!!!

Pudderdåse Katja

Det er nemlig meget nemmere! Gør Rimmel? Hvilke er det? Det er vist ikke dem, jeg har haft fingre i for nylig.

Julie

Den jeg har hedder “60 seconds” og på penselskaftet står der “Xpress brush 1 sec application”

Maria - Garderobeskabet

Jeg er kæmpe fan af SH Complete Salon Manicure, fordi den holder enormt godt. Har haft Commander in Chic på en uge, før jeg følte, den skulle skiftes. Det har jeg aldrig oplevet før 🙂

Pudderdåse Katja

Fedt!!!

Cecilie

Jeg elsker en bred pensel – det har Rimmels Pro lakker og TopShops også! Det er så meget nemmere at anvende!!!
Tak for det gode tip!
http://cecilie-gry.blogspot.com/

Mie Wendt

Jeg har Salon Manicure i en meget fin, sart lyserød farve. Den er dog overhovedet ikke ret dækkende, men meget fin alligevel hvis man ønsker et naturligt look. Med et lagt er den nærmest gennemsigtig. Men den er sikkert fin til neglesengen, når man laver fransk manicure. Har selv været rigtig glad for den, men jeg synes den er blevet tykkere og meget sværere at arbejde med/få til at ligge pænt, jo mere man bruger.
Alt i alt en fin neglelak, i hvert fald den nuance jeg har – men ved ikke helt om jeg synes den er pengene værd. Man kan få en anden, bedre neglelak til 90 kr. Nok ikke med så mange funktioner i 1. 🙂 den røde du har på i dette indlæg synes jeg dog er super fin og det ligner at den har en god konsistens. Så det er nok meget forskelligt!

Katja Moikjær

Ja i dag kan man. Der er kommet mange rigtig gode nye neglelak siden jeg skrev dette indlæg. Men Salon Manicure er stadig en god lak. 🙂

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *