Fødselsdag: Vind Make Up Store The Black Creme

Look og test: Smokey eyes med Maybelline Eyestudio

Smokeye Eyes med Maybelline Eyestudio og Colorsensational

Maybelline har en lang række nye produkter på tapetet her i efteråret, og Pudderdåserne har testet nogle af dem. Med deres nye eyelinere, øjenskygger og læbestifter har jeg lavet et look med smokey eyes og nude læber. Det er supernemt med disse produkter, og med Maybellines priser er det ikke nogen stor udskrivning.

Maybelline Eyestudio i Smokey Glam og Kholexpress eyeliner
Jeg er meget begejstret for Maybellines Eyestudio øjenskygger, der er en rigtig god hjælp for nybegyndere. Det er en palette med fire øjenskygger, og på pakken er der en vejledning i, hvordan du kan lægge dem. Supernemt at gå til.

Jeg har testet den, der hedder Smokey Glam. Det er en palette med sorte og grå farver, der er perfekte til smokey eyes, forudsat du ikke har noget imod en ret stor portion glitter. Jeg har fulgt vejledningen på pakken og brugt farve nummer 1 som highlighter under brynet. Den er en meget lys sølvgrå. Farve nummer 2, som er en sølv, er lagt på hele låget. Farve 3, som er en mørk sølvgrå, har jeg lagt i globelinjen, og farve nummer fire har jeg brugt rundt langs vipperne til at smudge eyelineren Kholexpress i farven Silver Black.

Resultatet synes jeg er godt. Der er dog relativt meget shimmer i nogle af farverne, lidt mere end min smag normalt er til. Men skyggerne er pigmenterede, bløde og nemme at arbejde med. De holder også udemærket. Kholexpress er en god eyeliner, der lægger sig pænt og bliver, hvor den er.

Jeg kan rigtigt godt lide idéen bag Maybellines Eyestudio paletter, hvor man får en præcis vejledning med til, hvor man skal lægge hvilke farver. Det er en god ide til dem, der måske har lidt svært ved det. Der er mange fine farver at vælge imellem.

Smokeye Eyes med Maybelline Eyestudio i Smokey Glam

Colorsensational læbestift
Farven Rose Pearl, som jeg har brugt på billedet, er en fin nude farve til dramatiske smokey eyes. Jeg kan også godt lide konsistensen, den er cremet og lækker at have på. Farverne er semitransparente, så jeg synes ikke det passer som Maybelline skriver, at det er “crispy colour”. Men med et par lag, så træder farven fint frem og holder pænt. Desværre dufter den ikke særligt godt, duften minder mest af alt om min søns modellervoks. Jeg synes dog ikke, den var fremtrædende, mens jeg havde den på læberne. Colorsensational fåes i 30 forskellige farver, og er et godt bud på en billig men god læbestift. Tag dog lige en god snuser til testeren, så du er sikker på, at du kan med den noget markante duft.

Og beklager det manglende billede med lukkede øjne, men billederne er taget af mig selv på vej ud af døren en morgen, og det er altså svært at fotografere sig selv med lukkede øjne.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fødselsdag: Vind Make Up Store The Black Creme