For og imod refillemballage

Vi er i gang med at lave ny emballage, og i den anledning, spørger I – logisk nok – hvorfor laver I ikke refill?

Det ville vi gøre, hvis det gav mening for miljøet. Men det gør det simpelthen ikke. I hvert fald ikke for os. Jeg vil prøve at gennemgå vores overvejelser om emnet her. Og jeg må indrømme, at vi ikke er nået frem til nogen konkrete fordele endnu. Hvis jeg overser noget, så må I endelig råbe højt.

Der findes mange måder at lave refill emballage på. De mest almindelige er:

1. Dobbelt-emballage

Nogle kalder dem “bottle-in-a-bottle”. Altså hvor du har en lille kedelig plastikflaske, du putter ind i en stor flot designerflaske. Det kan også være en lille krukke, som du kan putte indeni en stor krukke. Det kan give rigtig fin mening, hvis du er et luksus-brand, der lever af at sælge fancy designer-cremer i flotte emballager, der er lavet af mange slags materialer. Det gør vi ikke. Vores flasker består ikke af mere end det, der alligevel skal til for at lave den inderste flaske. Vi ville altså bare skulle lave en ekstra emballage at putte udenpå. Det giver ingen mening – vi er ikke et stort fransk designermodehus.

2. Pouches eller flasker til omhældning

Nogle producenter sælger en blød pose, som du kan hælde op på en flaske. Det vigtige spørgsmål her er så: Er posen bedre for miljøet end flasken? Det har vi ikke været i stand til at finde et godt svar på. Tværtimod er der mange ubesvarede spørgmål, der primært handler om, hvorvidt sådan en pose kan genbruges. I modsætning til en plastikflaske består den nemlig typisk af flere forskellige emballager blandet sammen.

Noget, som vi ved giver god mening, er simpelthen at købe meget store størrelser. Emballagenmængden på store produkter er mindre end på små.

3. Refill i butikken

Der findes mærker, der tilbyder kunderne at kunne få fyldt produkter op i butikken. Altså man kommer ind med sin tomme flaske og får produkt hældt op i. Det findes. Der er flere udfordringer med den metode, men først og fremmest er produkter som vores fuldkommen uegnede til det. Hvis vi forsøgte noget i den stil med for eksempel A-vitamin, C-vitamin eller produkter med antioxidanter, ville vi ødelægge effekten af dem. Produkter som vores kræver lys- og lufttæt emballage.

Dernæst kommer al den tertiære emballage, som det hedder – altså den emballage, som opstår i butikken. Produktet skal jo stadig opbevares og udstilles – nu sker det bare et andet sted.

4. Retur emballage

Ligesom mælkemanden i gamle dage, så kunne man i teorien godt forestille sig, at man returnerede sin tomme emballage, hvor man havde købt den, og den så blev genopfyldt. Det gjorde vi med mælkeflasker i gamle dage, men ikke længere – fordi det ikke fungerer i praksis. Det er nemlig enormt ressourcekrævende at transportere og rengøre dem. Der findes mærker, der tager imod deres egen emballage, men jeg kender ikke til nogen, der rent faktisk bruger den igen.

Man kunne også forestille sig et pantsystem ligesom på sodavand. Hvorfor ikke? Så ville man lave et lukket kredsløb til kosmetik og på den måde sikre sig, at al emballagen blev i det lukkede kredsløb. Det giver nogle problemer – først og fremmest er vores pantsystem dansk, og vores kosmetiklovgivning er europæisk. Men i sidste ende er det en politisk beslutning om man vil det.

Spøgelses-refill

Og så er der et helt andet problem med refill, nemlig at de kun bliver en fordel, hvis man rent faktisk genopfylde dem – og genopfylder dem mange gange. Vi kan sammenligne det med det, som New York Times her kalder indkøbsnet-krisen. Nemlig den enorme mængde genbrugsindkøbsnet, som vi allesammen har liggende.

Det samme problem opstår med refills der aldrig bliver genopfyldt. Og så bliver de bare til endnu mere emballage. Det kalder Vogue for “ghost refill”.

Nye europæiske regler

De er faktisk godt i gang i Europa med den cirkulære økonomi for emballage. Der er vedtaget nye regler, der betyder, at dem, der sender emballage på markedet også har ansvaret for at bortskaffe det igen. Det hedder det udvidede producentansvar.

Det er nye og komplekse regler, som vi slet ikke er begyndt at se effekten af endnu, men målet er genbrug. Vi skal genbruge MEGET mere.

Bedre affaldssortering

Som jeg læser de kommende regler, bliver det afgørende, at vi fremover bliver i stand til at affaldssortere mere og nemmere. Det bliver derfor vigtigt at vores emballage er designet, så den er nem at sortere. Meget kosmetikemballage kan ikke sorteres i dag.

Hvordan gør man så det? Det er enormt kompliceret, og jeg bilder mig ikke ind, at jeg forstår det fuldt ud. Trykfarver og etiketter kommer også til at spille en rolle.

Men vi kommer til at se færre pumper. Fordi de airless pumper, som vi elsker så højt, ofte består af både plastik og metal. Jeg har set producenter tale om at genindføre krukker, som de ellers havde afskaffet – det er ikke nemme beslutninger det her. Vi skal bruge pumper, når de er vigtige – men det er de ikke altid.

Vi er kun lige begyndt på det her, og har indtil videre besluttet at holde fast i 50 ml. pumpen, fordi den ikke kan undværes. Vi har ingredienser i alle vores 50 ml. produkter, som kræver en airless pumpe.

Til gengæld fjerner vi faktisk pumpen på vores hårprodukter og på øvrige hudplejeprodukter. Af flere årsager – også fordi pumpen på Peelingshampoo ikke fungerer ret godt  i praksis. Og så må vi se – det er nogle svære beslutninger, og vi er kun lige begyndt på dem.

Det er et virkelig usexet budskab at skulle sælge. Det ville være meget sjovere med et “nu laver vi denne her helt vildt seje miljøvenlige emballage”. Men vi ville helt ærligt ikke kunne stå inde for noget som helst af det. Og så vil vi hellere lade være .

Til gengæld skal vi allesammen sortere affald…

PS. Og før vi fortaber os helt i emballage, så læs lige dette indlæg om hvor meget (eller hvor lidt) emballage betyder.