Hvordan kan det være ”Månedens favoritter: Oktober 2024”, jeg skal skrive allerede? Om en måned kommer ældsten hjem til mig igen, det glæder jeg mig helt enormt meget til! Først må jeg dog undvære ham til min fødselsdag… snøft! Heldigvis er resten af mine mænd hjemme.
Som jeg har nævnt før, fejrer vi jo nogle lidt andre dage, end andre familier gør. Så om ikke så længe fejrer ham den langhårede og jeg ti tusinde dages dag… Det markerer samtidig den første af den slags fejringer, det var nemlig, da ham den langhårede blev samme antal dage. Det er jo så mange år siden nu… der sad vi nemlig med ældsten som spæd og huset fuld af gæster. Det er helt vildt sært at tænke på. Som forholdsvis ung og nybagt mor er det svært at forestille sig, hvad tiden bringer… og nu sidder vi her!
Oktober 2024
Selvom det er svært at tro det, så har oktober været endnu mere travl, end september var. I mit stille sind håber jeg virkelig på, at november bliver måneden, hvor jeg kan få slappet lidt af. Der er i hvert fald nogle ting, som jeg skal have styr på. For eksempel har jeg endelig fået taget mig sammen til at gå til lægen… Der er efterhånden så mange spørgsmål, der trænger sig på. Heldigvis var den alt for forsinkede celleprøve negativ, så kan jeg da sætte flueben ved det!
Blandt ”Månedens favoritter: Oktober 2024” er der vitaminindsprøjtning til huden, en signaturværdig duft og pæne farver til neglene. Der er torturredskaber til musklerne, glansfulde og velplejede læber og en dåse forkælende creme fuld af kærlighed. Sidst men ikke mindst er der pæn glitrende øjenskygge, pudder til fødderne og en vanvittigt pæn blush.
Tekst markeret med * indeholder reklamelinks
Produkter markeret med ¤ er modtaget som anmeldereksemplar
1. CND Vinylux Long Wear Polish i farverne Opulent Onyx 483*¤ og Battle Royale 484*¤
Når jeg ser sorte og neglelakker med holografiskglimmer i det hele taget, bliver jeg så lykkelig. Sidste uge hang min ene negl dog fast i en kasse, jeg løftede… Det betyder, at der kommer til at gå noget tid, før jeg kan have mørke negle igen. Det er jo SÅ irriterende, når de nu er sæson.
Det er ikke så længe siden, jeg købte et restparti af nogle neglelakker, jeg har ønsket mig i årevis… Opulent Onyx vil være PERFEKT sammen med dem, så jeg kan næsten ikke vente. Battle Royale er den smukkeste blålilla nuance. I det hele taget er queen-tessential kollektionen virkelig smuk, der er som sædvanlig seks lakker. Udover de to nævnt ovenfor er der en lyseblå, en hvid perlemor, en varm sølvperlemor og en julerød også med perlemor.
2. Kyst Care Smooth¤
Der er kærlighed i hver eneste krukke, man får fat i fra Kyst Care, Smooth er ingen undtagelse. Det er så forkælende og flødeskumsblød en creme, som man ikke kan andet end at nyde. Selvom jeg har øvet mig i årevis, er det der med konsistenser stadig en udfordring for mig. Det slipper jeg helt for, når jeg bruger produkterne fra Kyst Care. Det er næppe en hemmelighed, at Cremebar er en favorit. Der ligger en bar i tasken, en på bordet og en inde ved min stol i stuen. Det er et genialt produkt!
Smooth er sin egen, og fortjener bestemt også en plads på hylden. Det er sjældent med det samme, jeg kommer ud af badet, jeg smører creme på, det er for svært… Inden jeg går i seng, kan jeg derimod godt overskue lidt fedteri, og der er Smooth helt perfekt.
3. Ecooking Blush Creamy Stick i farven 05*¤
Måske kan du huske, at jeg tidligere har skrevet om en Blush Creamy Stick fra Ecooking? Den var desværre alt andet end creamy. Det var en blandet fornøjelse, produktet var træls, men farven utroligt fin. På grund af den oplevelse var jeg ikke den første til at prøve igen, farven forelskede jeg mig dog i på stedet. Da jeg fik muligheden for at prøve den, blev jeg så lettet… Det var åbenbart en mandags model, jeg havde fået fat i af den anden farve. Godt nok er Blush Creamy Stick stadig lettest at styre, når man lægger den på håndryggen først. Farven er fantastiskDet er en lidt vild farve, så man skal passe på doseringen, men fin… det er den! Det er sådan en lettelse, at det ikke er generelt for produktet, at emballagen halter, for jeg ELSKER jo sticks.
4. Raz Skincare Foot Powder*¤
Hvis ikke du har prøvet kropspudder, så kan det godt virke som en lidt sær og underlig favorit. Faktisk er det ikke første gang, jeg elsker pudder fra Raz Skincare. Mig bekendt er det desværre kun Foot Powder, han sælger nu. Det er selvfølgelig lidt ærgerligt, når det var en anden en, der var min oprindelige favorit. Når det er sagt er Foot Powder genial. Man skal nok være ret glad for duften af tea tree oil, for ligefrem at holde af duften. Det er jeg bestemt ikke, alligevel elsker jeg Foot Powder til fødderne. Det er helt vildt rart, når man er sådan en type med varme fødder. Der er heller ikke nogen lugt selv efter en rigtig lang dag med sko på. Det er rædselsfuldt at have sure tæer, som jeg døjede med som teenager, hvorfor jeg altid er påpasselig.
5. Moira Starshow Shadow Pot i farven 07 OMG¤
Det var egentlig en øjenskyggepalet fra Moira, jeg havde tænkt mig at skrive om. Dog kom jeg til at se, at jeg også sidste måned havde sådan en brun øjenskyggepalet. Det kunne dog nok gå an, for de er VILDT forskellige. Det lykkedes mig dog aldrig at finde den i andet end deres egen webshop. Og det bliver alt for kostbart i porto, selvom jeg godt nok sad og drømte lidt om deres bundles… Nå men Moira er et nyt makeupmærke for mig, og jeg har bare lyst til at købe det hele. Skæbnen ville så at lige den farve jeg har af deres Starshow Shadow Pot er udsolgt. Der er heldigvis et hav andre at vælge imellem, så du finder nok noget hos Yeppo & Soonsoo. Faktisk har de også lige åbnet butik i Malmö…
6. Sensai Total Lip Treatment*¤
Dette ekstravagante læbeserum har jeg villet prøve i årevis, og endelig bød muligheden sig. Egentlig var jeg ikke videre imponeret, indtil jeg lige tænkte efter… Siden jeg begyndte at bruge Sensai Total Lip Treatment, har jeg ikke haft tørre læber en eneste gang. Det er ellers årstiden, hvor mine læber ofte driller mig, fordi jeg jo elsker flydende læbestifter, der tørrer læberne ud. Et par dage med læbestift er ofte nok til, at mine læber svier og endda skaller. Det plejer ærligt talt at være temmelig træls, men den tid er åbenbart forbi.
Sensai Total Lip Treatment er jo ikke billigt produkt, til gengæld bruger man så lidt. Selvom jeg har brugt det hver dag i halvanden til to måneder, har jeg meget tilbage. Godt nok ved jeg ikke præcist, hvor længe den rækker, men den er i hvert fald drøj i brug.
7. Paula’s Choice PRO Retinaldehyde Dual-Retinoid Treatment*¤
Sædvanligvis går min hud AMOK, når jeg bruger produkter med andre retinoider, end den vi selv bruger. Alligevel var jeg så nysgerrig, da Paula’s Choice lancerede PRO Retinaldehyde Dual- Retinoid Treatment, at jeg kastede mig over den. Det kan som sagt virkelig gå galt, men det gjorde det ikke. Faktisk er min hud blevet helt vildt blød og rar at være i. Det er unægtelig et særsyn her i efteråret, at huden ligefrem får det rarere. Den giver både glød og, selvom jeg ikke døjer med hyperpigmentering, klarere og blødere hud. Egentlig forestiller jeg mig, at den VIRKELIG er et hit til dig, der også slås med bumser. Blandingen af retinaldehyd og oleyl adapalenate er virkelig effektiv både i forhold til urenheder og talgproduktion. Det er jo ikke en af mine bekymringer, men jeg kan se en forskel på porerne på næsen.
8. Georgio Armani Sì Eau de Parfum Intense*¤
Siden Mania udgik, har jeg ikke rigtig haft en sand favorit blandt Georgio Armanis dufte. Flere af Armani Privé duftene er glimrende, et køb er det dog aldrig rigtig blevet til. Det er næppe mængden af dufte, jeg bliver overvældet af… selvom der godt nok er mange.
Når vi bliver præsenteret for de nyeste lanceringer, er det et sandt sansebombardement. Derfor blev jeg virkelig overrasket, da jeg faktisk rigtig godt kunne lide Sì Eau de Parfum Intense. Det krævede naturligvis nogle omgange, hvor jeg testede den der hjemme. Til gengæld blev det hurtigt en duft, jeg greb efter automatisk. De gange, jeg er blevet så glad for en duft, at jeg tager den på hver dag, kan tælles på en hånd. Vil du læse mere om kompositionen, kan du læse indlægget: ”Torsdags top ti: Til nemme morgener”.
9. Fenty Gloss Bomb Stix i farven Is it Fu$$y*
Allerede sidste sommer faldt jeg for meget mere glans på læberne. Det er ellers en del år siden jeg sidst har brugt lipgloss og den slags frivilligt. Egentlig er Fenty lidt sene til festen med Gloss Bomb Stix. Bortset fra at de desværre har samme duft som Gloss Bomb Universal Lip Luminizer, så er jeg vild med produktet. Den holder bedre… eller er drøjere i brug end Makeup by Mario MoistureGlow Plumping Lip Serum. Det er jeg bestemt ikke utilfreds med, for den anden får jeg brugt op med lynets hast. Det er en ultraplejende formel og så må jeg altså sige, at pigmenteringen er overraskende god. De farver, jeg har, er selvfølgelig de mørkere og rødere nuancer. De lyse nuancer har jeg ikke prøvet på, men jeg kunne godt overveje en lys til sæsonens smokey eyes…
10. Cupping sæt
Det er over ti år siden, jeg første gang fik at vide, at musklerne i mine underarme er ekstremt spændte. Efter at have siddet på en anden måde, end jeg plejer, er jeg begyndt at opdage, hvor spændte de er. Det gør virkelig ondt, det begyndte endda at trække op i albuen, og hænderne sover… Med andre ord en rigtig skidt situation. Faktisk har jeg altid rystet lidt på hovedet af cupping… jeg prøvede det nemlig engang uden synderlig effekt… Mit sæt købte jeg i klinikken hos min osteopat, og det har taget lidt tid før jeg fik taget det i brug. Selvfølgelig fik jeg overgjort det helt vildt, da jeg endelig kom i gang. Hvis ikke jeg havde ømme arme, så skal jeg love for, at jeg fik det! Siden da er jeg heldigvis blevet langt bedre til at styre varigheden af massagen med cupperne.
Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Dette påvirker dog ikke vores redaktionelle arbejde og holdninger, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.
Ej hvor fedt med cupping tip – jeg lider af nøjagtig det samme og har brugt Westlofts shockwave behandlinger. Det fungerer helt fantastisk, men er osse en dyr fornøjelse. Dejligt at vide at jeg kan mellembehandle med mit cuppingsæt!
Hej Cendie
Jeg bruger dem også selv mellem behandlinger, så min stakkels osteopat ikke skal kæmpe sådan med mine åndssvagt spændte muskler.
Kh. Helene