Hvis I leder efter svar på spørgsmålet: Hvor finder jeg en solcreme, der ikke pletter mit tøj, så kommer jeg til at skuffe jer. Svaret er, at det ikke findes.
Alle almindelige solcreme med kemiske solfiltre kan give gule pletter på tøjet. Eneste alternativ til de gule pletter er at vælge en mineralsk solcreme, som i stedet afsætter hvide snaskede mærker.
Den gule farve er en del af solfiltret. På samme måde som et UV-filter til et kamera også et gult. Især UVA-filtrene er gule, og de UVA-filtre, som vi skrev i går er blandt de mest gule. Den dårlige nyhed er, at det findes i samtlige danske miljø og allergimærkede solcremer. Så hvis du går på jagt blandt de Kemilup-godkendte solcremer efter en solcreme, der ikke farver dit tøj gult, har du altså tabt på forhånd. De indeholder nemlig alle de gule filtre.
De andre solcremer på markedet farver dog også tøjet gult i mere eller mindre grad. Men som vores gamle vasketest viste, så er der stor forskel på, hvor svært det er at vaske farven af igen. Og du kan måske bedre leve med en misfarvning, hvis den blot er nem af fjerne i vask. Både Apoteket og P20, som er mest gule i vores 2014-test bruger de samme filtre. Vi bruger også selv disse europæiske solfiltre i vores sololie. Det gør vi selvfølgelig, fordi det er et godt UVA-filter, og UVA-beskyttelse er vigtig.
Hvis du vil have en solcreme uden gule pletter, så kan du prøve to ting. Enten at lede blandt de producenter, der bruger en anden blanding solfiltre – Vichy, Nivea og La Roche-Posay er oplagte steder at lede.
Der findes også producenter, der bruger forskellige teknologier, der skal mindske sandsynligheden for, at solfiltrene sætter sig fast i tøjet. Jeg ved af gode grunde ikke, hvor godt de virker.
Jeg selv er nemlig en dårlig testperson til dette emne – jeg ejer ikke hvidt tøj. Jeg er mor til tre drenge, og jeg er i øvrigt ikke i stand til at drikke en kop kaffe uden at spilde ned af mig selv. Pletter fra solcreme er mit mindste problem.
Så måske I vil være så venlige at fortælle, hvis I har fundet en solcreme, der ikke efterlader gule pletter?
Solcremen der ikke gør tøjet gul/orange har jeg desværre ikke fundet. MEN den gode nyhed er : gnid pletterne ind i opvaskemiddel, læg tøjet i en lukket pose. Efter et døgns tid vasker du tøjet som du plejer. Det virker hver gang, for mig ☀️
Hej HB
Ja, olie (så har man selvfølgelig også dem at fjerne), sulfo eller alkohol opløser gerne pletterne.
Kh. Helene
Kan oplyse at den nye fra Avène er virkelig slem – selv på engangsmundbind kan man se gule mærker når man tager dem af… Tror det er fordi den er ret længe om at trænge ind i huden (i hvert fald på mig) og ligesom lægger sig lidt ovenpå… Så er den jo nem at komme til at få tørret af på tøjet.