
Vi har fået en mail fra Gitte, der spørger om vi kan anbefale et produkt med niacinamid mod hendes rosacea. Og det kan vi i hvert fald, for niacinamid kan faktisk hjælpe på rosacea.
Og ikke bare det – niacinamid kan hjælpe på alt. Jeg tror helt ærligt ikke, der findes det hudproblem, som niacinamid ikke kan hjælpe på:
- Akne
- Hyperpigmentering
- Rynker
- Rosacea
- Tørhed
- Tab af elasticitet
- Gulnet hud
En litteratursøgning efter niacinamid + skin giver 771 resultater, så jeg vil ikke engang gå i gang med at remse kilder op her. Og det bedste ved niacinamid (B3 vitamin) er, at det ingen bivirkninger har i selv højere koncentrationer, så er der er virkelig ingen grund til ikke at forsøge det. Så hvor går man hen og finder det? Her er et par bud:
Matas Special Ansigtsgelé
Matas har en parfumefri ansigtsgelé, hvor niacinamid står højt på ingredienslisten i forhold til at prisen er på kun 60 kroner. Hvis du vil prøve niacinamid, så bliver det hverken billigere eller nemmere end den her.
La Roche-Posay Toleriane Ultra Nuit
Der gemmer sig niacinamid i en god portion af La Roche-Posays produkter, og det var faktisk i en after sun fra La Roche Posay for næsten et årti siden, at jeg første gang stødte på denne fantastiske superhelt af en ingrediens. Hvor Matas Ansigtsgelé er en lidt klistret oplevelse helt uden olier, så er La Roche-Posay Toleraine Ultra Nuit det stik modsatte – nemlig en lækker og fed creme. Koncentrationen af niacinamid er ikke høj i forhold til resten af selskabet her, men der er meget andet godt i som for eksempel sheasmør og et enkelt peptid. Og så er den uden parfume og uden konserveringsmidler, men i stedet i den særlige sterile emballage. Toleriane Ultra Nuit koster 189 på apoteket, 154 kroner på Lookfantastic.dk eller cirka 130 kroner på Apo-rot.dk.
Olay
Olay bruger niacinamid i alle deres produkter, og det er da også dem, der står bag dette studie, der viser en betydelig forbedring af rosacea efter brug af en uparfumeret Olay creme med 2% niacinamid. Desværre er Olay ikke længere i Danmark, men Lookfantastic.dk sælger Olay – jeg kan dog ikke finde deres uparfumerede versioner. Vi har tidligere skrevet om Total Effects-serien her.
Pudderdåserne Anti-Age Ansigtscreme
Vores egen Anti-Age Ansigtscreme indeholder 2 procent niacinamid. 2 procent lyder måske ikke af meget, men det er smertegrænsen for, hvad vi kan putte i en cremet konsistens og stadig holde den stabil. Der er også niacinamid i vores T-Zone Peeling og Alt i en creme, men i mindre mængder.
Paula’s Choice RESIST 10% Niacinamide Booster
Hvis du vil prøve noget med niacinamid, så det batter, så har Paula’s Choice selvfølgelig en mulighed. Intet mindre end 10 procent er der i Paula’s Choice RESIST 10% Niacinamide Booster.
Jeg har ikke selv prøvet den endnu eller andet i lignende koncentrationer, men ved 10 % hører man dog om irritation, selvom det er sjældent.
Jeg har selv gode erfaringer med hendes Skin Balancing Toner, der er en skintonic med niaciniamid – i en meget lavere koncentration. Find Paula’s Choice’ europæiske webshop her.
The Ordinary Niacinamide 10% + Zinc PCA 1%
The Ordinary er et canadisk brand, der laver ultra-billige produkter med fokus på effektive ingredienser i høje koncentrationer. I stil med Paula’s Choice har de lavet et tyndt serum med 10 procent niacinamid, men her så også med 1 procent zink, hvilket er gjort med akne i tankerne.
I modsætning til hvad jeg troede, så sender The Ordinary og resten af Deciems webshops fra England, når du bestiller fra Danmark, selvom mærket er canadisk, så du kan trygt bestille uden at bekymre dig om told og moms – det er i hvert fald hvad de har sagt til mig.
Jeg har bestilt det og et par andre ting fra mærket og glæder mig til at kunne fortælle mere, når jeg har prøvet på egen hud.
Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.
JAAAH! glæder mig til at høre, hvad du synes om the Ordinary 🙂
Glem ikke pHformula! 😊
Jeg prøver så godt jeg kan at bevare overblikket i alle de kemiske navne og funktioner der er i hudpleje nu om dage (#old). men The Ordinary er liiiige steppet over hvad min hjerne kan overskue, så kunne i eventuelt gennemgå deres produkter og hvad de hjælper mod? Måske når I har modtaget de produkter I har bestilt?
Så prøv at se deres andre brands – NIOD for eksempel 😀 Jeg kunne ikke lade være med at grine… http://niod.com/?lang=en
Wooow! Man har jo nærmest brug for en kandidatgrad i biologi og kemi for at forstå det!
Hej
Jeg har lige bestilt fra The Ordinarys egen hjemmeside, og de sender det fra UK, så der er ingen problemer med told, ved at bestille derfra 🙂
Hvor ved du det fra?
Hej Katja
Jeg læste en brugerkommentar på Beautyspace, hvor personen havde skrevet til firmaet og spurgt, samt jeg kan se på mit trackingnummer, at den er sendt fra Nottingham i UK 🙂
Og nu har de også svaret mig det samme på Twitter – du har helt ret. Tak!
Jeg har netop klikket The Ordinary Niacinamide 10% + Zinc PCA 1% hjem.
Jeg overvejer også anskaffe mig en dermaroller, men bliver det for voldsomt at bruge den sammen med Ordinary serum når koncentrationen er så høj?
Hej Susanne. Nej, jeg tror Niacinamid er fin nok. Jeg er lidt mere usikker på zinc. Det er ikke en ingrediens, der er “skabt” til at komme ned i huden så at sige. Men det er kun en fornemmelse, jeg har absolut intet at have det i.
Kunne The Ordinary Niacinamide 10% + Zinc PCA 1%være et alternativ til Clinique Smart serum, hvis ens problem er pigmentforandringer?
Begge dele virker på pigmentforandringer, men med vidt forskellige ingredienser. Jeg har intet grundlag for at sammenligne hvilken der er bedst. Du kan også sagtens bruge begge.
Hvis man nu vil forsøge sig med toneren fra Paulas Choice, men jeg samtidig bruger T-zone peelingen. Hvordan og i hvilke rækkefølge?
Først toner og så t-zone Peeling 🙂
Jeg har købt lige den fra Paulas C, og skal starte på den nu! Spændende!
Glæder mig at læse om dit/jeres indtryk af the ordinary. Den tager næste gang!
Du fortæller lige hvordan det går, ikke?
The Ordinary er rigtig nok et canadisk brand, men de har lagre i Europa og sender derfra, så der kommer ikke told på. Jeg skrev til deres kundeservice og spurgte ☺ der er desuden fri fragt hvis man køber for over 25 euro (tror jeg ☺)
I har fuldkommen ret, jeg har lige fået samme svar fra dem. Det er mig, der er et fjols. Tusind tak, jeg har rettet nu!
Glæder moig også til at høre om jeres erfaringer ned The Ordinary – har indtil nu holdt fingrene fra at klikke hjem…..Selv om der også er vitamin C-serum og Retinol…..
Jeg vil ellers gerne høre jeres mening 😀
Luxplus.dk sælger Olay produkter og også nogle af de uparfumerede.
Glæder mig til at høre mere om ordinary mærket!! Tusind tak for et godt indslag.
Øj hvor jeg synes det er svært at hitte rundt i! Pt bruger jeg jeres t-zone og anti-age creme, og supplerer med Elisabeth ardens Night repair under øjnede. Bruger desuden en dermaroller en gang om ugen. Har derfor overvejet at finde enten en creme med hyaluronsyre, højere niacinamid eller retinol at bruge efter rollerne – men kan vitterligt ikke lure, hvad det giver mest mening? Er 29 og har lidt aknear og perioral dermaritis i perioder.
Hej
Vil det hjælpe mod fedtet hud?
Det er et godt spørgsmål, men jeg kan ikke finde noget præcis svar. Niacinamid hjælper med at normalisere hudens porer. Dvs. at man kan forvente færre hudorme og mindre porrer. Jeg kan ikke finde bevis for at det giver mindre fedtet hud også, men hvis det normaliserer hudens porrer, så burde det kunne hjælpe på fedtproduktionen også – i teorien i hvert fald. Under alle omstændigheder har jeg ikke noget bedre bud – ud over salicylsyre, som jeg går ud fra, du allerede er på? https://pudderdaaserne.dk/vores-egne-produkter/t-zone-peeling/
Det er jeg… Er super tilfreds med jeres aha- serum, som jeg stort set har anvendt siden “udgivelsen” har faktisk skiftet i sidste uge til jeres anti-age, fordi jeg var blevet en smule tør omkring øjnene… Jubiiiii endelig!
Intet hjælper mod fedtet hud andet og vente på at man går i overgangsalderen tænker jeg? Men i skriver at produktet med niacinamide hjælper på alt.. Så fik jeg lige et lille håb, og tænker at kombien med Zink, skal prøves 🙂
lidt sent svar… tøhø
angående fedtet hud kan jeg varmt anbefale noget der giver fugt (hiver vand ind i huden) såsom hyaloron syre der er i nilens jord serum og plaisirs serum ect. køb en flydende formula (ikke creme konsistens). Hvis din hud er dehydreret bliver den ofte mere fedtet 🙂 (har haft super fedtet hud og fokus på fugt/hydrering og mild rens hjalp mest)
Hej… The Ordinary skriver under Niacinamide 10% + Zinc 1% at de ikke anbefaler Salicylic Acid til uren hud, men det skulle jo netop være godt, også til dermatitis, kan du hjælpe med en forklaring?
Nej det kan jeg ikke 😀 Jeg aner ikke hvorfor de ikke anbefaler salicylsyre. Men jeg ville da også gerne kende deres begrundelse.
Måske fordi de har deres eget nye vidunderprodukt (?) Azeliac acid et-eller-andet 🙂
der er nogle der ikke kan tåle det men ellers tror jeg marie har ret 🙂
Hejsa!
The Ordinary er jo så billigt at man bliver helt mistroisk:D
Men når i anbefaler det skal det da helt klart ha et forsøg!
Tak endnu en gang for fantastisk inspiration:)
Hov lige et spørgsmål:) hvordan bruger jeg den sammen med Egf serum?
Jeg ville nok bruge den ene morgen og den anden aften. Til at starte med i hvert fald
De har også en Buffet serum med lidt af det hele.
Hvad er fordelen ved at satse på niacinamid alene?
Og hvordan med matryxyl som de også har som solo produkt?
Hvordan kan man gennemskue de mange valgmuligheder fra firmaet?
Jeg får lidt stress 😊
Det forstår jeg godt 😀 Niacinamid alene vil jeg anbefale til rosacea, akne, hyperpigmentering. Matrixyl er et antirynke-produkt.
Buffet-serummet er (baseret på ingredienslisten alene – jeg har endnu ikke prøvet noget af det her) også et peptid-serum, dvs. et rent antirynke produkt.
Tak 🙂
Kan du/gennemskue deres 2 % retinol-produkt?
De hævder, at det er mere moderne end andre. Jeg bruger Beaute Pacifique Super 3 Booster om natten og har været glad for den. Men spekulerer nu på, om jeg skal prøve at skifte til The Ordinary produktet.
Jeg læser også under beskrivelsen af jeres ansigtsolie, at man mener at matrixyl er mere effektivt end retinol.
Er retinol simpelthen ved at blive lidt umoderne til anti-aging formål?
Ikke at forglemme Decubal Face Vital, med niacinamid som 3 øverste ingrediens. En fantastisk dejlig creme til tør hud.
Det er rigtigt! Den havde jeg helt glemt!
Hvor mange % mon den indeholder? Bruger den fra LPR kombineret med T zone peeling om aften, men har ikke gående store resultater.
Helt sikkert en pæn procent, siden den står som nummer fem 🙂
Hvor længe har du brugt T-Zone Peeling?
Kh. Helene
har prøvet deres SubQ Anti-Age serum fra Hylamide-serien. jeg synes det er meget bedre end Hydraluron serum fra indeed labs. Og deres Booster Pore Control fra Hylamide-serien indeholder niacinamide (4 ingrediens). Dejligt serum!
Mon det hjælper mod rødmossethed og sprængte blodkar på næse og kinder? 🙂 Hvis der i det hele tager er nogen produkter der kan afhjælpe dette
Jeg kan klart anbefale the Ordinary og også Deciems anden linje Hylamide! Har nu 6 af deres produkter. Super fin kvalitet for pengene. De giver mulighed for at man kan hudnørde lidt uden at sprænge budgettet. Forsendelsen er også billig og hurtig! 🙂
Kan anbefale:
Niacinamide 10% + zinc 1%
Hyaluronic acid 2%+ B5
Lactic Acid 5% + HA 2%
100% organic cold-pressed rosehip seed oil
Booster glow fra Hylamid
ps. Tak for en god og informativ blog! 😀
Toleriane cremen er så lækker! Den gør underværker for mine røde rosaceakinder 🙂
Ved i om man må bruge The Ordinary Niacinamide 10% + Zinc PCA 1% når man er gravid?
Så vidt jeg kan læse mig til skal jeg undgå A-vitamin og BHA som gravid..
Mvh Anne
Kære Anne. Du må gerne bruge både A-vitamin og salicylsyre (BHA) som gravid. Du må faktisk bruge alle hudplejeprodukter på markedet som gravid, også niacinamid og zink.
Advarslen om salicylsyre og A-vitamin gælder at spise det.
Kh. Katja
Hej 😊 Jeg har købt den fra The Ordinary. Men hvornår skal jeg bruge den? Morgen eller aften, og før/efter hvad. Jeg savner en rækkefølge. Lige nu bruger jeg BP serum og en ansigts creme om morgenen. Og Jeres AHA og BP superbooster om aftenen. Jeg har tør hud med lidt pigmentforandringer og store porer. Mvh Patricia.
Hej Pd-
Jeg elsker jeres indlæg.
Jeg er 52 med en hormonhud der vil noget. Lige iøjeblikket ligner der perioral derma. men også ved øjene. Jeg har været til hudlæge men fik noget jeg absolut ikke kunne bruge. Nu prøver jeg mig frem.
Kan jeg bruge Paula’s Choice Clinical 1% Retinol, oven på niacinamide 10% fra paula. Eller har i nogen forslag. Jeg har faktisk kun brugt hybenkerne indtil jeg fandt jeres hjemmeside og blev inspireret til noget andet.
Kh Anne
Hej Anne. Hvad fik du af hudlægen og hvad sagde han/hun?
Hej – bliver nødt til st skrive til jer for har lige checket Plaisirs nye Young skin serie ud mht indhold af Niaciamid (har nemlig efter jeres indlæg om dette brugt matas ansigtsgele hvor Niaciamid står på 4. pladsen i ingredienslisten).
Den nye Plaisir Young skin No shine oilfree gel har Niaciamid på 2. Pladsen, så den er allerede købt.
Jeg er 54 og har ikke Young skin men voksen kombineret hud med lidt for grove porer i ansigtet og så er min hud også sart og rødmende på hals og brystparti.
Matas ansigtsgele har været rigtig fin for min hud – både ansigt, hals og bryst) og jeg forventer mere af Plaisir (konsistensen er også lidt mere lækker).
Jeg bruger først en antiage serum, dernæst “Niaciamid-cremen” og til sidst en creme med solfaktor om dagen og noget mere givende til nat. Og der virker altså – det med at tilføje det ekstra lag med Niaciamid – både på porer og sarthed.
Når vi er ovre sommerens sol vil jeg teste noget med C-vitamin eller måske aha som det ekstra lag om natten – det er vel ok sammen med Niaciamid lag om dagen?
Og så forøvrigt tak for en spændende blog👍
Hej! Jeg bruger jeres Alt i En Creme, som jo indeholder lidt niacinamid. Jeg vil gerne bruge The Ordinary’s Niacinamide 10% + Zinc 1% om morgenen (sammen med jeres Alt I En). Kan jeg det, eller får jeg så for meget niacinamid på én gang? Jeg bruger også jeres T-Zone Peeling, men kun om aftenen, hvor jeg ikke påtænker at bruge The Ordinary’s niacinamid.
Hej Sara
Niacinamid er det samme som B3 vitamin, det kan du som sådan ikke overdosere. Det er dog ikke et hensigtsmæssigt tidspunkt at starte på TO Niacinamid 10% + Zink 1%, da zink er voldsomt udtørrende. Du kan sagtens kombinere T-Zone Peeling og Niacinamid, det anbefaler vi hele tiden: https://pudderdaaserne.dk/2018/01/16/tirsdagstip-brug-niacinamid-sammen-med-syrepeeling/
Kh. Helene