Sådan fjerner du hård hud og revner på fødder og hæle

15.04.24
Testperson 1 har brugt Pudderdåsernes Alt i en fodcreme i 14 dage (morgen og aften). Vi har også bedt testpersonerne om at stoppe al brug af fodfil og lignende i testperioden.

At file hård hud væk er en yderst effektiv måde at sikre sig grimme fødder med hård hud. Og hvis du så også sørger for at opbløde dine fødder i et fodbad med jævne mellemrum, så er du også sikker på, at de bliver godt og grundigt udtørrede.

Men hvordan gør man så? Hvad kan så fjerne hård hud på fødder og hæle? Find svaret her.

Smid fodfil og pimpsten ud

At file hård hud væk stimulerer dannelsen af mere hård hud. Så stop med det. Hvis du gerne vil fjerne lidt af den hårde hud alligevel, så er en grydesvamp et bedre valg (Jep, en af de billige neonfarvede fra supermarkedet – læs mere her).

Stop med fodbad

Fodbad er både dejlig, afstressende og virkelig udtørrende for huden. Vand er noget af det mest udtørrende, man kan udsætte sin hud for, og at lægge sine fødder i blød i længere tid af gangen er godt for sjælen, men ikke for huden.

Se efter hvor på foden du har hård hud

Hård hud på hælen er normalt. Det samme er lidt hård hud på siden af storetåen. Men har du hård hud andre steder på fødderne, så er der grund til at få tjekket dine fødder. Jeg har for eksempel selv fået en masse hård hud under forfoden, og det er ikke et normalt sted at have hård hud. Det skyldes, at jeg har fået nedsunket forfod efter mine graviditeter, og de rigtige indlæg i skoene gør en stor forskel. Min platfodede mand får hård hud på svangen, hvilket bliver bedre med de rigtige indlæg.

Brug sportsstrømper og gode sko

At gå i bare tæer er dejligt, men ikke godt for hård hud. Hvis du vil gøre noget ved hård hud, så tag strømper på. På den anden side er det heller ikke godt for huden på fødderne at være indelukket og klamme hele dagen. Vores helt personlige erfaring er, at det bedste valg af hensyn til huden er svedtransporterende sportsstrømper af kunststof, der holder huden tør hele dagen.

Brug en fodcreme der opløser den hårde hud

Den virkelige ven i kampen mod hård hud er at bruge den rette fodcreme. En almindelig fugtighedscreme hjælper ikke spor her. Et højt indhold af fedt hjælper heller ikke for alvor. Hård hud kræver særlige ingredienser, der kan opløse, blødgøre og fjerne den hårde hud. Se efter et højt indhold af carbamid og lignende ingredienser, der virker eksfolierende og opløser den hårde hud. Carbamid hedder “urea” på ingredienslisten.

Brug fodcreme både morgen og aften

Det er vigtigt, at du bruger fodcreme BÅDE morgen OG aften. Og det er særligt vigtigt, at du bruger den om morgenen, selvom det kan være enormt irriterende med fed fodcreme om morgenenen – vi ved det godt. Det er i dagtimerne, der er vægt på vores fødder, og derfor er det også i dagtimerne, huden skal være blød og elastisk.

Gode fodcremer (indeholder reklamelinks*)

Indrømmet – mine egne fodcremeerfaringer har efterhånden en del år på bagen. Siden vi lancerede vores egen har jeg ikke haft behov for at prøve andre. Så vores egen og de klassiske fra Matas og Apoteket er stadig dem, jeg ved virker. Jeg har haft et par andre i hænderne, men de minder desværre mere om fedtcremer og mangler det eksfolierende og blødgørende indhold. Kig selv bag på ingredienslisten efter carbamid – det hedder “urea” på ingredienslisten, og jo højere oppe det står, jo bedre. Andre eksfolierende syre kan også fungere godt.

Matas Fod og Hælkur* – klassisk fodcreme baseret på et højt indhold af carbamid. En tyk og fedtet sag, men den virker, og den er billig. Matas Hælstift* virker på samme måde.

Apotekets Hælcreme og Hælstift* – Minder rigtig meget om Matas’ versioner af samme. Der er tilsvarende høje indhold af carbamid. Det virker.

Hælstiften kan være en fordel at bruge, hvis du ikke gider den ret klistrede hælcreme. Til gengæld kan den godt blive ret…. Ja altså du kan selv forestille dig, hvordan sådan en stift kan komme til at se ud, når man bruger den på fødderne…

Pudderdåserne Alt i en fodcreme – vores egen fodcreme mod hård hud, revnede hæle og sure tæer. Der er mindre carbamid i end i ovenstående, men til gengæld andre blødgørende ingredienser. Det giver en mindre klistret konsistens, som er nemmere at stikke direkte i sko og sandaler om morgenen.

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Dette påvirker dog ikke vores redaktionelle arbejde og holdninger, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
27 kommentarer
Lasse Holm

Dårlig markedsføring, at fremføre eget produkt først!

I burde istedet have skrevet lidt om øvrige gode produkter på markedet. Derefter oplyst at I selv har produceret et godt produkt. Se så havde læseren haft tillid. Dét har intet at gøre med at jeres produkt måske er det bedste, men om salgspsykologi.

Gratis råd fra mig denne gang. Godt råd allier jer med prof. markedsførings folk…

Helene Randløv

Hej Lasse
Nu har du tydeligvis ikke læst med hos Pudderdåserne, før din positive og brugbare kommentar. I så fald ville du vide, at vi i årevis har anprist de andre varianter (og i øvrigt stadig gør det), der er nævnt i dette indlæg. Her drejer det sig primært om brugen af vores dengang nylancerede Alt i en Fodcreme, hvorfor den naturligvis bliver nævnt først. Når du siger læseren, tænker du vist mest på dig selv, vores faste læsere er ikke i tvivl om vores oprigtighed i forhold til andre/egne produkter.

Tak for dit råd 🙂

Mvh. Helene

Anette

Hej, jeg er en forholdsvis ny bruger af jeres alt i en fodcreme. Virkelig lækker og go effekt på fødderne. Havde dog taget alt for meget creme en dag, og smurte mine ben. En klar anbefaling at gøre, fik færre røde knopper og markant blødere ben, uden de klistre…

Helene Randløv

Tak for tippet Anette! Den er også alletiders til hænderne <3

Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *