7 år og 28 versioner har det taget, men nu er de her begge to – vores deodoranter. Du kan finde dem her på Matas.dk* og her på Dåseshoppen hos Gosh. De er på vej i butikkerne netop nu.
Det er jo egentlig ikke rigtig noget at prale med, at vi har været så længe om at gøre vores arbejde, men det siger noget om, hvor krævende en proces, det har været for os og for de hårdt prøvede mennesker, vi arbejder sammen med. Ingen andre produkter, vi har skabt, har været så længe undervejs, og haft en så svær fødsel…
Årsagen er uden tvivl, at vi har været nogle meget kritiske testpersoner. Der er ikke mange deodoranter derude, som vi er tilfredse med, og som vi kan bruge selv. En deodorant med vores navn på skulle selvfølgelig være god nok til, at vi selv ville bruge den. Og det er der bare ikke mange deodoranter, der kan leve op til.
Deocreme Roll-on
Vi har prøvet mange MANGE forskellige aktiver og antiperspiranter, men aluminum zirconium tetrachlorohydrex gly har altid været den, der virker bedst på os selv. Den har altid bedst holdt lugten af gnu væk for os begge. Derfor har vi valgt den.
Den er mest effektiv i et cremet produkt – så derfor har vi lavet en cremedeo. Fokus har også været på at lave en deodorant, der ikke generer eller irriterer huden.
Deocreme Roll-on er en creme på roll-on og du skal måske lige vænne dig til den cremede konsistens. Fordel den eventuelt lige lidt med fingrene, og husk at den lige skal tørre ind et øjeblik.
Deospray
Vores deospray er helt anderledes. Den indeholder aluminium chlorohydrate, som vel er den mest almindelig aluminium i deodoranter derude.
Vi har valgt at bruge den her, fordi den fungerer rigtig godt i spray.
Vores deospray er praktisk, uparfumeret og nem at bruge. Den er effektiv nok til langt de fleste, men har ikke den her ekstra effekt, som Deocreme Roll-on har.
Brug dem hver for sig, brug dem sammen, brug dem på kroppen
Du kan næsten bruge vores deodoranter, som du selv vil. Eneste regel er aldrig at bruge antiperspirant og deodorant på beskadiget eller irriteret hud.
Du kan bruge dem på nyvasket hud, og Deocreme Roll-on fungerer også som et ekstra effektivt truckerbad. Du kan bruge dem, som du altid har brugt deodoranter – ingen regel om kun at bruge dem om natten efter bad hver 4. dag eller den slags.
De fungerer godt sammen – hvis du helst kun vil bruge Deocreme Roll-On på nyvasket hud, så gør det, og brug spray til at genopfriske. Ellers fungerer Deocreme Roll-on altså til et truckerbad også.
Brug dem på kroppen, og brug dem i folderne og mellem dellerne. Begge deo’er er selvfølgelig testet til netop denne brug på vores egne kroppe.
Her kan du købe det
Vores deodoranter er online lige nu på Matas.dk* og Dåseshoppen hos Gosh.dk*. De er også på vej ud i butikkerne til vores øvrige forhandlere. Prisen er 99,95 pr stk.
Jeg har plaget for en deo fra jer med aluminum zirconium tetrachlorohydrex gly i flere omgange, så jeg glæder mig til at få fingre i en deocreme 😃
Kære Anette
Det har været en ildelugtende omgang at nå her til 😛 Jeg har virkelig ofret mig for sagen, så jeg håber af hele mit hjerte, at du bliver glad for den.
Kh. Helene
Måske dumt spørgsmål, men den er til både kvinder og mænd?
Hej Katrin
Ja da!
Kh. Helene
Min teenage datter ødelægger alle hvide t-shirts – så er de også testet for gule skjolder? Er spray bedst hvis der ikke er tid til at lade den tørre inden t-shirt bliver taget på?
Hej Michael
De skal bare gnides med lidt eddike inden vask, så er det problem løst (der er masser af vejledninger på goggle). Det er i hvert fald sådan min families T-shirts forbliver hvide under armene… Vi har lagt vægt på deodoranternes effektivitet og valgt de ingredienser, der lever op til vores krav. En deodorant, der virker, vil farve hvide toppe/T-shirts gule over tid (med mindre du bruger eddike/natron/Vanish altså).
Kh. Helene