Pudderdåserne lancerer Multipeptid+EGF

05.02.24

Vores nye Multipeptid+EGF Serum er på vej ud i butikkerne. Du kan allerede nu købe den online hos Matas* og på Dåseshoppen  hos Gosh.

Tilbage i 2017 kaldte vi peptiderne for rynkernes fjende nummer 1. Og siden da er der kun kommet endnu flere typer peptider på markedet, som på forskellige måder angriber hudens alderstegn og på andre måder gør vores hud pænere.

Samtidig er en af de mest omtalte typer peptider – nemlig EGF – blevet mere tilgængelig, og tiden er derfor kommet for os til at blande dem alle sammen i en lille power-blanding af et produkt. Multipeptid+EGF.

Vi har blandet seks af de bedste og mest kendte peptid-komplekser på markedet, hældt blandingen i en ultralet serum-lignende creme og tilsat hyaluronsyre, squalane og E-vitamin. Det er egentlig ret simpelt, men ingredienserne er samtidig noget af det mest komplekse, der findes indenfor hudpleje.

Hvad er peptider?

Peptider er små signalstoffer. De findes overalt i vores krop, hvor de opfylder mange forskellige meget specifikke roller. Indenfor de seneste årtier har nogle meget kloge hoveder så fundet ud af at udvikle syntetiske peptider, som mennesker kan bruge til at opnå en masse forskellige effekter.

Mange moderne stoffer, som du kender godt, er i virkeligheden peptider. Medicinalindustrien, helsebranchen og kosmetikindustrien har alle udviklet peptider med meget forskellige egenskaber.

Sender signaler

Peptider sender signaler. Og kloge mennesker har fundet nogle peptider, som kan sende signaler, der får vores hud til at gøre nogle ting, vi meget gerne vil have den til. Vi har valgt at bruge disse:

  • Matrixyl 3000 – et af de mest kendte og bedst dokumenterede. Vi bruger det også i Anti-age Ansigtscreme og Ansigtsolie. Det findes i mange gode produkter på markedet.
  • Matrixyl Morphomics – ny udvikling fra samme producent med særlig effekt på vertikale linjer.
  • Lille neuro-peptid der hjælper på små rynker.
  • Et peptid-komplex særligt målrettet til øjenområdet. Styrker kapillærer, dræner væske og mindsker inflammation.
  • Et peptid kompleks med særlige reparerende egenskaber. Virker overfladisk på hudens barriere, og forbedrer for eksempel hudens evne til at holde på fugt.
  • EGF – epidermal growth factor – forkortet EGF.

Sådan gør du

Multipeptid+EGF er en meget let creme, der passer til de fleste. Husk at bruge den omkring øjnene, læberne og på halsen også.

Brug gerne Multipeptid+EGF ovenpå vores AHA-Peeling eller T-Zone Peeling. Brug creme eller andre sera ovenpå efter behov.

PS. Hvis du har svært ved at tåle produkter med A-vitamin, så er Multipeptid+EGF et godt alternativ.

Her kan du købe det

Multipeptid+EGF er lige nu online på Matas.dk og Dåseshoppen hos Gosh.dk. Den er også på vej ud i butikkerne til vores øvrige forhandlere.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
42 kommentarer
Mette Bering

Vil I anbefale den hvis man har ekstremt super sensitiv og tør hud med tendens til eksem ?
Kh. Mette

Helene Randløv

Hej Mette
Det kan jeg umuligt svare på, du må spørge efter en prøve og tjekke tolerance i albueleddet, inden den kommer i ansigtet.

Kh. Helene

Tanja

Lyder så spændende. Den skal jeg ha fat i. Men for lige at forstå rigtigt. Min essence først, så denne og min øvrige serum og creme. Kan den bruges både morgen og aften og kan den stå alene som serum med creme ovenpå. ? Kh. Tanja

Helene Randløv

Hej Tanja
Uden at kende dine produkter, vil jeg svare ja til alle tre.

Kh. Helene

Tanja

Tak for svar

Helene Randløv

Velbekomme <3

Line Krogh

Er det et vandbaseret serum?:) Bh Line

Helene Randløv

Kære Line
Du kan altid se vores ingredienser på selve produktsiden: https://pudderdaaserne.dk/produkter/multipeptid-egf/
Og ja, det er vandbaseret.

Kh. Helene

Cæcilie

Lækkert! Når jeg bruger bioeffect, lader jeg den sidde en time, inden jeg påfører fugt. Den ventetid behøver jeg ikke med jeres EGF?

Helene Randløv

Hej Cæcilie
Nej, det gør du ikke, da den er indkapslet.

Kh. Helene

Andrea

Jeg bruger t-zone peeling og 20% niacinamid 2x dagligt. Giver det mening med denne også, og i så fald skal den bruges før eller efter niacinamid?

Helene Randløv

Hej Andrea
Er det en toner du bruger med 20% Niacinamid?

Kh. Helene

Nina

Hej I to.

Lyder som et spændende produkt! 😊 Jeg kan se, at den også indeholder hyaluronsyre i alle 3 former for molekylevægt på samme vis som jeres rene hyaluronsyre serum. Vil I sige at Multi-peptid + EGF har de samme fugtgivende egenskaber som jeres hyaluronsyre serum og derved kan erstatte den i rutinen?

Mvh. Nina

Helene Randløv

Hej Nina
Der er meget andet i Alt i en Hyaluronsyre, der holder på fugten, så de kan kun lige sidestilles på indholdet af netop hyaluronsyre.
De er også ret forskellige i konsistensen.
Kh. Helene

Nina

Hej Helene

Mange tak for svar 🙂

Kh. Nina

Helene Randløv

Velbekomme <3

Andrea

Hej Helene
Nej jeg bruger 20% niacinamid serum fra Paula’s choice. Så t-zone peeling og derefter niacinamid. Vil det være unødvendigt med denne EFG herefter?

Helene Randløv

Hej Andrea
Kun du kan svare på om det er nødvendigt eller ej. Den virker jo slet ikke som de produkter, du bruger nu. Har du brug for fugt og peptider, så er der ikke noget i vejen for at bruge den.

Kh. Helene

Tanja

Hej med jer 😊

Jeg er kæmpe fan af (de fleste af) jeres produkter.

Min rutine er:
T-zone peeling
Alt i en hyaluronsyre
Niacinamid 10 %
Anti-age
Solcreme

Hvordan ville I inkorporere denne og også gerne Vitamin c + txa?

På forhånd tak 😊

Helene Randløv

Hej Tanja
Hvordan renser du huden? Og hvor høj er din SPF? Hvad vil du behandle?
Du kan sagtens fyre hele balladen ind om før SPF, personligt har jeg sjældent brug for både Alt i en Hyaluronsyre og Multipeptid +EGF… men det er jo umuligt for mig at vurdere, når jeg ikke ved noget om din hud. Personligt bruger jeg aldrig C-vitamin om natten. Skriv en besked til os på på Instagram eller Facebook, hvis du ønsker et mere præcist svar.

Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *