Alt i en Beskyttelse SPF 30

Alt i en Beskyttelse SPF30
31.01.23
Alt i en Beskyttelse SPF30

Alt i en Beskyttelse SPF30Vores lancering af Alt i en Beskyttelse SPF 30 er ENDELIG en realitet. Sikke en gyser! I har ventet MEGET tålmodigt, men nu er den her! Den er online på Matas.dk, på Magasin og på Dåseshoppen. Den er selvfølgelig på vej til vores øvrige forhandlere og på vej i butikkerne.

Vi håber, at I gamle fans vil kunne lide denne version, og at nye også vil komme med ombord.

Alt i en Beskyttelse SPF30 er – i mangel af bedre beskrivelse – en farvet dagcreme. Men der er ikke ret meget creme i den. Det er en farvet solbeskyttelse med mineralsk solfilter. Samtidig fungerer den som en meget let makeup eller som primer under anden makeup. Andre mærker kunne måske finde på at kalde den for en BB eller CC Cream. Vi kalder den Alt i en Beskyttelse.

Rent mineralsk solfilter

Vi bruger to mineralske solfiltre – titanium dioxid og zink oxid. Til sammen giver de en bredspektret beskyttelse mod både UVA og UVB stråler samt synligt blåt lys. Vi har også tilsat beskyttelse mod solens IR-stråler.

Meget let makeup eller primer

Fordi vi bruger zink oxid som solfilter har vi også tilsat en lille smule farve. Hvis du bruger den alene, fungerer den som en meget let makeup. Hvis du bruger den under foundation eller anden makeup, fungerer den som en matterende primer, der hjælper din makeup med at holde længere.

Her kan du købe det

Du kan købe Alt i en beskyttelse SPF30 på Matas.dk, Magasin.dk og Dåseshoppen* lige nu. Den er også på vej ud til vores øvrige forhandlere. Alt i en beskyttelse SPF30 koster 249,95 for 50 ml.

Spørgsmål og svar:

Hvorfor omformulerer I Alt i en beskyttelse?

Vores vigtigste råvare kan ikke købes mere.

Er farven den samme som den gamle udgave?

Både ja og nej. For ja, vi har naturligvis forsøgt at matche farven, så godt vi kan. Er det muligt, nej det er det naturligvis ikke. Farven var nemlig en del af den ingrediens, der var hele grunden til, at vi måtte omformulere produktet. Vi har forsøgt at ramme den gamle farve så nøjagtigt som muligt.

Er konsistensen den samme som den gamle udgave?

Nej, den er ikke identisk, men den minder om og har de samme kvaliteter. Alt i en beskyttelse SPF30 har en let konsistens, virker matterende, giver en diskret makeupeffekt på huden og fungerer som primer – præcis som den gamle. Men hvis du mærker dem begge side om side kan du godt mærke en forskel.

Hvorfor er Alt i en beskyttelse nu med SPF30 i stedet for SPF40?

Vi har altid gået op i UVA-beskyttelsen, som er på PA++++. Det er i vores øjne den vigtigste, derfor er vi selvfølgelig vildt glade for, at den stadig er så høj, som muligt. Da alle disse krav til konsistens, UVA-beskyttelse mm. skulle gå op i en højere enhed endte produktet altså på SPF30 for at kunne hænge sammen (helt bogstaveligt).

Hvorfor laver I ikke bare en hvid udgave uden farve?

Det er desværre ikke muligt at lave en hvid solcreme med zink oxid og titanium dioxid. En farveløs version bliver nemlig ikke hvid, men blå. Og det er virkelig ikke et godt look.

Beskytter Alt i en beskyttelse lige så godt som en solcreme?

Ja, fuldkommen. SPF30 er SPF30 lige meget hvad produktet. Hvis du bruger 1,75 ml- 2,5 ml. (cirka en halv teskefuld) opnår du den SPF, som produktet angiver.

Skal jeg bruge anden creme under Alt i en beskyttelse?

Sandsynligvis ja. Alt i en beskyttelse er et meget let, næste tørt produkt. De fleste vil gerne have en anden creme under.

 

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
24 kommentarer
Tina

Jeg kan finde Alt i en beskyttelse 1 og 2
Hvad er forskellen på dem 🤔

Kh Tina

Helene Randløv

Hej Tina
Vi har netop efter stor efterspørgsel lanceret 2, der er en anelse mørkere end den oprindelige.

Kh. Helene

Kathrine

Tilpasser farven sig til den enkelte hudtone? Når jeg påfører produktet er der stor farveforskel på min hals og ansigt, men jeg har bemærket, at det udligner sig og matcher i hudtone om eftermiddagen. Hvad skyldes det?

Kh. Kathrine

Helene Randløv

Hej Kathrine
Nej, det gør den ikke, den er semitransparent. Hvad der bidrager til at farveforskellen bliver udlignet, kan jeg ikke forklare, med mindre du måske får slidt det lidt af eller måske blusser mindre op ad dagen? Jeg kan godt være ret rød i ansigtet efter bad for eksempel, så op ad dagen er min kulør ligesom faldet på plads.

Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *