Tørt og filtret hår med dårlige hårdage? Prøv med mere fedt

Kokos
08.10.20

Kokos

Jeg har meget porøst hår. Mine spidser er så tørre, at de kan blive helt vat-agtige og fnuldrede. Jeg er selv ude om det: Afblegning, varmevstyling og for meget tørshampoo er årsagen.

Løsningen er selvfølgelig at lade være med det. Det ved jeg godt. Derudover trænger porøst hår til fedt.

Takket være Curly Girl-bevægelsen er der meget snak lige nu om protein vs. fedt til håret. For lidt protein i håret kan give skrøbeligt hår, der knækker nemt. For meget protein kan gøre håret fedtet og stift, men det vaskes nemt ud igen.

Er dit hår ikke på toppen?
Hvis dit hår ikke er på toppen, er det mest sandsynligt, at det handler om tab af fugt, der oftest skyldes kemisk behandling og varmestyling. Hvis dit hår er tørt, nemt filtrer og er skrøbeligt, så har det måske brug for mere fugt. Hvis dit hår ikke kan holde stylingen eller er mat, så er det sandsynligvis på grund af et dehydreret hår. Det siger Anabel Kingsley, der er trikolog og datter af Philip Kingsley, siger i denne artikel på Bustle.com.

Mit eget hår er pænt og glat de første cirka 10 cm af rødderne. Derefter begynder det med høj hastighed at gå galt. Og forklaringen er helt uden tvivl afblegning, tørshampoo og varmestyling. De færreste hårprodukter gør nogen forskel. Men det gør fedt.

Det handler om længden af fedtsyrerne
Det er dog langt fra al fedt, der hjælper. Det handler om de rette fedtsyrer.

Som vi har fortalt om før, så har kokosolie en unik evne til at trænge ind i hårets kerne. Det skyldes indholdet af kortkædede fedtsyrer. Kortkædede fedtsyrer er små og kan trænge ind i håret. Det kan de langkædede fedtsyrer ikke.

De kan derimod lægge sig udenpå håret og gøre det glat og blankt ligesom for eksempel den rette silikone kan.

Hvis du vil gøre noget ved et porøst hår, skal du altså have nogle glatte kortkædede fedtsyrer ind i håret. Kokosolie er den bedst dokumenterede, men der er andre. Amerikansk olie (castor oil/ricunusolie) er for eksempel en af de meget brugte. Macadamia oil bør også have de egenskaber, men jeg kan ikke finde undersøgelser af det. Hvis du vil se en god oversigt, så kig her.

Læs mere om kokosolie her.

Sådan kan du bruge olie selvom du har tyndt hår med fedtet hovedbund
Hvis jeg tager en klat ren kokosolie og putter i håret efter hårvask, så kommer jeg til at ligne Johnny Madsen på en dårlig hårdag. Men der er andre måder:

  1. Brug det som kur før hårvask. Lad det trænge godt og længe ind i tørt hår, før du vasker håret.
  2. Brug en meget lille smule i spidserne om natten og lad det trække ind mens du sover. Vask eventuelt ud om morgenen.
  3. Brug et plejeprodukt med en olie blandet i, så koncentrationen bliver lavere og fordelingen nemmere.

Gode produkter med olie (indeholder reklamelinks*)
Ren kokosolie kan du købe i de fleste dagligvareforetninger for ikke ret mange penge. Den eneste ulempe (udover duften af kokos) er, at det kan være svært og meget fedtet at bruge i meget tyndt hår. Men prøv med rådene ovenfor. Du kan også købe amerikansk olie i helsekosten eller Matas, hvis du vil prøve det.

Yves Rocher Baume Botanique Universel er en leave-in kur med kokosolie i. Den skal stadig bruges med en let hånd i mit hår, men fedter markant mindre end ren kokosolie. Det er et virkelig fint og velskabt produkt, der koster 129 kroner hos Yver Rocher*.

Philip Kingsley Elasticizer er en god, men dyr hårkur til brug før hårvask med et højt indhold af amerikansk olie. Den koster 585 kroner for 500 ml. på Lookfantastic.dk*

Purely Professional Treatment 1 – naturligvis. Læs mere om den her i vores snart meget gamle anmeldelse. Men den holder stadig.  Du kan købe den her på PP’s egen webshop.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
4 kommentarer
Camilla

Hej Katja
Evner kokosolien også at trænge ind i hårets kerne, hvis man har brugt en siliconeholdig shampoo i sit hår?

Katja Moikjær

Der findes mange former for silikone. Så ja.

Sara

Jeg elsker de her opslag. Jeg har fint, porøst blond hår, og ikke for meget af det, og der er ekstremt langt imellem produkter der gør det mindste for mit hår. Har nu testet Yves Rocher Baume Botanique Universel, og wauw! Tak for tip 🙂

Katja Moikjær

Hvor er jeg glad for at du kan bruge det 🙂

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *