Fredagsfavorit: Kollagen

09.08.19
Pudderdåserne Alt i et kosttilskud

Pudderdåserne Alt i et kosttilskud

Da jeg for cirka 3 måneder siden startede på vores Alt i et Kosttilskud, var jeg fuldstændig uforberedt. Jeg havde aldrig før indtaget så meget som en skefuld kollagenpulver eller rørt en tablet med hyaluronsyre. Jeg har aldrig taget hverken New Nordic, Imedeen, Oslo Skin Lab eller andre af de efterhånden mange kosttilskud med kollagen, der findes til huden.

Jeg tog derfor et par før-billeder af mit ansigt og gik i gang. Ikke et eneste øjeblik faldt det mig ind at tage billeder af det, der for alvor ville forandre sig med Alt i et Kosttilskud: Min krop.

Jeg har født tre børn på to graviditeter og haft en yoyo-vægt store dele af mit liv. Især min første graviditet, hvor jeg tog cirka 35 kilo på satte store spor på min krop. Jeg har meget løs hud på min krop.

Især min mave er ramt og det endda til en grad, hvor jeg visse dage oplever fysiske gener af det. Allernederst på min mave er huden så løs og crepet, at den er papirtynd og hurtigt bliver irriteret. Især mellem folderne.

Sådan har det været siden jeg fødte min første søn for snart 11 år siden, og intet har gjort nogen forskel – før nu. Og jeg blev så overrasket, at jeg skulle tage et længere tilløb, før jeg fortalte jer om det. Men jeg kan ikke se, hvad det ellers skulle være, der har virket.

Min hud er stadig løs, og jeg er stadig tyk omkring maven. Min hud vil altid være løs. Men den er mindre løs. Det føles simpelthen som om den har trukket sig en lillebitte smule sammen omkring mig. Og det der virkelig ødelagte crepede hud allernederst på min mave føles lidt tykkere, lidt stærkere og lidt mindre crepet. Jeg tror ikke, det er nok til at min mand har lagt mærke til det -han kan heller ikke se forskel, når jeg har været til frisøren. Men jeg kan selv mærke en forskel, og det har jeg aldrig kunnet før.

Godt udvendigt, mindre godt indvendigt
Et andet sted, jeg har kunnet mærke tabletterne, har været indeni maven, og derfor tager jeg stadig kun 2 i stedet for 3 om dagen. Mange mennesker (for eksempel Helene) kan tage kollagen og hyaluronsyre uden at mærke det fjerneste. Jeg selv derimod fik en værre mavekneb af dem og startede derfor langsomt op med 1 om dagen. Det hjalp! Nu tager jeg to om dagen. Det er endnu ikke lykkedes mig at komme op på 3 om dagen, men min mave er altså også i forvejen en besværlig en.

Slut med røde knopper på armene og tørre ben
Udover strammere hud på min mave så kan jeg også se forskel andre steder på min krop. Mest dramatisk er nok de røde knopper på mine overarme, der er forsvundet som dug for solen – dem, der hedder keratosis pilaris. De er pistvæk. Også fra mine overlår, hvor de har siddet i mindre omfang end på mine overarme.

Huden på mine underben fejler normalt ikke andet end at den er tør og forsømt, og her kan jeg virkelig mærke en forskel. Mit ansigt smører jeg ind i adskillige lag flere gange om dagen, og min hud har i al beskedenhed haft det rigtig godt der i mange år. Men huden på min krop har det ikke godt på samme måde og lider under almindelig forsømmelse. Her kan jeg mærke mindre tør hud over hele linjen.

Mange studier af rynker
Der findes efterhånden mange undersøgelser af effekten på huden af at indtage kollagenpeptid som kosttilskud. Vi har blandt andet skrevet om dem her.

Og hvis du ikke tror på mig, så har jeg fundet denne artikel skrevet af en professor fra Århus Universitet i tidsskriftet Dansk Kemi, hvor professor Hanne Christine Bertram fremhæver et studie af et kosttilskud på 10 gram kollagenpeptid på 100 kvinder. På baggrund af ultralydsundersøgelser af huden blev der konkluderet, at kollagenkosttilskuddet øgede densiteten af hudens kollagen og øgede hudens hydrering. 10 gram er dog noget mere end der er i de fleste produkter på markedet.

Andre undersøgelser af kollagenpeptid er enten lavet som laboratorieforsøg på celleniveau eller som undersøgelser af rynker i ansigtet. Jeg kan ikke finde studier af effekten på løs hud efter vægttab eller graviditet. Men effekten på hudens kollagen må jo alt andet lige optræde på hele kroppen, og ikke kun i ansigtet?

Her kan du købe det (*reklamelinks)
Pudderdåserne Alt i et Kosttilskud koster 299 for en måneds forbrug. Du kan købe det online  på Matas.dk, i Magasin, på Nicehair eller en af vores øvrige forhandlere.  Alt i et Kosttilskud kommer også snart i udvalgte Matas-butikker.

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Dette påvirker dog ikke vores redaktionelle arbejde og holdninger, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

PS. Er du vegetar eller veganer, så husk at kosttilskud med kollagen er lavet af enten dyr eller fisk. Hyaluronsyre i kosttilskud er også lavet af dyr.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
37 kommentarer
Matilde

Som cøliaker ville det glæde mig oh min hud så meget, at vide om jeres kosttilskud er glutenfri? Så kam jeg nemlig komme igang med at bruge det👌🏻🤩

Katja Moikjær

Jeg dobbelttjekker lige 🙂

Matilde

Fantastisk! Beklager slåfejlene🙈

Maja

Hvor meget kollagen indeholder jeres ift. andre? Tager både biotin og zink ved siden af. Er kun interesseret i kollagen 😊

Katja Moikjær

Hvis du KUN vil have kollagen, så er det lidt fjollet at vælge vores. Vi har brugt en del plads på især hyaluronsyren. Der findes masser af rene kollagentilskud, fx. New Nordic: https://pudderdaaserne.dk/2019/06/07/hold-huden-i-topform-med-new-nordic/ eller nogle af de i pulverform.

Sus

Jeg er lige begyndt på jeres kosttilskud og er SÅ spændt på resultatet ift. slap hud, rynker og spændstighed i huden …
Jeg har i 1/2 år indtaget The Solution og kunne klart se en forskel ift. ovenstående, men da jeres produkt udkom, er det klart, at det fortjente et forsøg (er vild med alt, hvad der kommer fra jer) 🙂 og jeg krydser fingre for, at jeres produkt er lige så godt for mig og min 52 årige hud som The Solution ..
Der er jo ikke lige så meget kollagen i, men satser på, at de andre lækre ingredienser (hyaluronsyre mm. gør det bare så meget bedre) …
Hvor lang tid mon jeg skal væbne mig med tålmodighed, før jeg kan opleve resultat?
Er stoppet med The Solution og tager nu kun jeres kosttilskud – bare for at kunne se forskellen.
Tak for jeres store arbejde og ildhu udi “skønheden verden” 🙃

Helene Randløv

Hej Sus
Altså… jeg tvivler helt ærligt på, at du vil opleve kæmpe effekt, når du har været vant til at tage et tilskud, med så højt et indhold af kollagen. Det er nok fugt indholdet og “fylden” i huden, der vil blive forbedret. Hold os meget gerne opdaterede.
Kh. Helene

Kir

Så du oplevede effekt efter ca 3 mdrs brug?
Hvis du stopper med pillerne, forsvinder effekten så også?

Helene Randløv

Nej, Katja bemærkede effekt allerede efter en måneds tid. Det er klart, at effekten forsvinder langsomt, hvis man ikke tager tilskuddet.
Kh. Helene

Heidi

Tørre skinneben og knopper på overarmene er lige mig – har døjet med det altid ! Skal så meget prøve dette kosttilskud men inden – så skal jeg lige høre, jeg indtager i forvejen disse vitaminer: zink, d vitamin, jerntablet, c vitamin og magnesium…. zink, jern og C vitamin er anbefalet af hudlæge for at styke hud og hår… kan jeg undlade en/nogle af disse hvis jeg starte med dette kosttilskud ? På forhånd tak 🙌

Helene Randløv

Hej Heidi
Det er næppe de doser, du indtager nu. Der er zink og c-vitamin i Alt i et Kosttilskud.
Kh. Helene

Lisa

Hej! Må jeg mon tage tabletterne, mens jeg ammer? Beklager hvis jeg har overset det i teksten et sted…
Vh. Lisa

Helene Randløv

Hej Lisa
Ja, det kan du.
Kh. Helene

Tamara

Kollagen findes i huden er jeg klar over. Det med rynker er fantastisk men jeg har allerede set fantastiske resultater på mine rynker med hybenkerneolie. Det kan klart anbefales. Læs evt om hyben på https://castorolie.dk/hybenkerneolie/ eller hvilken som helst anden blog for det virker. At man nu kan spise kollagen som et kosttilskud er vildt. Hvis det virker mod rynker så er det jo fantastisk. Spiser også selv kosttilskud og specielt d-vitamin tror jeg er vigtigt i vintermånederne. Tak for endnu en god artikel:-) Tamara

Helene Randløv

Hej Tamara
Jeg har ændret dit link, da det ikke henviste til hybenkerneolie. Hvis du kigger lidt på vores blog, kan du se, at vi for længst har skrevet om hybenkerneolie, som man jo også finder i vores egen Ansigtsolie. Du behøver ikke tage vores ord for, at det virker mod rynker. Der er masser af forskning, der netop beviser denne påstand.
Alt i et Kosttilskud indeholder ikke D-vitamin, så det skal man selvfølgelig blive ved med at tage, hvis man er i underskud.
Kh. Helene

Kathrine

Hej med jer
Kan man tage produktet, mens man er gravid?
Vh Kathrine

Helene Randløv

Yep, det kan man godt 🙂

Janne

Hej dåser
jeg tager tilskud af Krilli Vita, men tænker det vel blot “spiller sammen” med Jeres tilskud?
Kh Janne

Helene Randløv

Hej Janne
Det er jeg sikker på!
Kh. Helene

Trine

Så er første 3 piller skyllet ned-spændte på hvor hurtigt jeg kan se resultater 🙂

Helene Randløv

Wuuuhuuu! God fornøjelse, lad os endelig høre, hvordan det går 🙂
Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *