I Niacinamid 10% finder du to særdeles potente ingredienser, der har god effekt på mange forskellige problemområder:
- Niacinamid (B3-vitamin): Vi har tidligere kaldt niacinamid for ‘ingrediensen der virker mod alt‘. Med en høj andel af niacinamid, får du et effektivt middel mod blandt andet forstørrede porer, mærker efter bumser, hudorme og pigmentpletter. Samtidig giver niacinamid generelt en finere hud med glød.
- Miniporyl: Miniporyl er et helt nyt ekstrakt af rødkløver, som ikke er ret kendt, men som har vist nogle imponerende resultater i vores leverandørs forsøg. Miniporyl kan reducere mængden af overskydende talg i hudoverfladen, mindske udseendet af forstørrede porer og reducere antallet og størrelsen af iøjnefaldende porer.
Niacinamid 10% er en let serum til alle hudtyper. Vi har ikke brugt udtørrende ingredienser, tværtimod er vores Niacinamid 10% lige så god til tør som til fedtet hud.
Hvem er Niacinamid 10% til?
Alle. Når vi kalder Niacinamid for “ingrediensen der virker mod alt”, så mener vi det. Videnskaben har studeret effekten af niacinamid på alt lige fra ar til bumser.
Sådan bruger du Niacinamid 10%
Brug Niacinamid 10% 1-2 gange om dagen og se effekt efter cirka 2-4 uger. Brug gerne Niacinamid 10% oven på Pudderdåsernes AHA SERUM eller T-ZONE PEELING. Brug anden creme eller serum ovenpå efter ønske og behov.
Her kan du købe det
Pudderdåsernes Niacinamid 10% koster 199,95 kroner for 50 ml.
Du kan købe alle vores produkter på Dåseshoppen.dk, i Matas , Magasin og Salling. Se alle vores forhandlere her.
Se ingredienslister og forklaringer på alle ingredienser her.
PS. Og må vi så have lov at slutte af med vores personlige erfaringer her, for vi har begge to haft en særlig gavn af netop dette serum. Helenes næse med de store porer er blevet synligt pænere. Katjas hyperpigmentering i læbekanten og tindingen, der skyldes en kombination af hormoner og medicin, og som kommer frem hver gang hun glemmer solcreme, er også blevet synligt mindsket.
TILLYKKE med det seneste skud på stammen 🌱🇩🇰 Lige præcis det produkt har jeg sådan håbet på at se fra jer, og jeg glæder mig så meget til at prøve den! Siden jeg begyndte at bruge jeres T-zone Peeling har jeg haft pænere hud end nogensinde, men jeg mangler lige det sidste touch til at bekæmpe især forstørrede porer og pigmentpletter. Det håber jeg at få i dette serum 🙏🏼 Glædelig jul fra en trofast læser!
Mange tak Julie <3 Rigtig god jul til dig også :-*
Kh. Helene
Elsker jeres produkter, kommer vi nu til at se en masse produkter med fokus på en ingrediens?
Hej Isa
Næææh, vi lancerer de produkter, vi synes, vi mangler. Der er fokus på forskellige ingredienser… en eller flere, sådan har det altid været 🙂
Kh. Helene
Er den god til rosacea hud???
Ja, den er rigtig god mod mange forskellige ting. Se her: Ingredienser mod alt
Kh. Helene
Yes yes yes! Super fedt, det er helt sikkert noget, jeg skal have fingrene i. Jeg glæder mig allerede til det lander på hylderne!
Tak for en fed julegave 😀
Du kan finde den online, hvis du følger linket :-*
Kh. Helene
Kan I forklare, hvorfor I kommer silicone i? Er det virkelig nødvendigt?
Kan du forklare hvorfor de ikke burde putte silikone i, Kristina? 🙂
Hej Kristina
Er det virkelig nødvendigt? Konsistensen betyder meget for os, så svaret er ja!
Kh. Helene
Tak for svaret 🙂
Jeg ved jo godt, at det til dels er et holdningsspørgsmål (http://beautyspace.dk/ga-ikke-i-seng-med-silikone/) Men min hud kan slet ikke lide silikonen! :-/
Hej Kristina
Hvad sker der, når du bruger produkter med silikone?
Kh. Helene
Hvordan er konsistensen?
Hej Louise
Det er en serum, så den er let og rar.
Kh. Helene
Tillykke med jeres forøgelse af produkterne. Hvordan er den til ekstrem sart hud med meget rødme. Blusser meget nem men har samtidig så store porer? Eventuelt et godt råd til mig?
Hej Louise
Tak for det! Du beskriver min hud 😉 Og jeg har været ret uheldig med andre produkter med så højt indhold af Niacinamid, men denne her har jeg brugt i flere måneder med godt resultat.
Kh. Helene
Vil man kunne bruge den som gravid? For så skal jeg da bestille med det samme 🙂
Kære Louise
Ville jeg bruge den? Ja! Der er ikke noget i, som vil skade dit foster. Nå jeg svarer sådan, er det fordi man i dag bliver anbefalet at spørge lægen om alt.
Kh. Helene
Det lyder så spændende! Tillykke! Vil i afsløre koncentrationen af hyaluronsyre i den? Måske den næsten kan erstatte 2 produkter i min rutine. Men hvordan er det nu lige med stærk niacinamid og c-vitamin? Kan den du sammen med alt-i-en beskyttelse?
Kh Christine
Hej med jer.
Jeg er så glad for jeres t-zone peeling. Nu har jeg endelig fået bugt med den værste akne. Jeg er begyndt at se nogle fine linjer og overvejer at tilføje en anti-age creme. Hvad er forskellen på denne her og jeres anti-age creme, de indeholder begge niacinamid, bare i forskellige mængder?
Hej Ingrid
Der er stor forskel, denne indeholder ganske rigtigt mere niacinamid, men Anti-age Ansigtscreme indeholder jo andre ingredienser, der er rettet mod linjer og rynker.
Kh. Helene