En fest og en konkurrence

14.11.17
100.000 solgte produkter

100.000 solgte produkter

Det kan godt være, at det ikke er helt vildt god stil at fejre sig selv. Vi håber dog, at du vil tilgive os, når nu vi vælger at gøre det i selskab med dig… 
Sagen er den, at vi har solgt 100.000 produkter, siden vi lancerede vores egen produktserie for tre år siden. Det er vi naturligvis nødt til at fejre! Både fordi vi simpelthen er så vanvittigt stolte af den succes vores endnu lille serie har opnået. Og fordi vi gerne vil sige tak til alle vores læsere.

Du er inviteret!

Det er jo dig og resten af vores dejlige læsere, vi kan takke for den succes. Derfor vil vi meget gerne se så mange læsere som muligt.

Hvornår: Den 30. november klokken 15-17
Hvor: Den nye flotte Matas i Rødovre
Hvad: Vi fejrer 100.000 solgte produkter

Det er en stor ting for os, og vi er så taknemmelige for, at vores læsere har taget så godt imod alle otte produkter. Det er så dejligt at høre om jeres erfaringer og fine oplevelser med produkterne sammen eller hver især. Hvis du har lyst til at fejre succesen med os, skal du overveje at læse videre og deltage i vores konkurrence.

Konkurrencen
Da vi fejrede lanceringen af vores dejlige Ansigtsolie sidste år, oplevede vi en stor spørgelyst blandt de læsere, der kom og fejrede med os. Det fungerede rigtig godt med planlagte en-til-en samtaler med os. Derfor gentager vi succesen og udlodder 8 X 12 minutter, hvor en læser har os helt for sig selv. 
Det er naturligvis vigtigt, at man har mulighed for at møde op den 30. november klokken 15-17. Der følger nemlig en skøn goodiebag med tre valgfrie produkter med sådan en samtale, og den kan man naturligvis kun få fingrene i, når man møder op på dagen. Deltag ved at skrive det eller de spørgsmål, du helst vil have, at vi svarer på i kommentarfeltet herunder.

Vi trækker de 8 vindere lørdag 25. november

 

Kom endelig alligevel

Hvis du ikke vinder, skal vi nok finde tid til at tale med dig alligevel, og så har du mulighed for at benytte dig af tilbuddet i anledningen af fejringen mellem 15-17 og få en Alt i en Makeupfjerner med i købet, hvis du køber to (eller flere af vores produkter).

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
37 kommentarer
Caroline drost

Hej Pudderdåserne, jeg ville først spørge jeg hvilke produkter I ville anbefale til min hud. Derefter ville jeg spørge jer hvilke Nuancer af læbestift og øjenskygge, der ville klæde mig. Til sidst vil jeg spørge om I kunne forestille jer at lave en toner og hvad den i så fald skulle kunne.

Gitte

Hvis jeg er heldig at vinde konkurrencen 🍀 Så vil jeg glæde mig til at møde jer to skønne kvinder! ❤️ Vi skal tale om sensitiv tør hud og gode råd til flotte øjenbryn ❤️

Bitten

Kære Pudderdåser.
Tillykke med de 100.000 solgte produkter, det er imponerende!
Jeg vil gerne komme den 30. november fra 15-17 og møde jer. Jeg er vild med den nye STORE og flotte Matas i Rødovre Centrum 🙂
Nu til mit spørgsmål: jeg har om ikke verdens, så Danmarks mest umulige hud. Fedtet, tør, sensitiv, rødmende, reagerende på alverdens ting. Og så lige acne oven i hatten. Jeg har selvfølgelig prøvet alverdens produkter med mere eller mindre held.
Hvad vil I nu anbefale? Hvilke produkter fra jeres serie vil jeg kunne få gavn af til min besværlige hud?
Uanset om jeg skulle være så heldig at vinde eller ej, så kommer jeg til arrangementet 🙂
Mange hilsener Bitten.

Sophie P.

Jeg er en kvinde i slutningen af 20-erne der døjer med tendens til uren hud og tidlige aldringstegn. Jeg er en stor fan af jeres t-zone peeling og alt i en creme. Jeg vil gerne have råd og vejledning til, hvad jeg ellers kan gøre for at holde min hud pæn og hvordan jeg inkorporerer “anti-age” i min hudplejerutine 🙂

Sofie

Kæmpe stort tillykke til jer seje piger 🙂 Og tusind tak for alt jeres arbejde. Det er værdsat af tusindvis af kvinder landet over – mig selv inklusiv. Hvis jeg skulle blive den heldige vinder af jeres en-til-en-samtale, vil jeg rigtig gerne vide mere omkring, hvordan jeg styrker min hud bedst mod vinterens kulde og frost. Vi går nogle stride måneder i møde, der ikke kun tærer på pengepungen og øger vægten, men som også sætter sine tydelige spor på huden. Jeg døjer årligt med tør hud, sprukne læber, og generel mathed. Jeg håber, at I kan hjælpe mig med en gang for alle at komme vinteren til livs, så klejner, gaveræs og familiehygge kan nydes med flotte kinder og røde læber 😉

Anna

Jeg kunne godt tænke mig at spørge til hvordan jeg bedst muligt plejer min blege, sarte, tørre hud (som samtidig smider en del bumser min vej)…

Christine

Altså jeg er ret sikker på at jeg har stået for i indkøb af mindst 100 af de produkter 😁 inkl gaver til andre 🙂
Jeg vil gerne snakke øjenskygger og makeup generelt. Og prøve at overtale jer til at lave en renseolie;-)

Lykke

Vejledning om pleje og make-up til hud, der lige kommet i overgangsalderen og pludselig er meeeeget tør 😉

HeLene

Jeg ville tage min unge teen med og få diskuteret hudpleje med jer, og måske cementeret lidt vigtigheden af daglig rens, når man har både bumser, stridige blackheads og døjer med rødmende keratosis pillaris. Flere af jeres produkter indgår i nuværende rutine, men ville elske feedback på at gøre det bedre og få en fin rækkefølge til dag og natpleje der gør det endda bedre en nu. Vi bruger t-zone, alt-i-en creme og rens samt aha og ansigtsolien i hele familien (mænd som kvinder) og diverse slægtninge/venner har også blevet glade brugere. I er så seje, stort tillykke med det fine og velfortjente resultat! Hurra!

Katja

Stort tillykke med den store succes med jeres produkter, det er simpelthen så velfortjent!
Jeg vil rigtig gerne tale med jer om brug af dermaroller. Min hud bliver knastør når jeg bruger min. Er der gode råd mod det? Og skal jeg stoppe med at bruge jeres T-zone peeling når jeg ruller?

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *