Dåseposten: Forskellen på naturlig parfume og kunstig parfume

23.08.17

Hej Pudderdåser

Ææælsker jeres blog og produkter, så tusinde tak for jeres meningsfulde arbejde – I er så seje!

Min veninde og jeg kom til at tale om brugen af ‘naturlig parfume’ – både eks. RAZspa og Sard reklamerer med at de bruger naturlig parfume, men det er ikke æteriske olier og det er ikke det samme som almindelig parfume.

Hvad er forskellen på naturlig parfume og æteriske olier?

Mvh Puk

(Spørgsmålet er forkortet, da det indeholdt to separate spørgsmål, red.)
Kære Puk
Tak for din mail og det gode spørgsmål.
Hovedparten af de økologiske og naturlige mærker bruger æteriske olier i deres produkter.
Æteriske olier er koncentrerede udtræk fra forskellige planter og olierne består af mange 100 forskellige duftstoffer og eventuelt andre komponenter.
Parfume kan også fremstilles kunstigt.
Der findes naturlige parfumer, som ikke er æteriske olier. Men en æterisk olie indeholder altså altid naturlig parfume sammen med en række andre stoffer. Indholdet kan variere enormt mellem to olier af samme slags.
Og det helt store diskussionpunkt er, hvad er så sundest – naturlig parfume, æteriske olier eller kunstig parfume?
Ifølge Videnscenter for Allergi er den hyppigste årsag til parfumeallergi naturlige ekstrakter. Så der er ikke belæg for at påstå, at naturlige dufte er mindre allergene end de kunstigt fremstillede.
Kan man så sige at et naturligt parfumestof er mindre allergent end en æterisk olie? Både og. En æterisk olie indeholder så mange komponenter, at risikoen for allergi uværgerligt vil være høj i forhold til et enkelt parfumestof. Men det kommer jo helt an på hvilket parfumestof der er tale om. Der findes tusindvis af forskellige kendte parfumestoffer, og der er meget stor forskel på, hvor allergene de er.
Der er i hvert fald æteriske olier i produkter hos både SARD og RAZspa.
Kh. Katja
Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
2 kommentarer
Raz fra RAZspa

Godt indlæg.
Alt der dufter skal betegnes som parfume. Om det er vand udtrukket af æbler eller udtræk fra birk.
Men vigtigst af alt er for mig, at RAZspa skrives korrekt, især når jeg både kysser og krammer Katja og Helene, så RAZspa i fremtiden, ville gøre mig endnu mere smilende.
Tak for en god side.

Katja Moikjær

Undskyld mange gange. Hvor er jeg glad for at du skriver det, man skal gøre sig umage med at skrive navne korrekt. Kærlig hilsen Katja

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *