Tirsdagstip: Sådan vælger du creme, foundation og solcreme til hud med akne

23.08.16
Bobbi Brown Foundation Stick
Bobbi Brown Foundation Stick
Foto: Bobbi Brown

En sød læser bad om hjælp til at vælge foundation, frygten gik på, at huden efter lang tid med bumser er blevet fin, hvilket selvfølgelig ikke skal ødelægges. Som så mange andre gange var jeg ved at skrive, at man kan gå efter mærkningen non-comedogen, men pludselig stoppede jeg op… Hvorfor jeg pludselig fik en trang til at slå det op, ved jeg ikke, men det var da godt, at jeg gjorde det! Først vil jeg lige starte med at sige undskyld til alle dem, der i årenes løb har fået et svar, der indeholder ordet non-comedogen! Ordet giver næsten lige så meget mening som hypo-allergen… som jeg skældte ud i sidste uge…

Hvad du ønsker…
Det var sikkert også sidste uges opfordring, der fik mig til at slå ordet op. Og nu er jeg både flov og irriteret på mig selv. I årevis har jeg nemlig lænet mig tilbage i troen om, at producenterne selvfølgelig havde en form for dokumentation i ryggen, når de skriver non-comedogen på emballagen… Men i virkeligheden kan man jo ikke sige, at noget ikke tilstopper porerne… Selv en af de mest hudkompatible ingredienser (talg) kan tilstoppe porerne, så lige som hypoallergen i virkeligheden er et tomt ord, så er non-comedogen det langt hen ad vejen også, i hvert fald når der er tale om produkter. Vi har gentagne gange selv refereret til og skrevet om tilstoppende ingredienser. For der foreligger heldigvis noget dokumentation for, at nogle ingredienser virker mere tilstoppende end andre. Så problemet er sådan set ikke selve benævnelsen non-comedogen, det er producenternes lemfældige brug af denne mærkning. Der findes nemlig ingen standarder for, hvornår man må kalde sit produkt for non-comedogen. Da acne er et smerteligt problem for mange, er det naturligvis en meget anvendt mærkning… og det giver rigtig god mening, hvis vi kigger på økonomien bag, men knap så meget mening, når vi ser på ingredienserne.

Find vej i junglen
Hvis man ikke længere kan stole på denne mærkning, hvad skal man så gøre? En god indikator for den tilstoppende effekt er konsistensen, jo lettere konsistens des bedre… altså som regel. For at være helt sikker, er der ikke anden vej, end at kigge på ingredienslisten. Hvis du har et problem med for eksempel foundation, skal du sørge for at lære de mest almindelige syndere udenad eller sørge for at gemme det som et dokument i din telefon, så du altid har adgang til det og slå op efter behov. Det kan give god mening at vælge oliefri produkter, på den anden side er det ikke en smule olie, der giver den tilstoppende effekt. Derfor er det bedre at kigge på koncentrationen af de tilstoppende ingredienser og i særdeleshed på de ting, der kan irritere huden for eksempel alkohol samt diverse duft og parfumestoffer, som desværre ofte er til stede i forholdsvis høje koncentrationer. Motivationen til at undgå irritanterne er især at undgå yderligere inflammation og selvfølgelig irritation af en i forvejen sart hud.

Husk beskyttelsen
Når huden er rød, eller du allerede har ar eller endda pigmentpletter efter ar, er man mere tilbøjelig til at gå efter meget dækkende makeup. Denne type makeup kommer ofte i stifter eller i paletter, men det er jo netop den type makeup, du skal forsøge at undgå, da det kan fremprovokere bumserne igen. Derfor er det meget vigtigt, at du altid sørger for at beskytte huden mod solen. I min verden er det SPF 50, men en SPF 30 kan gøre det… På den måde undgår du i højere grad solskader og dermed fristelsen til at dække dem, så spiralen fortsætter…

En slags svar
Når jeg læser det igennem, jeg har skrevet ovenfor, er jeg klar over, at det ikke rigtig ligner et svar. Det ville selvfølgelig være helt vildt fantastisk, hvis jeg bare lige skrev en facitliste lige her…
Det gør jeg ikke! Ikke fordi jeg ikke vil, det er bare langt vigtigere for mig, at du bliver ekspert i din egen hud. Budskabet ovenfor er netop, at der selvfølgelig er cremer, der er bedre end andre, men det er kun dig, der ved, hvad du tidligere har reageret på eller haft dårlige oplevelser med. Det der passer til mig, er måske slet ikke godt til dig og så videre. Det du skal kigge efter er altså lette konsistenser, og her vil jeg meget gerne nævne nogle af mine favoritter… men jeg kan altså ikke garantere, at de er gode til din hud:

Hvis du har gode erfaringer med en særlig foundation, SPF eller hudpleje, bliver jeg og med garanti mange andre meget taknemmelige, når du deler det i kommentarfeltet herunder <3

Billedet af Bobbi Browns i øvrigt helt fabelagtige Stick Foundation har jeg valgt for at illustrere noget af det, du måske skal undgå, hvis du døjer med akne.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
7 kommentarer
Trine

Jeg har måtte forsøge mig frem, og har prøvet alt muligt – både dyrt og billigt. Er nået frem til at Manhattan Clearface Compact powder overhovedet ikke giver mig nye udbrud af acne, og hvis man putter lidt ekstra puder på de steder hvor noget skal skjules, er det faktisk nok. Det er godt nok et produkt til teenagere, og indeholder formentlig alt muligt usundt, men har ikke fundet andet der fungerer 😬. Man ser kun pudret ud u starten. Jeg har fedtet hud (er 38 år) og har prøvet ALT, men er nået frem til at arganolie, ren Aleo vera er det eneste fugtgivende min hud tåler. Bruger også argan olie til at rense min hud med. Jeg skal bare have håndcreme på og strejfe mit ansigt, og så får jeg acne-“bylder” 😞 “Levevis sun Care ansigt” er den eneste solcreme jeg tåler i ansigtet. Håber at mine erfarringer hjælper andre ❤️

Louise R.

Efter at have døjet med voksen-akne i et langt stykke tid, er jeg endelig kommet på isotretinoin-kuren. Jeg har dog stadig bumser og især ar, der skal dækkes, for at jeg kan holde ud til at se på mig selv 😉
Til hudpleje bruger jeg Avéne Cleanance Hydra, som er udviklet specielt til medicinsk udtørret hud, og den er virkelig god! Iso-kuren udtørrer din hud rigtig meget, så det er vigtigt med en creme der fugter godt igennem 😊
Jeg bruger en ansigtsvask fra Apotekets eget mærke, som er uden alt muligt dyt, som egentlig bare skal vaske mit ansigt efter en lang dag – jeg sætter så herefter min lid til at Avéne-cremen kan hjælpe min hud med at blive fugtet!
Makeup-wise bruger jeg en concealer/foundation fra Clinique, som hedder Beyond Perfecting, som har en rigtig god dækkeevne, og som ikke skulle tilstoppe porerne. Den virker for mig 😉
Nogle gange bruger jeg Cliniques Anti Blemish Solutions BB cream – også rigtig god og med god dækkeevne.
Jeg har derudover en solcreme fra Avéne, som er specielt udviklet til folk med akne, så den ikke tilstopper porerne.
Disse produkter fungerer for mig. Det er produkter i den dyre ende, men jeg synes det er dét værd, for at få selvtilliden tilbage efter en svær tid med en meget grim hud, som har gjort mig meget ulykkelig førhen! 😊

Sanne

Jeg har god erfaring med youngblood. Den forværrer ikke huden for mig i løbet af dagen – hvis og såfremt jeg sørger for at bruge en ren børste. Derudover er Macs concealer ret god til værre problemer, men den kan dog i det små forværre.

Katrine L.

Hej,
Tak for alle de gode tips.
Jeg døjer selv med bumser og urenheder. En life saver til hverdag er min corrector stick fra mac, hvor jeg med den gule ende dækker de røde bumser, og den grise-røde til de sorte render under øjnene – og så ellers urban decay naked skin concealer til andre trængende steder.

Helene Randløv

Hej Katrine
Ja, den er en lifesaver for mange!
Kh. Helene

Manja Francisca

Anti-blemish solution fra Clinique er også en fantastisk foundation – min hud har aldrig slået ud, når den har været brugt på min hud, uanset hvor træls huden var.
Hvis Clinique så fik et bedre farvesortiment….

Katja Moikjær

Ja, det er altid problemet med Clinique 🙁 Jeg forstår ikke hvorfor de skal have de farver

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *