Tirsdagstip: Fokuser på tørheden

01.09.15
Eucerin Hyaluron-Filler

Eucerin Hyaluron-Filler

Hver eneste dag tikker der mails ind med spørgsmål om rutiner, produkter og serier. Vi svarer, så godt vi overhovedet kan, men det er slet ikke let, for selv om du måske har en idé om, at din hud har den ene eller den anden udfordring, så har vi kun dit ord for det. Det handler naturligvis ikke om, at vi ikke stoler på din vurdering, men min egen personlige erfaring er, at jeg hellere vil skyde gråspurve med kanoner, end at tage forsigtige skridt i den rigtige retning. Det betyder, at jeg stadig har knastør hud med en fedtet T-zone. Selvom det selvfølgelig er træls at have tør hud, så er det evig og altid den fedtede T-zone, der irriterer mig mest.

Misforståelse
Her til aften stod ældsten og kiggede sig i spejlet, nu er han jo fjorten år, så hormonerne blæser rundt i kroppen på ham, og selv den mindste lille bums er et personligt nederlag, fordi ”ingen af de andre har bumser”… Det tror jeg overhovedet ikke på, men jeg kender jo godt følelsen.
Nu er han faktisk rigtig god til at rense huden, og han bruger også T-zone Peeling, men når det handler om at smøre creme på, lider han desværre under den samme misforståelse, som RIGTIG mange andre.
Har du meget eller bare lidt fedtet hud kan det være fint at springe cremen over, men det er vigtigt at huske, at hudorme og bumser på ingen måde er ensbetydende med, at din hud er fedtet!

Tør overflade
Måske har jeg fortalt om de kæmpe bumser, jeg selv døjede med som helt ung teenager… Egentlig var jeg ikke voldsomt plaget af urenheder, men dem, jeg havde, blev netop angrebet med tungest mulige skyts. Hvad jeg ikke har smurt i ansigtet af udtørrende ting og sager bare for at få angrebet en enkelt bums eller to. Det er virkelig ikke for børn…
Derfor vil jeg nu og i al fremtid være i cremegæld til min stakkels hud. Den blev nemlig tør som en ørken, og reagerede ved at holde den sølle talgproduktion gidsel inde under den meget tørre overhud, så der skulle prikkes eller skæres hul på bumserne. Det var hverken kønt eller behageligt, og selvom ældsten naturligvis har set mine ar på næsen, så tror han stadig, at han kan snige sig udenom brugen af creme, fordi han er overbevist om, at det er den der er skyld i bumserne.

Lige omvendt
Selvom jeg for længst har forstået sammenhængen mellem mine heldigvis sjældne udbrud af bumser og den manglende creme, så kan jeg stadig tage mig selv i at vælge cremen fra. Kriterierne for en pæn hud er naturligvis individuelle, selv synes jeg, at min hud er pænest, når den er velfugtet og forholdsvis klar (altså uden alt for meget rødme og irritation). Hver eneste gang jeg bliver for doven, bruger for udtørrende produkter, eller simpelthen vælger cremen fra, så reagerer min hud og viser sig fra sin værste side med bumser, irritation og alt det andet, jeg slet ikke gider. Tippet fokuser på tørheden er altså lige så relevant for mig selv.

Vælg fugt
Det er rigtig svært at finde en god creme, som giver den nødvendige fugt, uden at fedte alt for meget. Da de fleste fortvivler over, at det er en jungle at finde frem til det helt rigtige produkt, vil jeg lige nævne et par af de produkter, der kan løse problemet for mig:

Det er også virkelig vigtigt at huske på, at dit renseprodukt skal være mildt. Prøv at undgå alt, der udtørrer huden og smør nogle af de skønne sera på både dag og aften, så kan du altid bruge en lidt rigere creme ovenpå om natten.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
18 kommentarer
Mia

Jeg tror, der er nogle skrappe ting i nogle af Eucerin tingene – jeg fik Hyaluron dag- og natcremen og kunne slet ikke tåle dagcremen. Og jeg kan ellers tåle det meste. Rigtigt ærgerligt, for jeg synes, det var super lækre cremer 🙂

Katja Moikjær

Der er ikke noget usædvanligt i den overhovedet. De er ret milde. Hvis det kun er dagcreme, du ikke kan tåle, er det sandsynligvis solfiltrene, du har reageret på.

Eva

Enig med Mia. Jeg havde store forventninger til Eucerin cremerne, men blev ret skuffet. Jeg slog ikke ligefrem ud, men de gjorde heller ikke rigtigt noget godt for min hud, og så er de meget parfumerede. Cliniques creme kan jeg som noget af de eneste slet ikke tåle, og mener faktisk også jeg engang har set i en test, at den er alt for dyr i forhold til, at den faktisk ikke indeholder nogle virksomme ingredienser andet end fedt og fugt. Men vi er selvfølgelig alle forskellige og det er forskelligt, hvad der virker for os. Selv er jeg glad for produkterne fra Beaute Pacifique. Deres renseskum er bare det bedste renseprodukt, jeg har prøvet.

Helene Randløv

Hej Eva
Cliniques gamle version af DDML var mildest talt uinteressant, den relancerede version derimod er fin! Ja, Eucerin er parfumeret, det er desværre sådan, langt de fleste foretrækker deres cremer, vi spørger ind til uparfumerede alternativer, når vi møder de kære producenter, men det danske marked er jo ikke SÅ stort! Men man kan håbe, at det ændre sig.
For første gang nogensinde er jeg i gang med at teste en hel rutine fra Beauté Pacifique. Det er jeg også meget begejstret for.
Kh. Helene
Kh. Helene

Freja

Hej. Undskyld, jeg kommenterer på dette indlæg, men det er i håb om at I kloge piger ser det 🙂
Jeg bruger normalt Garnier 2in1 ansigtsrens om aftenen til at fjerne foundation og mascara, men denne er slet ikke til at opdrive mere 🙁 jeg vil høre om I har et tip til en anden rensegel, der ligesom denne renser i dybden? Tak på forhånd!
Mvh

Katja Moikjær

Hej Freja. Taler du om vaskegeléen eller den flydende makeupfjerner? Kh. Katja

Manja

Jeg har haft glæde af Biotherm’s Aquasource creamgel til min tørstige kombi-hud henover sommeren – den er rigtig god og min t-zone flippede ikke rigtig ud pga den.
Ellers er jeg glad for Trine’s Wardrobe facemask, der nok er min favorit fugtmaske. Jeres AHA-serum er min “natcreme”, da jeg ikke kan lide at putte creme på før sengetid – om dagen får huden dog en lækker creme på (men ingen AHA, da huden ellers bliver for rød).

YB

Jeg har brugt jeres Anti-age creme, Alt-i-en creme samt make-up fjerner siden I lancerede jeres serie og det er lykkedes mig at få min lokale Matas til at forhandle den.
Jeg ville gerne prøve jeres AHA-serum – kan jeg bruge den sammen med min hyaluron-serum,som jeg er meget glad for og skal jeres serum så før eller efter hyaluronen? (Jeg bruger alle jeres produkter om dagen – om natten bruger jeg A-vitamin creme)
På forhånd tak for svar.

Katja Moikjær

Det kan du i hvert fald 🙂 Bare altid brug AHA nederst. Ovenpå kan du så bruge (næsten..) hvad som helst. De fungerer rigtig fint sammen

Maria

Hej!
Jeg har lige et hurtigt spørgsmål 😀
Hvis man har uren hud, skal man så undgå fugtighedscreme med olie i? Jeg bruger basiron, der virker mod min akne, men min hud bliver bare så tør… Og da jeg købte den, fik jeg at vide, at jeg skulle bruge olie-fri creme.
Mvh Maria.

Janne

Hvor lang tid går der, før man ved om et produkt gør noget godt for en?
Min hud er egentlig ok. Det er sjældent, jeg har en bums, og lige så sjældent jeg har voldsom tørhed (så længe jeg bruger en god creme). Men jeg har nogle hudorme på næsen, og så har jeg nogle store porer på kinderne. Ikke voldsomt, men nok til at jeg gerne vil gøre noget ved det. Derfor forsøgte jeg mig med jeres AHA-serum. Jeg valgte den, fordi jeg ikke lider af fedtet hud, og så regnede jeg med, at den var løsningen. Jeg brugte den morgen og aften, men der skete hverken fra eller til. Så da den var brugt op, købte jeg T-zone peelingen i stedet. Den har jeg brugt i 3-4 uger nu, og jeg kan ikke se forskel. Jeg bruger enten alt i en creme eller Xtra dry skinfix fra Beaute Pasifique ovenpå peelingen. Hvad gør jeg galt?

Katja Moikjær

Hej Janne
Efter 3-4 uger burde du begynde at kunne se en forskel. Fortæl mig præcis hvordan du bruger den og hvad du gerne vil se en forskel på?

Pernille

Hej Pudderdåserne. Jeg tager Isotretinoin og min hud er derfor mega tør! Så meget at jeg skaller – det er virkelig udledt at ligne en spedalsk.. Men jeg er nødt til at have make-up, for jeg har virkelig slem akne. Kan I anbefale en creme der kan hjælpe mig? Jeg har de sidste par dage forsøgt mig med eighthour creme, men det er virkelig ubehageligt at have i ansigtet – jeg klistrer til alt…

Helene Randløv

Hej Pernille
Jeg vil råde dig til at prøve en af dem jeg har nævnt. EA Eight Hour er alt for fedtet, den vil jeg ikke anbefale at bruge.
Mvh. Helene

Lene Højgaard-Olsen

Hej, der bliver street så meget om lings Dual moisture emulsion, der skulle være helt fantastisk . Jeg har prøvet at finde ud af, hvad der faktisk er i den, og fandt ud af, at de bruger konserveringsmidler MI, som skulle være ret allergifremkaldende. Er det ikke lidt mærkeligt? Kh. Lene

Katja Moikjær

Hej Lene. Det er der mange, der gør. Det er fuldt lovligt, så om det er mærkeligt ved jeg ikke… Det er en lang diskussion – jeg har taget emnet op flere gange: https://pudderdaaserne.dk/2012/11/11/konserveringsmidler-parabenefri-men-hvad-er-der-sa-i-stedet/
Når det så er sagt, så er MI/MCI kun tilladt i meget små koncentrationer. Og hvis man ikke er allergisk, så er der ikke nødvendigvis nogen grund til at foretrække det ene konserveringsmiddel fremfor det andet.
KH. Katja

Helene

Hej pudderdåserne
Jeg elsker jeres produkter, og syntes de har haft en meget positiv virkning på min hud, som ellers altid har voldet mig mange problemer.
På nuværende tidspunkt er min rutine som følgende; morgen – avène Cleanance micellar water, jeres t-zone peeling, jeres niacinamid og slutter af med avène Cleanance expert. Aften – embryolisse lait mousse, t-zone, niacinamid, a vitamin 2% og avène Cleanance expert. Nu har jeg læst lidt om jeres cremer, og er kommet i tvivl om jeg måske skal skifte avène Cleanance expert ud med en af dem. Hvad kan i anbefale til en uren hud, som ikke er fedtet, men med forstørrede porer, hudorme, ar og bumser i ny og næ? Uanset vil jeg gerne prøve jeres alt i en beskyttelse her til sommer for at undgå pigmenforandring.

Helene Randløv

Hej Helene
Så du spørger hvilken en af Alt i en Creme og Anti-age Ansigtscreme du skal prøve? Mit bedst bud er, at du får en prøve på begge to og vælger, hvilken en af dem du bedst kan lide. Anti-age Ansigtscreme er den letteste af de to, men altså Cleanance Expert er slet ikke et dårligt valg. Beskyttelse uanset hvilken du vælger er et must!
Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *