Pudderdåsernes T-Zone Peeling: Skal den lugte sådan?

07.05.15
Pudderdåserne T-Zone Peeling

Pudderdåserne T-Zone Peeling
Nogle har spurgt os om, det er meningen at T-Zone Peelingen skal have en lidt skarp, ‘kemisk’ lugt. Og ja – det er det, desværre. Den skal lugte sådan. Så det er ikke fordi, I har fået et for gammelt eksemplar med hjem. Men vi er rigtig glade for at I er opmærksomme og spørger! Jeg skal prøve at forklare hvor lugten kommer fra. og hvorfor det ikke kan være anderledes.

Den aktive ingrediens i T-Zone Peelingen er salicylsyre. Salicylsyren er hovedansvarlig for at eksfoliere huden, mindske porene og nedbringe antallet af hudorme og bumser. Uden den ville der slet ikke være nogen t-zone peeling.

Og salicylsyre lugter bare ikke rart. Det er ikke nogen farlig ingrediens overhovedet. Vi bruger den i en koncentration af 2 procent, som er absolut sikker at bruge.

Der er salicylsyre i mange andre produkter, du er vant til at bruge, bland andet eight hour cream fra Elizabeth Arden og i Cliniques Clarifying Lotion. Det er en meget udbredt ingrediens, du kan finde mange steder.

Men to faktorer gør, at salicylsyren lugter særligt kemisk i vores T-Zone Peeling.

1) Koncentrationen på 2 procent er høj sammenlignet med andre hudplejeprodukter. Det er derfor den virker.

2) Vi bruger ikke parfume i Pudderdåsernes Musthave og kan derfor ikke maskere den med en lækker blomsterduft.

De øvrige produkter i vores serie har i øvrigt ikke den lugt, fordi de slet ikke indeholder salicylsyre.

Så ja, vi ved godt, den ikke ligefrem lugter af roser. Men det er desvære prisen i lige dette tilfælde for et uparfumeret produkt, der virker.

 

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
48 kommentarer
Sofie

Jeg tror jeg må se at få prøvet den her af 🙂

Helene Randløv

Gør det endelig! Vi får rigtig mange virkelig gode tilbagemeldinger.
Kh. Helene

Fie

Kære Pudderdåser
Jeg tror at jeg har læst samtlige artikler om diverse syrer her på jeres blog, men jeg er stadig meget i tvivl… Jeg har både tør og uren hud, hvilken syre og produkt anbefaler i? <3 Kh Fie

Helene Randløv

Hej Fie
Er hudens overflade tør? Og så fedter T-zonen i løbet af dagen? I så fald ville jeg starte med AHA-Serum, det er i hvert fald det, jeg selv har haft mest held med. AHA-serum er dog ikke egnet til sart hud, så hvis din hud er sart, skal du bestemt vælge T-zone Peeling, som du også med stor fordel kan skifte til, når du har fået styr på tørheden med AHA-serum.
Derudover vil du sandsynlighed have glæde af en creme. Valget af denne afhænger i høj grad af hvilke konsistenser du foretrækker?
Håber det giver lidt mening :-*
Kh. Helene

Dorthe

Jeg ELSKER peelingen og den virker. Duften er helt lige meget. Jeg oplever at kunne mærke døde hudceller (ja det lyder ulækkert ) i panden, som jeg ikke kan vaske væk. Hvordan vil I anbefalede eg fjerner dem?

Helene Randløv

Hej Dorthe
Hvordan kan du mærke det? Er det løs hud?
Kh. Helene

Dorthe

ja Helene det er løs hud:)

Helene Randløv

Hej Dorthe
Det er ikke et problem, jeg kan genkende. Hvordan renser du huden?
Hvis min hud nulrer, og det gør den, hvis den er tør og jeg ikke eksfolierer. Så sørger jeg for at bruge en almindelig vaskeklud sammen med mit renseprodukt, og så er det problem løst.
Hvad har du prøvet for at blive fri for det? Og er det hver dag?
Kh. Helene

Kat

Kære Pudderdåserne! Jeg har et eksemplar af jeres T-zone peeling, som jeg købte for ca. 2 år siden – der står på beholderen, at produktet kan holde i et år, men konsistensen lader til at være uforandret og duften ligeså – mon den stadig er god nok?
Vh Kat

Katja Moikjær

Hej Kat
Det kan du sagtens – produkterne kan holde sig længere end det ene år, hvis de bliver opbevaret under gode forhold. Grunden til at man kun skriver et år er, at vi ikke kan garantere mere end det, hvis folk opbevarer dem i fx. en varm solrig vindueskarm.
Kh. Katja

Ditte

Hej Pudderdåser.
Købte jeres t-zone peeling for ca. 2 uger siden og har brugt den lige så længe. Men nu er jeg begyndt at få en masse bumser i min pande. Mener at have læst fra jer før at det er meget normalt i starten, men hvor længe går der ca. før huden har “vænnet” sig til den og bumserne begynder at gå væk? Det giver mig nemlig super dårlig selvtillid 🙁

Katja Moikjær

Hej Ditte. Det er helt normalt. Hvor tit bruger du den? Prøv at nøjes med en gang i døgnet i starten. Det tager cirka en måned – så skulle det gerne blive rigtig godt. Kh. katja

Mette

Hej
Jeg er i tvivl om jeg skal vælge serummet eller t-zone peelingen. Jeg har tør hud i det meste af ansigtet men også store porer på næse og hage og huden fedter i løbet af dagen. Kunne jeg fx bruge det ene produkt til nat inden jeg putter BP’s Super 3 booster på og så bruge den anden om dagen for at få optimal effekt?

Katja Moikjær

Kære Mette. Vi anbefaler ikke at blande dem. Du risikerer at over-irritere huden. Jeg forstår godt du gerne vil opnå begge fordele, men det gør man også med begge produkter. De har begge to alle egenskaber. Det er blot et spørgsmål om at den ene er bedst til fedtet hud og den anden er bedst til solskadet hud. Kh. Katja

Julie

Hej 🙂
Jeg har lige købt jeres t-zone peeling, og tænkte på om i har nogen ide om den kan bruges på en tatovering? 🙈 Har nemlig også talgknupper på min ene 🙁
Mvh Julie

Helene Randløv

Hej Julie
Mon ikke det er keratosis pilaris du har på armen?
Kh. Helene

Anonym

Jeg har brugt jeres T-sone peeling men synes ikke at jeg fik de helt store resultater, burde jeg heller købt AHA-serum i har i jeres serie?
Min hun er meget tør om morgen, men fedter til om aften. Jeg har meget rødme og ikke ensartet hud SAMT store og dybe hudorme.. Jeg får bumser i ny og næ, men det er helt klart hudormene der driller. Min hud ligner noget der er blevet kørt over af en dermaroller, og efterladt samtlige huller (hudorme)…

Katja Moikjær

Hvor længe og hvor ofte bruger du T-zone peeling? Har du prøvet andre syreprodukter?

Heidi

Hej! Jeg har brugt T-zone peeling, siden den kom på markedet og jeg elsker den. Ligeledes har jeg brugt beauté pacifique super 3 booster (clinical) med høje koncentrationer A vitamin. Som jeg har læst og spurgt mig for, så virker disse to produkter ikke teratogent. Hvad er din holdning? Må man bruge disse produkter under en graviditet?

Katja Moikjær

Helt kort: Ja. Jeg er enig med dig. Du må gerne bruge dem under graviditet. Du må ikke indtage salicylsyre og A-vitamin oralt (altså spise) når du er gravid, men det er jo en helt anden historie.

Kristine

Hej Pudderdåser!
Er det okay, at rense med olie inden man bruger t-zone peeling? Jeg renser min hud med jojoba-olie morgen og aften og tørrer af med en vaskeklud vredet op i varmt vand og det har virklelig hjulpet på min tørre hud (som også altid har været uren ved hagen). Jeg har læst i kommentarfeltet at I anbefaler at putte olie ovenpå peelingen når den er trængt ind – så jeg er simpelthen bare i tvivl om olierens og t-zone peeling er en god kombi?
KH Kristine!

Katja Moikjær

Hej Kristine. Nej det er det ikke. Altså hvis du renser med ren olie uden at fjerne det bagefter med vand eller lign. Så nej. Det er ikke en god ide. Beklager!

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *