Pudderdåsernes julekalender 2014: Glædelig 22. december

22.12.14
Plantscription gavesæt
Plantscription gavesæt
Foto: Origins

Den virkelig skønne præmie som jeg fangede i posen i dag, har jeg ikke selv særlig lang erfaring med. Det betyder dog ikke, at jeg ikke har kendskab til hverken mærket eller serien. Faktisk har jeg utrolig mange gode minder med den pågældende serie, og så er der en hidtil dybt bevaret hemmelighed, som aldrig før har været delt på bloggen…
For to år siden da det første serum i serien blev lanceret, var Katja og jeg inviteret med, og jeg skal love for at Origins forstår at fejre med manér, der var endda sørget for snestormslignende vejr.

Gensyn
Den presselancering var for mig et skønt gensyn med et mærke, som jeg var meget dedikeret til som teenager. Dengang var det selvfølgelig helt anderledes, og selvom jeg elskede det, så må jeg altså sige, at Origins i den grad har formået at følge med. I mine øjne er mærket også mere relevant end nogensinde, kombinationen af ”det bedste fra naturen” og hardcore forskning og teknologi fås ikke meget bedre.
Der er stadig mange spændende produkter, som jeg endnu ikke har testet, og så er der jo også et helt makeupsortiment… Det har jeg kun pillet meget lidt ved.

Plantscription
Den lækre præmie, som du kan vinde i dag, er en smuk gaveæske fra Origins og seriens virkelig lækre relancerede serum ved siden af. For at være med i konkurrencen skal du i kommentarfeltet herunder fortælle, hvilket mærke eller serie du altid har drømt om at få fingrene i.
…Og det er nu vi kommer til hemmeligheden! Et par uger efter vi havde været til ovennævnte pressemøde, ringede Katja til mig og fortalte, at hun var blevet vild med en øjencreme… For to år siden, var det ikke ord, som du ellers hørte Katja sige, men der var altså noget over Plantscription Anti-aging eye cream, som faldt i damens smag, og jeg har hørt mange andre sige det samme, det skulle altså være en virkelig fantastisk øjencreme. Min holdning til den er, at den er virkelig rar…

  • Youth-renewing face oil: En kombination af hele tyve forskellige olier fra hele verden. Den udrydder tørhed på et øjeblik og huden føles øjeblikkeligt veltilpas og fugtet. Olien føles let og rar at bruge, uanset om du vælger at bruge den over, under eller i din creme.
  • Anti-age cleanser: Den let skummende rensecreme dufter skønt, og huden føles dejlig ren uden at være stram. Det kan ikke anbefales at rense øjenmakeup af med den, det er den ikke egnet til, kan jeg hilse og sige… Jeg har både testet den med en svamp, en almindelig klud og en rensebørste og den fungerer glimrende med det hele.
  • Anti-aging eye cream: Som nævnt allerede er den bare virkelig rar, om den virker særligt på rynker, har jeg ingen holdning til, da det ikke er et af mine fokuspunkter. Når jeg alligevel er bedre til at bruge denne creme fra andre, så er det fordi, den indeholder nogle af mine yndlings fugtere: hyaluronsyre, trehalose, squalane.
  • Powerful lifting cream: En rig og lækker creme, som føles behagelig og rar på huden. Da jeg ville teste den i Magasin, måtte jeg spørge efter den, da den er fuldstændig udsolgt. Det tænker jeg er et tegn på, at den er god! Der er ikke SPF i, så du kan både bruge den om dagen og om natten.
  • Anti-aging power serum: Gode peptider, aminosyrer og selvfølgelig masser af antioxidanter. Det er et virkelig lækkert og let serum, som er let at fordele. For maksimal effekt skal det bruges under olien og cremen, det giver også en fin beskyttelse for vind og vejr.

Plantscription serien indeholder Anogeissus, som på bare fire uger skulle kunne hjælpe huden til et fastere udseende og bedre struktur. Se på Origins.dk, hvor du kan læse meget mere om hvert enkelt produkt og se billeder af resultater med produkterne.

Vinderen af African Botanics produkterne
I dag har jeg tyet til Random.org og det blev nummer 43, det betyder at der er Cendie Dyekjær-Themsen (22. december 2014 kl. 00:59)

  • Skifter lidt mellem 3 ting afhængigt af, hvordan huden har det. Har en vask fra Olay, Micellar fra Vichy og Avene K creme – Avene kan jeg kun tåle 2 gange om ugen nemlig og der erstatter den en rens.

Hjerteligt tillykke Cendie, du får en mail fra mig snarest!

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
224 kommentarer
Nadia M.

La Mer eller La Prairie. Meget, meget dyre skønhedsprodukter – og jeg vil gerne finde ud af, om de nu også er prisen værd.
Men mere realistisk, så kunne jeg godt tænke mig at prøve Paula’s Choice. Jeg bestiller de 17 prøver efter nytår 🙂

Line

Origins er en af de serier, som jeg ikke har prøvet endnu og som står på listen over produkter jeg gerne vil prøve.
De ville være for vildt at få en komplet Chanel serie, men det er vist lidt dyrt 😉

Julie Andersen

Drømmer om shiseidos “ibuki” serie 🙂

BeritK

la Prairie! Jeg MÅ bare vide en dag, om det er alle pengene værd

Ulla Søndergaard

Jamen, lige præcis denne serie fra Origins vil jeg simpelthen så gerne prøve!! Den lyder fabelagtig:)

Anne K L

Jeg drømmer om at få fat i Sisleys lækre makeup og produkter. Jeg har hørt så godt om dem, og de har så fin en indpakning.

Tanja Lee

Jeg har altid drømt om at få fingrene i noget Rudolph Care, selvom min yndlingscreme, ever, er fra Origins (Ginzing-serien). Problemet er vel nok, at vi altid sukker efter det, vi ikke kan få 🙂 Og denne serie er faktisk også en, jeg smadder gerne vil prøve, men som mine penge heller ikke lige rækker til. Glædelig jul til Jer, Katja og Helene og tak for en skøn blog i 2014!

Maria Høyer

Jeg er helt vild med oriflame produkter, men de er desværre en smule dyre synes jeg – men jeg ville elske at kunne benytte mig af en serie af deres cremer og produkter!

Sissel

Det der “altid drømt om” udvikler sig altid for mig, for et beauty crush ender ofte med, at jeg bare MÅ eje et produkt, men lige nu drømmer jeg om øjencreme fraAfrican Botanics, fordi duft og konsistens er fantastisk 🙂

Anette

Jeg drømmer rigtig meget om at prøve Bioeffect, da jeg synes deres serum høster mange roser. Jeg synes ikke lige pengene er der. Origins har jeg brugt flittigt år tilbage, så det kunne være rigtig spændende at prøve det igen.

Din kommentar