Pudderdåsernes Musthave – vores egen hudplejeserie

07.09.14
Pudderdåsernes Musthave

Pudderdåsernes Musthave

Det er med bævende hjerte, sommerfugle i maven og en god portion nervøsitet – men her er de. Vores fem små babyer, som vi har brugt de sidste par år med næsen nede i crememaskinen på at skabe.

Lige fra vi startede som skønhedsbloggere, har det været en uopnåelig drøm at skabe vores egen serie. Men trangen blev større og større, for hvert indlæg vi skrev, for hvert produkt vi testede, og for hver flaske rødvin vi delte.

For der er bare nogle produkter, vi synes, der mangler. Som man ikke sådan lige kan gå ned i Magasin og købe – før nu.

Vi starter ud med et lille sortiment med fem produkter. Fem produkter som, vi oprigtigt mener, kan gøre en stor forskel, og fem produkter som indgår som en naturlig del af den hudplejerutine, vi normalt anbefaler.

Vi har skabt en serie, som er uden parfume, og som er baseret på vores egne favoritingredienser. Ingredienser, vi kender og elsker, fordi vores egen hud foretrækker dem og ikke mindst, fordi de hører til de mest gennemtestede og velafprøvede derude. Vi har altså ikke rejst langt for at finde eksotisk bark, bær eller blomster, derimod har vi valgt de bedst dokumenterede ingredienser, videnskaben har til os.

Serien hedder Pudderdåsernes Musthave, fordi den er netop det for os. En række produkter, som man ved at mikse på den rette måde for ens egen hud kan løse de fleste mest almindelige hudproblemer med. Produkter vi ikke selv ville undvære i dag.

Alle produkter er uden parfume. Vi har sørget for hygiejnisk emballage, der passer godt på de sarte ingredienser, og alle cremerne er selvfølgelig på pumpe. Og vi har været ligeglade med, om ingredienserne har deres oprindelse i naturen eller i et laboratorium, bare de virker.

Priserne ligger mellem 95 og 195 kroner. De kan købes lige nu på Gosh.dk og fra i morgen kan de også købes i Magasin i Århus, Odense, Kgs. Nytorv og Lyngby samt selvfølgelig på Magasin.dk.

Find hele serien og læs meget mere her.

Vi håber, I kan lide dem.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
97 kommentarer
rijaH

Tillykke med produkterne, der er et par stykker som trækker i mig i hvert fald 😀

Katja Moikjær

Tak Rijah :-*

Camilla Michelsen

Hvor fedt!! De kommer straks på ønskesedlen!

Katja Moikjær

Tak 🙂

tina nymann

Skal fluks præve jeres nye prodkter. De lyder gennemtænkte og lækre:-)

Katja Moikjær

Tusind tak Tina

Ann

Hvor er I seje! Stort tillykke med den flotte serie! Glæder mig til at prøve produkterne.

Louise

Stort tillykke med produkterne, jeg har lyst til at prøve dem alle! Nu er mit dilemma bare, om jeg først skal prøve med AHA eller BHA, da jeg både døjer med hudorme og pigmentforandringer/røde mærker efter urenheder plus tør hud.

Katja Moikjær

BHA – vil jeg foreslå. Det kan lidt af det hele og det er det eneste der virker mod hudorme.

Natasja

Jubiiiii! Endelig! I er jo allerede kendisser, så hurtig alle produkterne er udsolgt på gosh

Katja Moikjær

De skulle MEGET gerne være der stadig. Hvis de ser udsolgt ud, så bare vent lidt tid, så opdaterer den igen.

Chau

Tillykke “dåser” hold kæf..det er for sejt!
Send et sæt til mig 😉
KH Chau

Katja Moikjær

Tak Chau <3 <3 <3

Mia

Hvor er det bare sejt at have sin egen hudplejeserie :o) tillykke med det ;o)

Katja Moikjær

Ja, det er også lidt uvirkeligt 😀 Tusind tak

Lena

Hvor er det fedt..!! Stort tillykke, og alt muligt held og lykke fra mig..

Katja Moikjær

Tusind tak Lena

Looklab.dk - The Insider PUDDERDÅSERNE STARTER FAMILIE.. » The Insider

[…] Læs om serien på Pudderdåserne.dk […]

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *