Tiden går hurtigt i godt selskab. Det er svært at tro, at vi allerede er fire år? Og på den anden side er det meget svært for mig at huske, hvordan livet uden Pudderdåserne var?
Godt selskab må man sige, at de fire år med Pudderdåserne har givet os. Godt selskab i form af de bedste læsere, man kan ønske sig. Tusind tak for alt det, I har givet os gennem årene.
Sidste år ved denne tid løftede vi sløret meget lidt for, at der ville ske en masse nye (uspecificerede) ting med Pudderdåserne. Det ene og det andet skete, og alt det nye blev forsinket. Men forhåbentlig bliver 2014 året, hvor vi realiserer nogle spændende planer. Vi arbejder i hvert fald hårdt på det og glæder os til, vi kan fortælle mere om det.
I mellemtiden vil vi bare gerne have lov at sige et kæmpestort TAK til jer allesammen. Uden jer var vi her ikke. Uden jer havde vi ingen grund til at gøre det, vi gør.
Som en beskeden tak har vi igen i år planlagt en konkurrence. I år har vi udvalgt VORES favoritter fra året der gik. Mange søde folk har givet de præmier, som vi havde besluttet os for, andre har vi købt selv. Nogle af produkterne har I læst en masse om, andre har I ikke hørt om endnu her på bloggen, men det kommer I helt sikkert til til. Mange af præmierne kan I læse om i sidste måneds favoritter.
Du kan vinde:
Techni.Art Constructor fra L’Oreal Professionnel
Techni.Art Volume Lift fra L’Oreal Professionnel
Real Techniques Starter Set Your Eyes
En Sleek i-Divine palette efter eget valg ud af dem, der er tilgængelige på Makeup-online.dk
NYX Jumbo Eye Pencil Milk, som du blandt andet kan bruge under øjenskyggerne fra Sleek
Soy Lites Moisturising Body Candle Decadence
MAC Extended Play Gigablack Lash
‘The System’ fra Formula X fra Sephora DK – Illum
To Formula X neglelakker i farverne Grey Matter og Frenetic fra Sephora DK – Illum
Der er en samlet præmie til en vinder. Alt hvad du skal gøre for at være med i konkurrencen er at lægge en kommentar herunder. Vi trækker en vinder på lørdag.
Vi glæder os vanvittigt til et år mere, det håber vi også, at I gør.
Tillykke med de 4 år! Stor fan af jeres blog – tjekker altid hvad “pudderdåserne” siger/skriver inden jeg investerer 🙂
TILLYKKE med fødselsdagen pudderdåser, håber I vil fortsætte med at dele ud af jeres viden mange år endnu!
Hammer lækker giveaway I har!!
Jeg nyder godt af jeres gode råd og ærlige mening.
Stort tillykke med de fire år – godt gået!!
// Anne Mette Jessen
Tillykke med de 4 år!
Må indrømme, at jeg er utroligt glad for at læse med, jeg lærer jo noget nyt hele tiden, tak!
Og skide lækker præmie:-)
Tillykke med fødselsdagen!!!
4 år er jo ingen alder, håber bloggen holder mange mage år endnu 😀
Jeg glæder mig til at se, hvad der kommer til at ske af nye ting med jeres blog. Jeg har i hvert fald været glad for den de første fire år og haft stor glæde af rigtig mange af jeres tips og anmeldelser, tak for det 🙂
Tillykke og tak for en god blog!
Jeg tror vi er mange der takker JER for en virkelig suveræn blog. Skønt med en blog der er både humoristisk og seriøst, og som forholder sig KRITISK til ikke bare produkternes kvalitet og hvordan de virker, men også til ingredienser – og nøj, hvor har jeg lært meget om kosmetiske ingredienser af jer!
Jeg kunne blive ved, men synes virkelig I er hammerdygtige!
– Emilie E
Først fandt jeg jer, så anbefalede jeg jeres blog til min søster og nu er vi begge faste læsere. Jeres blog er fantastisk, den er troværdig og oprigtig, hvilket jeg syntes er svært at finde. Sikke mange tips og tricks jeg har lært af jer, og hvor er jeg glad for det 😀
Tillykke med de fire år, må det være fire endnu, og tusind tak for jeres skønne blog :)!
KÆMPE tillykke – og herlig præmie:)