Jeg har ikke tal på, hvor mange gange vi har prædiket at smide fodfilen ud og i stedet bruger en fodcreme med et højt indhold af carbamid. Raspende fodfile giver muligvis et kort øjeblik tilfredsstillelse, men straffen kommer hurtigt, når kroppen danner endnu mere hård hud i stedet for det, du har filet af.
Fodfile stimulerer nemlig dannelsen af endnu mere hård hud. Hvilket enhver fodterapeut, jeg har mødt til dags dato, har bekræftet mig i.
Det var derfor også med angst, jeg så den nye elektriske fodfil Pedi Express fra Scholl. For når man tænker på, hvor meget skade man kan gøre med en fodfil ved håndkraft, så tør jeg ikke tænke på, hvor meget skade en elektrisk fodfil kan gøre.
Jeg har derfor også kun afprøvet den meget få gange. Jeg har brugt lang tid og meget tålmodighed på at komme min hårde hud til livs, og jeg har ikke tænkt mig at ødelægge det hele med sådan et torturinstrument.
Scholl Velvet virker nemlig på samme måde som en almindelig fodfil bare endnu kraftigere. Og ja, den giver umiddelbart en dejlig følelse af glatte fødder. Men som med enhver anden fodfil gør du mere skade end gavn og vil få endnu mere hård hud på sigt, end du startede ud med.
Ny Matas Fod- & Hælkur i pumpe
Jeg sværger derfor (stadig) til at pleje mine fødder med en fodcreme med et meget højt indhold af carbamid. Hvis du smider din fodfil ud og i stedet bruger sådan en, så lover jeg dig, at du med tiden vil få meget færre problemer med hård hud.
Og den slags cremer fåes ikke meget bedre end Matas Fod & Hælkur, som vi har anbefalet mange, mange gange. Og nu kommer den oven i købet i pumpe!
Matas relancerer nemlig lige nu hele deres fodserie i nyt design og med flere ændringer, blandt andet er der endnu flere produkter uden parfume.
Og den bedste nyhed efter min mening er, at den samme gode Fod- & Hælkur kommer i en praktisk pumpe. Den meget klisterede, men meget effektive fodcreme er den mest effektive, jeg kender. Overhovedet. Desværre har den altid være i en meget upraktisk og meget klistret krukke. Det er slut nu, hvor den er kommet i en praktisk pumpe, men dog til samme pris for 50 ml mindre. TAK Matas! Nu er der bestemt ikke længere nogen grund til at have hård hud på fødderne.
Læs mere om, hvordan du undgår hård hud her.
Her kan du købe det
Scholl Pedi Express elektrisk fodfil koster 399 kroner i blandt andet Magasin. Matas Fod & Hælkur koster 59 kroner i Matas, men er jævnligt på tilbud. Den fåes både med og uden parfume. De nye i tuber er i de fleste Matas nu, men er udsolgt pt. online.
Har du også smidt fodfilen væk derhjemme?
Jeg synes nu, at den bedste fod og hælcreme er nu den fra Cosborg.
Har både den fra Matas og den fra Cosborg.
Er der nogen der ved om alle de stribede får ny smart emballage? Nu er hår og fødder jo kommet. Men hvad med alle de andre?
Ved i om man kan bruge carbamid creme som gravid?
Har lystigt brugt jeres råd om skuresvamp og cremen siden jeres indlæg, men kan mærke at det svier. Og så fik jeg tanken at det måske ikke er det bedste for mit ufødte barn.
Hej Sugar
Det er ikke noget skadeligt i, men hvis den svier, synes jeg ikke du skal bruge den.
Kh. Helene
Jeg læste dette indlæg med stor interesse. Fodfil er slet ikke skrapt nok for mig – jeg bruger fodhøvl! Oh yeah. Jeg har urimeligt hård og tyk hud på fødderne, så slemt at hvis jeg ikke har høvlet og smurt dem ind, så spørger min kæreste om jeg har taget sko på i seng.
Nu må jeg prøve sådan en stick der, selvom jeg er ret skeptisk på om den virker på mine “sko”. 😉
Prøv det en periode. Men det kræver altså at du dropper de der torturinstrumenter.(I øvrigt er en høvl faktisk mindre skadelig end filen. Den stimulerer mindre til dannelsen af mere hård hud end filen gør, men den skal bruges med ekstrem varsomhed også!)
Vil det sige, at jeg skal lade mine fødder være med hård hud – og “bare” smøre dem i kuren om aftenen inden jeg går i seng, i en længere/permanent periode? Og slet ikke file for at fjerne, men kun skrubbe med en svamp? 🙂
Jep. Lige præcis
Jeg har brugt Scholls Pedi Express for at fjerne hård hud på hæl og storetæer. Jeg havde kun ganske lidt hård hud, men blot efter at bruge den én gang om ugen i en måneds tid, har jeg nu fået langt voldsommere hård hud. Det værste er at jeg aldrig ville bruge en fodfil, men tænke de havde lidt styr på det hos Scholl, men nej. Gør jer en tjeneste aldring at brug den, den skader vildt og hurtigt!! Jeg vender retur til matas´fod og hælkur og håber på at få de gamle fødder tilbage.