Pudderdåsernes 3 års fødselsdag – med penselkonkurrence

14.05.13
Pudderdåsernes fødselsdag

Pudderdåsernes fødselsdag

Konkurrencen er lukket for svar og vi er ved at trække en vinder

For 3 år siden netop i dag lancerede vi Pudderdåserne i et noget andet design (men med samme logo-dåse-dame!) på en server i vores gode vens kosteskab i Birkerød.

Siden er meget sket, og endnu mere vil ske. Vi glæder os som små børn juleaften til, hvad de kommende år vil bringe.

Ingen dåse-dag (som Majbritt har døbt dagen i dag på Facebook) uden en konkurrence. Vores fødselsdags-konkurrencer er nemlig anderledes, fordi vi gerne vil give noget særligt tilbage til jer. Vi udvælger nogle produkter, som står vores hjerte særlig nært – og det betyder også, at vi selv skaffer præmierne.

Dåsernes greatest pensel-sæt
Da vi efter et par ugers summen over, hvad præmien skulle være i år, holdt telefon-powwow for at blive enige, sagde vi begge to fuldstændig samtidig: Pensler!

Fordi stort set ligegyldig hvor crappy en kvalitet din makeup er, så betyder det (næsten) ikke noget med de rigtige pensler. Med disse pensler i hånden, findes der stort set ikke den øjenskygge, som vi ikke ville påtage os at få et ordentligt resultat ud af.

Sættet er et virvar af mærker og prisniveauer, og det er præcis de pensler, vi selv tyer oftest til (med højde for at vi var to, der skulle blive enige jo!).

De tre nøje udvalgte pensler er:

Nilens Jord Black Diamond Powder Blush Flat Cut – som i modsætning til hvad navnet siger, er en af de bedste foundationpensler, du kan få. Denne video er muligvis gammel, men princippet gælder stadig.

M.Cosmetics Professional Smokey Eye – som er blevet vores begges favorit til smokey eyes.

MAC 217 Blending Brush – som vi i forbindelse med denne konkurrence hovedrystende opdagede, at vi aldrig har skrevet om! Måske fordi den bare er en helt naturlig selvfølge? Udover at blende, så kan den alt, også at være en af de bedste concealer-pensler.

Sættet har en samlet værdi af 400 kroner. Penslerne på billedet er mine egne godt brugte, bare rolig – vinderen får nogle nye og rene pensler.

For at være med skal du bare lægge en fødselsdagshilsen her i kommentarfeltet til os. Så finder vi en vinder på fredag. Tak fordi I læser med – uden jer var vi her slet ikke. <3

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
438 kommentarer
Trine Holm Munk

Tillykke med dagen 🙂 🙂 jeg har fulgt jer et års tid nu, og forsætter 🙂

Amanda K. Christensen

Hjertelig tillykke med de 3 år!!
Er ny læser her på bloggen, og elsker at følge med i jeres inspirerende indslag gang på gang 🙂
I er (sgu!) nogle damer!
Xx Amanda K. Christensen

Anne Brandt

I dag er det Dåsernes fødselsdag, hurra hurra HUUUURRAAAAAAAAAA! Flag i håret og frem med kagen! Tillykke med dagen, smukke dåser, og tak for uvurderlig hjælp til os lidt mindre tjekkede dåser. I gør hverdagen lidt smukkere

Emilie

Et velfortjent hip hurra med bloggens fødselsdag. 🙂 Mange gode råd at hente her. Er også spændt på at se, hvad der sker fremover.
Og superlækker konkurrence I har fået stablet på benene. 🙂

Pernille

Tillykke med de 3 år! Fortsæt jeres gode arbejde. Det her er helt sikkert Danmarks bedste makeup guru side.
Kh Pernille

Kristine Damholdt

Hej dåser.
Jeres blog er simpelthen så inspirerende. Der har nærmest ikke været nogen indlæg i har skrevet hvor jeg ikke har tænkt at det er noget jeg stå og mangler. Jeg er i sær vild med jeres kæmpe viden inden for alt hvad der har med skønhed at gøre. Det er så fedt at i er almindelig kvinder, som man kan relatere 100% til! Stort tillykke med de tre år og må der komme mange flere! Mange tak for inspirationen!
Hurra for dåse dag!!

Birgitte

Weeee hurra og tillykke!!! :-)))

Laura Victoria Preuthun

Århhh <3-lig tillykke med fødselsdagen! Bliv endelig ved med det gode arbejde – er fast læser 😉
Mange hilser herfra

Trine Rasmussen

Stort tillykke med de 3 år. Jeg har snart læst med et halv års tid, var lidt lang tid om at opdage blogland :b
Men jeg nyder virkelig at læse jeres blog, og glæder mig hver dag til at se hvad i har fundet på (:

Trine

Årh, ja tak!!
Og tillykke dåser…;-)

Din kommentar