Konkurrencen er lukket for svar og vi er ved at trække en vinder
For 3 år siden netop i dag lancerede vi Pudderdåserne i et noget andet design (men med samme logo-dåse-dame!) på en server i vores gode vens kosteskab i Birkerød.
Siden er meget sket, og endnu mere vil ske. Vi glæder os som små børn juleaften til, hvad de kommende år vil bringe.
Ingen dåse-dag (som Majbritt har døbt dagen i dag på Facebook) uden en konkurrence. Vores fødselsdags-konkurrencer er nemlig anderledes, fordi vi gerne vil give noget særligt tilbage til jer. Vi udvælger nogle produkter, som står vores hjerte særlig nært – og det betyder også, at vi selv skaffer præmierne.
Dåsernes greatest pensel-sæt
Da vi efter et par ugers summen over, hvad præmien skulle være i år, holdt telefon-powwow for at blive enige, sagde vi begge to fuldstændig samtidig: Pensler!
Fordi stort set ligegyldig hvor crappy en kvalitet din makeup er, så betyder det (næsten) ikke noget med de rigtige pensler. Med disse pensler i hånden, findes der stort set ikke den øjenskygge, som vi ikke ville påtage os at få et ordentligt resultat ud af.
Sættet er et virvar af mærker og prisniveauer, og det er præcis de pensler, vi selv tyer oftest til (med højde for at vi var to, der skulle blive enige jo!).
De tre nøje udvalgte pensler er:
Nilens Jord Black Diamond Powder Blush Flat Cut – som i modsætning til hvad navnet siger, er en af de bedste foundationpensler, du kan få. Denne video er muligvis gammel, men princippet gælder stadig.
M.Cosmetics Professional Smokey Eye – som er blevet vores begges favorit til smokey eyes.
MAC 217 Blending Brush – som vi i forbindelse med denne konkurrence hovedrystende opdagede, at vi aldrig har skrevet om! Måske fordi den bare er en helt naturlig selvfølge? Udover at blende, så kan den alt, også at være en af de bedste concealer-pensler.
Sættet har en samlet værdi af 400 kroner. Penslerne på billedet er mine egne godt brugte, bare rolig – vinderen får nogle nye og rene pensler.
For at være med skal du bare lægge en fødselsdagshilsen her i kommentarfeltet til os. Så finder vi en vinder på fredag. Tak fordi I læser med – uden jer var vi her slet ikke. <3
Tillykke!! 🙂
Det er den bedste blog jeg nogensinde har læst.
Tillykke med de 3 år
Har først fornyligt stiftet bekendtskab med de skønne dåser og ser hverdag frem til at få et “dåsefix” 🙂
Stort tillykke med jeres fødselsdag! 🙂
Super blog. Læser hver dag. Stort tillykke med fødselsdag:-)
Tusind gange tillykke med de tre år, og tak for alle de gode råd og inspirationen!
Stort tillykke med de 3 år! Fortsæt det gode arbejde 😉
Tillykke med fødselsdagen Pudderdåser, I gør virkelig Pudderdåser til et positivt ord ;o)
Jeg ville elske at vinde sådan nogle pensler. Her fornylig har jeg fået øjnene op for pensler, jeg er 14 år gammel og bruger ikke specielt meget make-up, lige til at dække og lidt marscara til hverdag, men jeg er også sådan en pige der elsker at gøre en masse ud af make up til fester og fødselsdage.
Jeg har aldrig før brugt pensler og har heller aldrig haft nogle, men den anden dag fik jeg mine første 2 øjenskygge pensler fra nilens jord, og i har helt ret med at det bliver utroligt flot med et par gode pensler, selvom make-up’en ikke er den bedste, derfor ville det være dejligt at vinde sættet med pensler !
Knus Debbie 🙂
Tillykke med fødselsdagen og tak for en god blog
Kæmpe tillykke med jeres 3-års fødselsdag! Jeg har efterhånden fulgt med længe. Klikker ikke ind hver dag, men når jeg står og mangler ny inspiration -eller info om et eller andet nyt produkt, tyr jeg gerne til jeres blog 🙂 Tak for det gode arbejde, ser frem til de 3 næste år 🙂
Stort tillykke med de tre år!! 😀 Håber I fortsætter i flere år 🙂