Pudderdåsernes 3 års fødselsdag – med penselkonkurrence

14.05.13
Pudderdåsernes fødselsdag

Pudderdåsernes fødselsdag

Konkurrencen er lukket for svar og vi er ved at trække en vinder

For 3 år siden netop i dag lancerede vi Pudderdåserne i et noget andet design (men med samme logo-dåse-dame!) på en server i vores gode vens kosteskab i Birkerød.

Siden er meget sket, og endnu mere vil ske. Vi glæder os som små børn juleaften til, hvad de kommende år vil bringe.

Ingen dåse-dag (som Majbritt har døbt dagen i dag på Facebook) uden en konkurrence. Vores fødselsdags-konkurrencer er nemlig anderledes, fordi vi gerne vil give noget særligt tilbage til jer. Vi udvælger nogle produkter, som står vores hjerte særlig nært – og det betyder også, at vi selv skaffer præmierne.

Dåsernes greatest pensel-sæt
Da vi efter et par ugers summen over, hvad præmien skulle være i år, holdt telefon-powwow for at blive enige, sagde vi begge to fuldstændig samtidig: Pensler!

Fordi stort set ligegyldig hvor crappy en kvalitet din makeup er, så betyder det (næsten) ikke noget med de rigtige pensler. Med disse pensler i hånden, findes der stort set ikke den øjenskygge, som vi ikke ville påtage os at få et ordentligt resultat ud af.

Sættet er et virvar af mærker og prisniveauer, og det er præcis de pensler, vi selv tyer oftest til (med højde for at vi var to, der skulle blive enige jo!).

De tre nøje udvalgte pensler er:

Nilens Jord Black Diamond Powder Blush Flat Cut – som i modsætning til hvad navnet siger, er en af de bedste foundationpensler, du kan få. Denne video er muligvis gammel, men princippet gælder stadig.

M.Cosmetics Professional Smokey Eye – som er blevet vores begges favorit til smokey eyes.

MAC 217 Blending Brush – som vi i forbindelse med denne konkurrence hovedrystende opdagede, at vi aldrig har skrevet om! Måske fordi den bare er en helt naturlig selvfølge? Udover at blende, så kan den alt, også at være en af de bedste concealer-pensler.

Sættet har en samlet værdi af 400 kroner. Penslerne på billedet er mine egne godt brugte, bare rolig – vinderen får nogle nye og rene pensler.

For at være med skal du bare lægge en fødselsdagshilsen her i kommentarfeltet til os. Så finder vi en vinder på fredag. Tak fordi I læser med – uden jer var vi her slet ikke. <3

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
438 kommentarer
Frederikke Sparboom

Stort tillykke med fødselsdagen, hvor er det sejt gået!!
Skal da selvfølgelig være med i konkurrencen om disse lækre pensler:)
Håber jeg er den heldige vinder !!!!

Denise Pedersen

Tillykke med dagen 🙂

Sabine Verning

Kæmpe stort tillykke med fødselsdagen og tak! Tak fordi at vi har jer! I redder og guider mig i gennem det kæmpe store make-up univers!
Sabine

Tanja

I er nogen fantastiske dåser… Tillykke med fødselsdagen 😀

Laura

Stort Tillyke til jer fantastiske pudderdåser! Det er en rigtig informativ blog I har her og håber I vil blive ved med at komme med jeres anbefalinger indenfor makeup verdenen også i fremtiden.

TC

I mit make-up-liv er der et “før” og “efter”. Skillelinjen går ved den dag, hvor jeg første gang dumpede ind på jeres side – og I har hængt på mig siden.
Så et stort tillykke til jer – og en tak til vennen og kosteskabet 🙂

Henrik Boysen

Tillykke med en super blog, Og tak for den ærlighed og kritisk jurnalistik som i ligger for dagen. Hvis der bare var flere som jer ville skønheds brancen måske ikke være så proppet med produkter som faktisk skader mere end de gavner. Tak Tak. PS hvis jeg vinder skal penslerne gå til min mor fordi hun er så fantastisk.
M.V.H http://theangrybeautynerd.bloggersdelight.dk/

Karina Holse Schrøder

Stort tillykke med de 3 år….må der komme mange flere fødselsdage <3

Grete

Tillykke med de tre år og tak for alle de gode anmeldelser, der har et videnskabeligt forklaring med (for det meste i hvert fald, men Bio-Oil er jo en lille mirakel 😉 ). Det har virkeligt været stort hjælp for mig og grunden jeg vender tilbage igen og igen og igen….
Og til sidst såmegetheldoglykkesomenelefantkanbære 😉

Inger Jørgensen

Et stort tillykke til jer 🙂
Jeg ved altid hvor jeg skal kigge hvis jeg har problemer med skønhedsprodukterne 😉
Mvh Inger

Din kommentar