Det er stort set ikke til at opdrive en kosmetikserie længere, som ikke reklamerer med meget store bogstaver med at være 100 procent uden parabener. Det gælder hvad end det er makeup, hårpleje eller hudpleje, og om du er i Magasin, Matas eller på apoteket.
EU’s videnskabelige eksperter har forlængst slået fast at ethyl-, methyl, butyl- og probylparaben er sikkert at anvende. Påstandene om, at de skulle kunne fremme udviklingen af brystkræft er der simpelthen ikke dokumentation for. Det er korrekt, at parabener har vist en LILLEBITTE østrogen effekt.
“In an in vivo study, the effect of butylparaben was determined to be approximately 100,000 times weaker than that of estradioland was only observed at a dose level approximately 25,000 times higher than the level typically used to preserve products.” Edwin J. Routledge, et al. (1998). “Some alkyl hydroxy benzoate preservatives (parabens) are estrogenic”. Et andet godt eksempel på sådan en type stof er soya, der også virker som et estrogen.
Der er IKKE påvist nogen sammenhæng mellem parabener og udviklingen af brystkræft. Som American Cancer Society skriver om parabener: “But so far, studies have not shown any direct link between parabens and any health problems, including breast cancer. There are also many other compounds in the environment that mimic naturally-produced estrogen.”
Tværtimod synes jeg, det er en yderst usympatisk tendens, at se hvordan enkelte kosmetikproducenter forsøger at sælge deres produkter på kundernes frygt for cancer.
Og så kommer vi frem til det spørgsmål, som alle, der forsøger at undgå parabener, glemmer at stille sig selv, når de går efter de parabenefri produkter: Hvad er der i produkterne i stedet?
For der er en grund til, at parabenerne har været så udbredte. De er sikre og effektive konserveringsmidler, som er yderst allergivenlige og kun kræver en meget lav koncentration for at virke. Man kan være allergisk overfor parabener, men det er en sjælden allergi – så skal man selvfølgelig undgå dem.
Så hvad er der i alle de parabenefriprodukter?
MCI/MI (Kathon)
De to konserveringsmidler METHYLCHLORISOTHIAZOLINONE og METHYLISOTHIAZOLINONE, som også går under navnet Kathon hører til de meget allergifremkaldende af slagsen. Kathon var langt mere udbredt før i tiden, men med den nu udbredte parabene-forskrækkelse har det fået et comeback. Methylchlorsothiazolinone og Methylsothiazolinone hører til de gamle formaldehydspaltende konserveringsmidler, og de kan give allergi. Det er en af de hyppigste årsager til kontakteksemallergi og ca. 2 procent af alle med kontakteksem er allergiske overfor MCI/MI. Udover at være et allergen kan det i højere koncentrationer også irritere huden. Det er dog kontrolleret af EU, hvor høje koncentrationer det må benyttes i, så vi ser det kun i lave doser herhjemme. Det er pt. et stort problem i maling.
Der er også en række andre formaldehydspaltende konserveringsmidler under andre navne.
Eksempler på serier, der har produkter med MCI/MI: Nivea, Decleor og Philip B.
Alkohol
Ren finsprit er også mere og mere udbredt. Det står oftest som alkohol denat. på ingredienslisten. I små koncentrationer er det fint, men hvis det skal have en konserverende effekt, så skal der større koncentrationer til. Og i de koncentrationer kan det udtørre og irritere huden (se for eksempel Contact Dermatitis oktober 2007).
Eksempler på serier, der konserverer med alkohol: Niveas solcremer, Vichy.
Æteriske olier
Flere æteriske olier kan have en konserverende effekt. Desværre kan de også være allergifremkaldende, øge solfølsomheden, nedbryde celler og andre sjove ting afhængig af typen af æterisk olie. Æteriske olier er kraftige parfumer og ikke noget at spøge med, faktisk er de den hyppigste årsag til parfumeallergi. Læs mere her på Forbrugerkemi.dk.
Eksempler på serier, der konserverer med æteriske olier: The Organic Pharmacy, Logona, Weleda og langt de fleste naturlige og økologiske serier.
Phenoxyethanol
Siden parabener blev lagt for had, har vi set en eksplosion i brugen af phenoxyethanol i kosmetik. Det ER også mit foretrukne alternativ til paraberne. Men problemet er, at vi nu alle bliver udsat for phenoxyethanol i massive mængder – og vi kender ikke langtidseffekterne. Phenoxyethanol kan også irritere huden, og der er også en masse mere eller mindre underlødige studier, der viser andre sjove effekter. Hvis du vil have sparket din indre paranoia, så kan du læse mere her på en af mine yndlingshjemmesider.
Eksempler på serier, der konserverer med Phenoxyethanol: Matas, A-Derma, Derma, Purely Professional og mange mange flere.
Produkter helt uden konservering
Vi ser også (oh gru!) produkter helt uden nogen som helst form for konservering. Når de kommer i kontakt med bakterierne på dine fingre, øjne eller hud… Jeg ved ikke, om du nogensinde har prøvet at have en hud- eller øjeinfektion forårsaget af et urent produkt? Jeg havde en øjeninfektion i sidste uge. Det er IKKE ønskværdigt på nogen måde. Overhovedet!
Eneste undtagelse er enkelte mærker hudpleje som har gjort et særligt nummer ud af helt steril indpakning. Det drejer sig om serien fra Neovita (der desværre er parfumeret alligevel) og så den innovative creme (eller rettere indpakning) Toleraine Ultra fra La Roche-Posay.
Min pointe er, at hvis vi nu havde et kæmpe udvalg af fantastiske alternativer til parabenerne, så gjorde det hele ikke så meget. Men hver gang jeg får en ny parabenefri serie ind af døren, så er det med stigende bekymring, jeg ser på ingredienslisten. Vi ser en markant stigning i brugen af allergifremkaldende og irriterende alternativer. Simpelthen fordi der ikke er andre alternativer til parabenerne i brug. Og så foretrækker jeg altså parabenerne.
Hvad ser du efter, når det kommer til konserveringsmidler?
I min kemibog er benzoater og parabener to navne for det samme, nemlig salte af benzosyre.
Jeg har forsøgt at finde ud af, hvorfor kun nogle af dem er skadelige og andre ikke, men jeg får ingen svar.
Jeg er allergisk overfor benzosyre og salte, og en masse andre ting.
Jeg har forsøgt at spørge forskellige steder, om nogle benzoater er mere, måske mindre, undersøgt en andre.
Men der er bare larmende tavshed.
Jeg kan ikke spise noget med Atamon.
Hej Annie
Nu er jeg på ingen måde kemiker, så jeg fik lige en voksen til at kigge på dit spørgsmål.
Det er rigtigt at for eksempel natrium benzoat og parabener begge indeholder en benzenring i deres kemiske opbygning. Alligevel kan man ikke sige, at benzoater er det samme som parabener, i hvert tilfælde ikke konsekvent, det kommer helt an på den kæde, der sidder på parabenringen.
Hvorfor nogen af dem er skadelige og andre ikke er, kan jeg naturligvis ikke svare på. Hvis der er nogen, der har undersøgt det, ved jeg ikke, hvor jeg skal finde oplysningerne. Det kan muligvis hænge sammen med om de er langkædede/forgrenede eller ej. Nogle parabener er jo stadig fine (og tilladte) at anvende, ligesom nogle parabener jo er naturligt forekommende i for eksempel fødevarer.
EU’s videnskabelige komite, SCCS, har over flere gange vurderet sikkerheden af parabener. De har vurderet methyl- og ethylparaben er sikre at anvende i plejeprodukter, mens Isopropyl- og isobutylparaben er blevet forbudt i al kosmetik i EU. Det danske forbud mod propyl- og butylparaben i alle babyprodukter er stadig gældende.
Det er sikkert ikke svar nok, men stilhed er det ikke 🙂
Kh. Helene