Guide: Fedtet hud og skinnende T-zone

09.11.12

Fedtet hud, hvad enten det er i hele ansigtet eller i den klassiske t-zone, er et problem for rigtig mange. Og faktisk et af de vanskeligere at løse. Det er egentlig utroligt, at vi ikke har taget emnet særskilt op før, men jeg fik en mail fra Maria, som spurgte mig til råds, og det blev min anledning til at gøre noget ved det.

Fedtet hud er hormonelt betinget
Det vigtigste at huske er, at din huds fedtproduktion er styret af hormoner. Det er de mandlige kønshormoner, der er ansvarlige for fedtet hud, og hvad du putter på din hud udefra gør derfor basalt set ingen forskel for produktionen af fedt i din hud. Det er styret centralt i din krop. Du kan gøre fedtet hud VÆRRE ved at bruge de forkerte produkter. Men en overproduktion af fedt, som stammer fra et højt niveau af mandlige kønshormoner, kræver et besøg hos lægen. Ofte vil du opleve at huden reagerer på brug af p-piller og andre hormonelle forandringer. Behandling med den rette type p-piller kan også hjælpe på fedtet hud, ligesom man i ekstreme tilfælde kan have gavn af behandling med systemisk isotretinoin (accutin).

Undgå produkter der forværrer fedtet hud
Det vigtigste du kan gøre for din hud er at undgå produkter, der forværrer problemet. Det drejer sig primært om fede cremer, olier, renseprodukter i fast form og lignende. Gå efter produkter i lette konsistenser som serum, gel eller lette lotions.

Hvis du har tør hud andre steder (som mig selv der har fedtet næse og pande, men verdens tørreste kinder), så er det en rigtig god ide kun at bruge de fede cremer på de tørre steder og undgå det på de fedtede steder. Fedtet hud har IKKE behov for yderligere fedt, tværtimod.

Eksfoliér med BHA
Eksfoliering med salicylsyre hjælper på udseendet af hudens porer og overskydende døde hudceller, der kan være med til at forværre problemerne. Det eneste anbefalelsesværdige produkt med ren BHA/salicylsyre, jeg kender, er fra Paula’s Choice samt Extra Mild Clarifying Lotion fra Clinique. (Endelig ikke de andre i serien!) MD Formulations og Avene har også gode blandringer af AHA og BHA.

Fjern overskydende fedt
Du kan holde overskydende fedt på afstand på flere måder. Traditionelle ansigtsmasker er en måde at gøre det på. Forvent ikke mirakler af ansigtsmasker – de absorberer bare det lag fedt, der ligger i overskud. Indtil der kommer et nyt. Der findes også primere fra de fleste firmaer, der kan opsuge fedt i forskellig grad.

Min personlige favorit er blotting paper. Det er et stykke rispapir – ofte med en smule transparent pudder på – som du kan bruge i løbet af dagen til at duppe overskydende fedt og shine væk med. Det virker især fantastisk på makeup halvvejs gennem en dag. Læs mere her om min favorit fra Shiseido.

Vælg den rigtige makeup
Det er svært at finde holdbare foundations til fedtet hud, men der er flere gode. Prøv dig frem og få altid en prøve, før du køber! Jeg kan primært godt lide flydende foundations som MAC Pro Longwear, YSL Teint Resiste og Maybelline 24 hr Superstay, der holder bedst og er bedst til at holde skinnende hud under kontrol. Pudderfoundation og mineralsk foundation er sjældent effektive nok. Men ekstra pudder ovenpå foundation er en god ide.

Hvad gør du for at holde fedtet hud i skak?

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
48 kommentarer
JAW

Jeg har en tendens til fedtet hud i t-zonen og synes at lige præcis flydende og cremede foundations var helt igennem forkerte valg. Brugte en fra MAC og efter lidt tid, lignede det jeg havde olie i hele fjæset ..
Youngbloods mineral foundation er derimod meget meget bedre!

Pudderdåse Helene

Hej JAW
Min holdning er lidt: “Whatever works”, så brug du bare det, som du har det bedst med 🙂
Kh. Helene

Pudderdåse Katja

Nemlig! Ingen regel uden undtagelse 🙂 If it work’s, don’t fix it

Nadia Christiansen

Jeg har fedtet hud i t-zonen og tørre kinder. Du skriver at det er en god ide kun at bruge de fede cremer på de tørre steder og undgå det på de fedtede steder. Har du nogen anbefaling til en god fed creme?
Og kan man godt bare bruge Paulas Choice: Skin Perfecting 2% BHA Lotion Exfoliant som creme?
Mvh Nadia

Pudderdåse Katja

Du kan godt bare bruge en BHA som creme, hvis du har fedtet hud. Jeg tvivler på, at det er nok for tørrere hud, men start med det og se, om du har brug for mere. Mine yndlings fede cremer er Purely Professionals Repair Creme og A-Derma Exomega og Epitheliale – alle er anmeldt her på bloggen.

Karoline

Jeg er en 14 årig pige og jeg har mega fedtet hud på panden, næsen (meget på næsen!!) og på hagen.
Altså jeg har ikke særlig mange bumser, kun ulækre hudorme på min næse.
Som makeup bruger jeg kun concealer (fra Garnier), bronzerpudder fra Nilens Jord (som jeg bare bruger som normal pudder til hele ansigtet) og så noget læbepomad.
Men alligevel har jeg virkelig fedtet hud og det irriterer mig grænseløst! Hvad kan jeg gøre?..

Pudderdåse Katja

Du er 14? Det er sandsynligvis hormonelt og relateret til puberteten. Prøv at snakke med din læge, jeg kender ikke nogen anden mirakelkur end de små praktiske råd, jeg skriver her.

Amelie

Hej Pudderdåser,
jeg er for nyligt faldet over jeres blog, og er imponeret over jeres viden og glad for endelig at have fundet et sted på nettet, hvor man tør stole på, hvad der bliver skrevet.
Jeg har selv meget fedtet/skinnende hud og har haft det siden jeg blev teenager. Jeg har derudover også haft problemer med acne både i ansigtet og på ryggen (det er desværre noget, der ligger til familien, så jeg er klar over, at der ikke er så meget at gøre ved det. Derudover er jeg blot 19 år, så jeg ved godt, at det er noget jeg skal gå med i nogle år endnu). Jeg har dog i fem år prøvet forskellige cremer fra Apoteket til at holde min acne lidt i skak. Jeg startede med Basiron, derefter en anden gel, der var receptpligtig og endte hos en hudlæge, der ordinerede mig acne-piller der skulle tages to gange dagligt, men da de ikke viste noget stor effekt stoppede jeg. Jeg bruger nu Epiduo gel hver aften (adapalen./benzoyl. peroxid), da det var det sidste råd fra min hudlæge.
Og nu til mine egentlige spørgsmål: jeg har selvfølgelig søgt på emnet utallige gange på internettet og spurgt til råds i diverse butikker, og har fået at vide, at min hud producere mere tagl/overskydende fedt når den er udtørret. Epiduo kan nemlig godt være ret hård mod min hud og udtørre den, men er det sandt? Jeg fik også afvide af min hudlæge, at jeg kunne bruge en creme over min Epiduo om natten (vente 10 min. med at putte den på), så min hud ikke blev rød/tør, har du en idé til en god creme? Og mindsker det virkelig ikke effekten af Epiduo gelen? Jeg har også læst, at vand udtørre huden, så hvis man vasker ansigtet tre gange om dagen, bliver huden mere fedtet i sidste ende, er der hold i det (og hvad gør man så i stedet)? Jeg blev lidt forvirret, da du skriver, at man ikke skal bruge fede cremer, men min hud er egentlig ret tør og sart (hvilke nok stammer fra de mange års rimmelig hårde behandlig med acne-cremer) – inden den altså fedter. Jeg er opmærksom på ikke at bruge pudder/tung makeup, der ikke tilstopper mine porre.
Det er også interessant, hvad du skriver om p-piller og deres effekt. Jeg er selv begyndt for godt 4 mnd. siden, men har egentlig ikke bemærket nogen ændring. Synes du, at jeg burde tale med min læge, om en p-pille, der kunne hjælpe mig med mit hudproblem? Er der nogle deciderede produkter, der virker, eller prøver man sig frem?
Puha, det blev lidt langt:) Jeg regner bestemt ikke med et vidunder produkt, men jeg vil måske bare gerne styres i den rigtige retning med hensyn til hvilke produkter (især) cremer, jeg skal gå efter.
På forhånd tusind tak!

Pudderdåse Katja

Kære Amelie
Jeg skal prøve at svare 🙂
Den med at akne og fedtet hud skulle komme som en reaktion på tør hud – jeg køber den ikke. Det er i mine øjne noget smarte hoveder har fundet på for at sælge mere creme.
HVIS du føler din hud er tør, så skal du bruge en creme. Lad være med at tænke så meget over, hvad alle mulige selvbestaltede kloge hoveder siger. Din hudlæges råd er helt korrekt. Hvis du har lyst til det, så brug en creme ti minutter efter. Hvis ikke – så lad være. Mærk efter din egen hud – føles den tør og har du lyst til at smøre den, så brug en creme. Hvis ikke – så lad være.
Og ja, det er korrekt at vand udtørrer huden. En gang vask om dagen er rigeligt. Der er ingen grund til mere.
Og ja – P-Piller kan ofte have en god effekt. Det er en god ide at snakke med din læge om at finde et velegnet mærke, når nu du alligevel tager P-piller. Der er nogle bestemte slags, det kan din læge svare dig på – det tør jeg ikke begive mig ind på 🙂
Ifht. cremer så vælg nogen der føles lette. Det gør helt ærligt ikke den store forskel, hvilke du bruger – sålænge de er milde og behagelige. Men læs dette indlæg – især kommentarerne! – der er en masse gode råd: https://pudderdaaserne.dk/2012/06/17/sporg-pudderdaserne-3/
Kh. Katja

Stine

Jeg har hørt at man skal vælge en foundation med kaolin i hvis man har fedtet hud. Jeg har fundet en med kaolin som jeg er glad for, oplever ikke det der fedtede skær i løbet af dagen. Men ved i om det holder, altså at kaolin i foundation skulle modvirke fedt?

Helene Randløv

Hej Stine
Det skal da nok passe, kaolin virker fedtabsorberende, så det giver god mening. Hvad hedder den foundation, du bruger?
Kh. Helene

Stine

Det er en foundation fra Colosé
http://colose.dk/shop/mineral-foundation-4-259p.html
Hilsen Stine

MJ

Rart endelig at få et rigtigt logisk råd! Jeg har helt vildt fedtet hud, men har først nu her i en alder af 23 begyndt at få akne udbrud som kommer og går.. Det er skide irriterende og aner ikke hvorfor de kommer. Jeg har altid fået at vide at jeg jo ikke har uren hud, af dem i matas – men det er jo så også fordi at jeg var renset den med produkter der modvirker uren hud. Jeg har næsten aldrig brugt creme, fordi at min hud fedter rigeligt selv!
Men damerne i matas bliver ved med at vil have mig til at bruge creme og ting til en kombineret hud. Mine kinder fedter ikke – men de tørrer bestemt heller ikke ud!
Hvad siger i? Skal jeg vælge produkter mod uren hud, er der hold i at min hud så bare selv begynder at fedte endnu mere? :s synes bare sjældent at creme er en nødvendighed, men så får jeg at vide at det er fordi jeg ikke bruger creme at min hud fedter?
Så hvad siger i? 🙂

Katja Moikjær

Har du set dette indlæg? Der er måske hjælp at hente. https://pudderdaaserne.dk/2013/10/12/sadan-plejer-du-kombineret-hud/

Anna

Jeg har siden teenageårene kæmpet med fedtet hud, og faktisk også været på de skrappe pillekure igennem hudlægen et par gange (er nu 35 år) – jeg oplever at stort set alle produkter til uren hud har haft det formål at udtørre huden, hvilket altid bare har efterladt mig med røde mærker og hud ser skaller på de områder, hvor produktet blev anvendt…. Faktisk havde jeg stort set givet op, da jeg for et par uger siden læste et indlæg på en blog om MK-olie. Olien smøres ikke på, men indtages i et shot hver dag, og på 2 uger har jeg fået den fineste, bløde og fuldstændigt “ufedtede” hud (og faktisk også hår). Det er som om min krop igennem alle disse år har forsøgt at producere fedt nok (hvilket så er sket i overflod) og det at fedtet nu tilføres indvendigt har sat en meget effektiv stopper på overproduktionen – det kan virkeligt varmt anbefales (og nej, jeg er altså ikke sponsoreret eller noget

Helene Randløv

Hej Anna
Dejligt at du har oplevet så god effekt af MK-Olien. Jeg var desværre ikke selv lige så heldig, da jeg testede den, men den gav da en lille effekt til min meget tørre hud.
Kh. Helene

Chris

Hej , jeg har pludselig i alder af 43 fået fedtet hud er det også noget jeg skal til lægen med?

Katja Moikjær

Det er svært at sige… Det er nok bare hormoner. Du har ikke ændret din prævention?

Anne Mette

Jeg havde problemer med fedtet hud i virkelig mange år og plejede at slæbe både blotter-papirer og pudder med rundt (selvom min hud reager frygteligt på daglig make-up-brug).
Jeg opdagede dog i forlængelse af hele den arganolie-bølge, der ramte for et par år siden, at oliebaserede produkter generelt lader til at stabilisere min huds egen sebumproduktion.
Jeg har været rundt om lidt forskellige olier – Arganolie var for tør og fik min hud til at skalle, jojobaolie gav mig lidt flere hudorme, hampefrøolie virkede ok, kokosolie var katastrofalt.
Hvad der har virket for mig de sidste 3 år er Urtegaardens C-vitamincreme. Den er oliebaseret, men let, og holder min hud ren, helt mat og fugtet. Jeg kan nærmest ikke understrege nok, hvor god den er!
Herfra en opfordring til at give olie-baserede produkter et skud (og droppe de skrappeste cleansere ’til fedtet hud’)

Karina

Har i mnage år brugt Youngblood mienral make up- men føler mig plduselig ” pudret at se på”. har i matas fået prøver på BB creme fra hhv Estee lauder og Clarins. begge giver en tilfredsstillende dækkeevne ( mine røde kinder dækkes)- men jeg har 2 issue med disse cremer:
1) øjenskygger lægger sig i globelinjen selvom jeg bruger primer fra too faced som ellers plejer at holde den på plads hele dagen
2) panden skinner.
Bør jeg bruge noget oven på en BB creme ? altså pudder eller ??? Det er fra cremen påføres problemet er der så blotting pair løser vel ikek mit problem ?

Katja Moikjær

1) Du skal undlade at lægge foundation/BBCream under øjenskyggen. Det er der ingen grund til og det forringer holdbarheden. Læg Too Faced på bar hud og øjenskyggen derpå. For mange lag ødelægger det.
2) En pudder hjælper, ja men BB Creams er jo netop kendetegnet ved at være shiny.

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *