Fedtet hud, hvad enten det er i hele ansigtet eller i den klassiske t-zone, er et problem for rigtig mange. Og faktisk et af de vanskeligere at løse. Det er egentlig utroligt, at vi ikke har taget emnet særskilt op før, men jeg fik en mail fra Maria, som spurgte mig til råds, og det blev min anledning til at gøre noget ved det.
Fedtet hud er hormonelt betinget
Det vigtigste at huske er, at din huds fedtproduktion er styret af hormoner. Det er de mandlige kønshormoner, der er ansvarlige for fedtet hud, og hvad du putter på din hud udefra gør derfor basalt set ingen forskel for produktionen af fedt i din hud. Det er styret centralt i din krop. Du kan gøre fedtet hud VÆRRE ved at bruge de forkerte produkter. Men en overproduktion af fedt, som stammer fra et højt niveau af mandlige kønshormoner, kræver et besøg hos lægen. Ofte vil du opleve at huden reagerer på brug af p-piller og andre hormonelle forandringer. Behandling med den rette type p-piller kan også hjælpe på fedtet hud, ligesom man i ekstreme tilfælde kan have gavn af behandling med systemisk isotretinoin (accutin).
Undgå produkter der forværrer fedtet hud
Det vigtigste du kan gøre for din hud er at undgå produkter, der forværrer problemet. Det drejer sig primært om fede cremer, olier, renseprodukter i fast form og lignende. Gå efter produkter i lette konsistenser som serum, gel eller lette lotions.
Hvis du har tør hud andre steder (som mig selv der har fedtet næse og pande, men verdens tørreste kinder), så er det en rigtig god ide kun at bruge de fede cremer på de tørre steder og undgå det på de fedtede steder. Fedtet hud har IKKE behov for yderligere fedt, tværtimod.
Eksfoliér med BHA
Eksfoliering med salicylsyre hjælper på udseendet af hudens porer og overskydende døde hudceller, der kan være med til at forværre problemerne. Det eneste anbefalelsesværdige produkt med ren BHA/salicylsyre, jeg kender, er fra Paula’s Choice samt Extra Mild Clarifying Lotion fra Clinique. (Endelig ikke de andre i serien!) MD Formulations og Avene har også gode blandringer af AHA og BHA.
Fjern overskydende fedt
Du kan holde overskydende fedt på afstand på flere måder. Traditionelle ansigtsmasker er en måde at gøre det på. Forvent ikke mirakler af ansigtsmasker – de absorberer bare det lag fedt, der ligger i overskud. Indtil der kommer et nyt. Der findes også primere fra de fleste firmaer, der kan opsuge fedt i forskellig grad.
Min personlige favorit er blotting paper. Det er et stykke rispapir – ofte med en smule transparent pudder på – som du kan bruge i løbet af dagen til at duppe overskydende fedt og shine væk med. Det virker især fantastisk på makeup halvvejs gennem en dag. Læs mere her om min favorit fra Shiseido.
Vælg den rigtige makeup
Det er svært at finde holdbare foundations til fedtet hud, men der er flere gode. Prøv dig frem og få altid en prøve, før du køber! Jeg kan primært godt lide flydende foundations som MAC Pro Longwear, YSL Teint Resiste og Maybelline 24 hr Superstay, der holder bedst og er bedst til at holde skinnende hud under kontrol. Pudderfoundation og mineralsk foundation er sjældent effektive nok. Men ekstra pudder ovenpå foundation er en god ide.
Hvad gør du for at holde fedtet hud i skak?
Hej. Jeg får fedtet hud i t-zonen når jeg tager make up på. Jeg har været inde og kigge på Paulas choice, men er i tvivl om hvilken BHA peeling jeg skal vælge??
Mvh Carina
Kære Carina. Hvad er du i tvivl om?
Jeg fedter i løbet af dagen men er meget tør om aften når jeg har rendte make up af… om morgen bruger jeg Ole Henriksen grease relief skin tonic.. men om aften har min hud nærmest brug for olier i sær Lancome absolue presicus cell Oil og Clarins olie til dehydreret hud…
Hej
Jeg bruger here t-zone peeling, og er overordnet tilfreds med den, da den minimere mine urenheder. Men jeg synes, at jeg får mere fedtet hud, når jeg bruger den. Jeg bruger den nu kun om aftenen, og så niamicid om morgenen. Min hud bliver dog stadig fedtet i løbet af dage. (Særlig panden), og det virker til at være forbundet med t-zone peelingen – har jeg fundet ud af, hvor jeg forsøger med alternativer. Jeg har dog også gode effekter af den. Er jeg den eneste? Og har I en ide til hvad jeg kan gøre/alternative produkter jeg kan benytte?
Tak for gode produkter. Kh.
Hej Lena
Hvor længe har du brugt T-Zone Peeling? Fedteri og endda flere bumser er en helt almindelig bivirkning ved salicylsyre især i starten.
Kh. Helene
Hej
Jeg har bøvlet med fedtet T zone og fedtet hage i 3 måneder nu
Har brugt gel for at sørger for min hud ikke bliver tør
Men når jeg ligge makeup om morgen og tager i skole, så en time efter fedter jeg totalt
Jeg er meget ked af det og ved ikke hvad jeg skal gøre? Hvis det hormonelt, går det så væk på et tidspunkt eller vil huden være sådan hele tiden?
Knus en bekymret pige på 15 år
Kære Caroline
Jeg vil anbefale dig at skrive en besked til os på Instagram eller Facebook, så kan vi langt bedre hjælpe uden at du skal udlevere dig selv i vores kommentarfelt <3 Det korte svar er, at du for alt i verden ikke må udtørre din hud med masker/alkohol og alt mulig andet. At det nok er noget, der hører alderen til og at det måske til en vis grad kan afhjælpes.
Kh. Helene