Dåseposten: Voksen river huden med

09.07.12

Kære Katja og Helene

Tak for en fantastisk blog – I har været min ’life saver’ flere gange J.

Jeg har vokset hårene væk fra mine arme i omkring 3 år nu. De sidste 2 gange jeg har vokset armene er det ligesom om huden er blevet revet lidt med af.

Mine spørgsmål er:

Har I et bud på hvorfor det lige pludselig sker?
Overvejer at investere i en epilator, da det vil være billigere i længden. Hvad er jeres erfaring med en epilator og er det mere skånsomt at bruge en epilator i forhold til at vokse?

På forhånd tak for svar og fortsat god weekend.

Mvh. Nina

Hej Nina

Tak for din mail og de pæne ord.

Du kan sagtens bruge en epilator, hvis du vil. Den hiver selvfølgelig ikke i huden. Men det skal voks heller ikke, hvis det er gjort ordentligt. Du skriver ikke, hvordan du gør – men der er måske grund til at kigge din teknik og dit udstyr efter i sømmene?

For det første skal du selvfølgelig bruge noget voks, der virker.  Når jeg har vokset selv, så har jeg brugt varmvoks i patron i en elektrisk varmer. Der findes mange forskellige slags og mange slags, der virker fint. Men det skal selvfølgelig være nyt, og det skal virke. Strips og andet skal selvfølgelig også være nyt, rent og fungere.

Det er også alfa og omega at huden er ren og tør, når du går i gang.

Hvis du bruger varm voks, skal den absolut være varm nok. Der kan ligge mange muligheder for problemer i en voks, der ikke har den rette temperatur. Hvis den er for varm – ja så brænder du dig. Men en varmvoks, der ikke er varm nok, virker ikke. Tjek brugsvejledningen for at sikre dig, at den har den rette temperatur.

Voks skal lægges på MED hårenes retning og fjernes MOD hårenes retning igen. Det fjerner hårene mest effektivt og mindsker risikoen for at hive huden med af. Husk at fjern  den (MOD hårenes retning) i det klassiske snuptag. Du skal ikke hive udaf, men hive langs kroppen.

Jeg synes, det lyder underligt, at det lige pludselig går skidt efter at have fungeret så godt længe. Mit bud er, at du har noget udstyr, der er blevet for gammelt eller har skiftet til noget, der ikke virker for dig.

Du kan sagtens bruge en epilator i stedet – men du burde også sagtens kunne vokse med den rette teknik og produkter.

Kh. Katja

Stil et spørgsmål til Pudderdåserne her

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
7 kommentarer
Amalie

Hej 🙂
Jeg har både anvendt en epilator og voks.. Jeg synes klart at det er mindst smertefuldt at bruge voks.. Men jeg bruger dog alligevel epilatoren unden armene..
– Amalie

Pudderdåse Katja

Jeg er helt enig – jeg hader epilator, det gør så psyko-ondt!

Caroline

Hej dåser 😉
Jeg har også stærkt overvejet at købe en epilator, men har ikke råd til at købe en af de dyre til over 1000 kr… Men er dem til 3-500 kr overhovedet værd at købe?
Mvh. Caroline

Pudderdåse Katja

Hej Caroline
Jeg har ikke brugt epilator siden jeg var teenager – jeg kan desværre ikke sige noget klogt.
Kh. Katja

Sara

Du kan sagtens nøjes med den billigste! 🙂 Den eneste forskel er at der medfølger flere dele til de dyre og/eller pænere design. Ellers klarer de det lige godt.
Jeg har selv en dyr en og en af de rigtig billige til 3-400 og der er ærligt talt ingen forskel, desuden bruger jeg for det meste kun det ene “hoved” (af dem der medfulgte med den dyre) og resten af delene står bare og samler støv.
Kærlig hilsen
Sara

Pudderdåse Katja

Tak Sara 🙂

KarenP

Hej med jer.
Interessant samtale. Jeg har selv haft virkelig virkelig god erfaring med voksning hos en kosmetolog. I længden er det de samme penge man bruger på et apparat som man bruger på sådan en aftale. I Århus har vi Kosme2logen som også er ret billig.

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *