Det var faktisk en af vores læsere, Julie, der gjorde mig opmærksom på denne lille juvel for snart meget lang tid siden. Jeg bestilte den på nettet (hey den koster jo kun 80 kroner), og så har den ellers ligget i mine meget store skuffer med to-do test-produkter og levet en hensygnende uåbnet tilværelse siden. Indtil jeg for en måneds tid siden fandt den frem. Og dammit – det skulle jeg have gjort for meget længe siden!
Når man ser på ingredienslisten forstår man ikke, hvorfor denne creme koster 80 kroner. Eller også forstår man ikke, hvorfor alle andre koster meget mere? For denne indeholder en sand overflod af fantastiske ingredienser, som er guf for huden og indeholder absolut intet, som kan genere den – ikke engang parfume.
Der er fem interessante ingredienser i A-Derma Epithéliale (og faktisk ikke så pokkers meget andet).
Hyaluronsyre og retinol
Først og fremmest er der 0,2 % sodium hyaluronate. Det er en form for hyaluronsyre, som du kender fra fx. filleren Restylane. Der er ingen sammenligning mellem at sprøjte hyaluronsyre i indenfra som med Restylane og bruge det udvendigt. Men hyaluronsyre er en af mine yndlingsingredienser af mange andre årsager. Det kan vand i huden og reducere tabet af væske fra huden. Det gør ikke, at dine rynker forsvinder, men din hud bliver gennemfugtet, ser sundere, mere glødende og derigennem yngre ud.
Derudover er der retinol i. Ikke stor mængder men lidt. Det er en af de mest gennemtestede og tjekkede anti-age ingredienser, vi kender til. Den er smæk-fyldt med antioxidanter i form af squalane og e-vitamin og ikke mindst er den næst-største ingrediens i produktet shea smør. Samtidig har den de samme beroligende ingredienser, som A-Derma Exomega.
Effekten har været ret dramatisk for mig. Min hud, som har været fuldstændig udtørret og udsultet af en række forskellige årsager, suger denne creme til sig. Og resultatet har været gennemfugtet, glødende hud med mindre rødme, som generelt ser meget bedre ud og har det dejligt.
Det er en meget fugt-givende creme, men på en ikke-fedtende måde. Den trænger meget hurtigt ind. Det er uden sammenligning en af de allerbedste ansigtscremer, jeg har prøvet. Og den kunne med rette komme med anti-age påstande, men gør det ikke – den bliver solgt som en reparerende creme til småskader hos voksne og børn. Til 80 kroner på apoteket. Og det kan du såmænd også bruge den til.
Her kan du købe det (opdateret)
A-Derma Epithéliale A.H er udgået fra det danske sortiment, men kan heldigvis stadig købes i udlandet. Den er fravalgt i Danmark, fordi den indeholder parabener, og det er de danske forbrugere bange for. Så nu må vi altså til udlandet efter den (skide tak!!!). Det er heldigvis ikke så svært.
Opdateret oktober 2012: Det skifter hele tiden, hvor den er udsolgt og på lager. eChemist og hos Escentual.
Har du prøvet den?
Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.
har du et link til der hvor cremen er inkl porto? det link du har sat ind virker nemlig ikke 🙁
Jeg har lige (i dag den 29 oktober) bestilt cremen til 64,50 inkl porto fra eChemist.co.uk. Det er anden gang jeg bestiller cremen hos dem. Jeg elsker den! 🙂
Det er dejligt at høre Sofie. Jeg elsker den også
Hej!
Tak for skønne tips! Jeg var lige nu inde fpr at bestille flere forskellige A-derma produkter på Escentual’s hjemmeside, og de er på lager – kan lægges i kurv – men når jeg så vælger, at de skal til Danmark, får jeg meldimg om, at disse produkter ikke kan sendes til Danmark… Ved du – eller nogen andre – hvorfor?!?
Bedste hilsner Susanne
Igår bestilte jeg cremen til 64,50 inkl porto fra eChemist.co.uk. Den anden side sender ikke til Danmark – har prøvet som du.
Hej
Har nu læst rigtig meget om denne ‘vidundercreme’. Min hud er forholdsvis normal, ikke tør, men kan mangle fugt. Af og til får jeg en bums. Tror du, at denne creme vil være god til mig?
På forhånd tak for et svar.
Det tror jeg helt bestemt 🙂
Hej!
Bruger I de hver dag (både morgen og aften)?) – og er det under/over dagcreme osv. – hvad er den ‘rigtige rækkefølge’?
Hej dåser!:-)
Jeg ved godt, at dette er et ældre indlæg, men jeg håber I vil svare alligevel. Jeg er fast læser af jeres skønne blog, så I er selvfølgelig det første sted jeg søger, når jeg har behov for et nyt produkt.
Når alt kommer til alt, er det faktisk min kæreste der har behov for en go ansigtscreme. Han døjer normalt ikke med sin hud – kan dog få en urenhed from time to time. Hans hud kan have lidt en tendens til at skinne og så har han tydelige porer i t-zonen og på æblet af kinden. Samtidig skal det måske nævnes, at han er ret lys og fregnet (leverpostejshår og skæget bliver lettere rødligt – fregner på underarme og ben, ellers lys hud). Han plejer at smøre sig med creme i ansigtet – gerne en lidt lettere der ikke fedter for meget.
Nu er problemet så, at nu hvor det er blevet koldere i luften, er hans hud begyndt at blive meget rød. Ikke eksem, bare rødblusset. Samtidig er min fornemmelse, at hans hud virker tørrere og trænger til mere fugt. Han sidder desuden i bilen det meste af dagen, hvor han er udsat for aircondition. Kunne dette være en creme for ham?? Eller er der andet I vil anbefale?
Et andet spørgsmål er: hvis man ikke lider af atopisk eksem – er denne og A-derma Exomega stadig cremer I vil anbefale??
Jeg kan så se, at Escentual ikke sender denne til Danmark:-(
Kan I anbefale en anden ansigtscreme som giver masser af fugt, uden at fedte og som afhjælper rødmen?
På forhånd mange tak!:-)
Et rungende JA! Jeg har ikke selv eksem. Helene heller ikke. A-Derma er fantastisk og din mand vil have rigtig god gavn af det.
Louise, du kan købe den hos echemist.co.uk. Jeg har lige bestilt den i sidste uge.
hmm nu siger hjemmesiden i linker til “Cannot ship this product to Denmark”.. mystisk..
ja gjorde den også,da jeg ville bestille..øv øv
Ann og Maria, har I prøvet echemist.co.uk? Jeg har bestilt der for et par uger siden.
Ann & Maria – det skifter hele tiden, hvor den kan købes, og jeg kan ikke holde indlægget opdateret hurtigt nok. Prøv jer frem 🙂
Hej 🙂
Er dette en creme i vil anbefale til daglig brug?
har den SPF?
Nej, der er ikke SPF i. Men ja, det er afgjort til daglig brug (men ikke som solbeskyttelse).
Hej,
jeg er ret vild med jeres blog, og jeg har nu købt to tuber af denne creme (fra England), efter jeres fine ord, men min hud skaller, ser ikke pænere ud og den føles slet ikke behagelig ´(
Jeg vil gerne af med dem, den ene er brugt meget lidt (tre ‘gange’) den anden er helt ny. Jeg kan sende den hvorhen det skal være (i DK) hvis nogen vil have dem? 🙂
Mange hilsner Julie
Tak Julie 🙂 Så skal du i hvert fald også stoppe med den!
Hej Julie. Hvad skal du have for dem? Jeg har nemlig lige overvejet at bestille fra England. 🙂