Verdens bedste neglelakfjerner: Sephora Express Nail Polish Remover

10.06.12
Sephora Instant Express Nail Polish Remover

Den her har været meget omtalt og med VIRKELIG god grund. Jeg har aldrig prøvet en neglelakfjerner så god, så blid og så effektiv. Det er en nem lille krukke med en svamp i med et lille hul, som du stikker fingeren ned i, venter, og så trækker du den op – nu uden neglelak på.

Først forsøgte jeg mig med ganske almindelig neglelak (Chanel Peridot). Der står på pakken, at det tager et minut, men efter ti sekunder:

Sephora Instant Express Nail Polish Remover

Men enhver neglelakfjerner kan fjerne Chanel neglelak. Så jeg satte den på den ultimative prøve af dem alle: Ruby Red Slippers fra Deborah Lippmann. Hvis ikke du har prøvet at fjerne den, så har du aldrig prøvet at fjerne glitter-neglelak. Manner, det er en bitch. Normalt så kræver det (og det er helt uden overdrivelse!) at væde vat i ren acetone og lade det sidde på neglen et godt stykke tid, og selv derefter sidder de forbandende små pailetter stadig fast og skal skrabes med håndkraft af neglen.

Det tog 20 sekunder i Sephora Express Nail Polish Remover. Svup!

Sephora Instant Express Nail Polish Remover Glitter

Jeg kan se at EvaK også har testet den på Deborah Lippmann glitter neglelak, med samme resultat. De ER bare de mest sindsyge neglelakker at fjerne.

Den har også den fordel at – selvom den selvfølgelig lugter – så lugter den mindre end de andre neglelakfjernere, jeg plejer at bruge. Baseret på det faktum, at min mand brokker sig mindre over lugten, end han plejer. (Eller også har han bare opgivet ævret).

Charlotte, Beautyjunkies, Trine, Celia – listen over andre bloggere, der elsker den er lang og længere end det her.

Men der er et men…
Helene kan ikke bruge den til glitterlak. For hende smuldrer svampen efter brug med nogle glitter neglelak. Det er ikke sket for mig med dem, jeg har brugt den med indtil videre – men jeg har slet ikke de samme glitterlakker som Helene. Så det er en risiko. Og hvis først det sker, så er svampen ødelagt.

Her kan du købe det
Sephora Express nail polish remover kan købes i Sephora i Illum for 70 kroner.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
48 kommentarer
Malene Qvist

Jeg har netop købt den og glæder mig til at prøve den. tak for tippet 🙂

Pudderdåse Katja

Selvtak. Glæder mig til at høre, hvad du synes.

Mille

Depend har også en ret god udgave til ca.50 kr. Den fås i Matas.Den fås i to udgaver den ene er en miljøvenlig udgave : http://www.dependcosmetic.com/int/Product.asp?PageNumber=121&Product_Id=585
Det skal dog lige siges, at jeg har begge udgaver fra Depend (den hidsige og den miljøvenlige) og den fra Sephora og alle 3 har lidt problemer med at fjerne lak med glimmerstykker, alm. lak med perlemorsskær nupper de alle…

Pudderdåse Katja

Sjovt – det synes jeg jo absolut ikke med Sephoras, som sagt. Skal prøve Depend også så og se.

Mille

Hmm….lægger du neglen “i blød” eller ??? Har lige måttet skrabe det sidste glimmer af med en urtekniv….ikk så godt for de stakkels klør!!!
Tip modtages med kyshånd…er nemli´ vild med glimmernegle 🙂

Pudderdåse Katja

Ja, den skal ligge lidt i blød. På pakken står der et minut.

Bonnie

Eeeeej, jeg kan hverken finde Sephora neglelak fjerneren eller Depend neglelak fjerneren til at købe online.
Jeg var i min lokale Matas for at høre efter “Depend”, men hun var en værre krukke og ville kun have mig til at købe deres eget stribede mærke! Argh!
Desværre bor jeg i Jylland – ellers var jeg vaks taget ind og købt Sephora… ØV ØV ØV ØV!!!

Pudderdåse Katja

Ej en kost! Det er da ikke ok.
Hvad med Sally Hansen? De har også en i krukke, som Helene elsker. Har du prøvet at finde den?

Janni

Jeg havde engang en virkelig effektiv neglelakfjernersvamp, men da det var en min mor, havde købt til et homeparty, fik jeg aldrig anskaffet en ny, da den var brugt. Jeg havde forventningerne helt top, da jeg begyndte og læse om Sephoras på forskellige blogs, og det kan være derfor, jeg nu er en smule skuffet efter første test. Jeg oplevede efter at have fjernet lak på et par fingre, at jeg var nødt til lukke dåsen og vende dåsen for at få neglelakfjerner nok i toppen af svampen igen. Det er fair, hvis jeg havde brugt den nogle gange, men der burde vel være nok neglelakfjerner i første gang til at fjerne 10 fingre. Har I andre oplevet det? Desuden sad der stadig et meget tyndt lag lak tilbage på midten af mine fingre efter brug. Det kan dog være glitterproblemet, som I snakker om, da jeg havde en lysgul lak på med lidt shimmer i.

Pudderdåse Katja

Det har jeg slet ikke prøvet. Æv! Prøv evt. Sally Hansens version af samme, den taler Helene meget pænt om.

Christine Kokholm

Hvor kan man skaffe den henne? bor nemlig i Jylland.
Kan kun finde Instant Nail Polish Remover fra Sephora på nettet, og har den samme effekt ? som express.

Pudderdåse Katja

Du kan ikke købe Sephora på nettet i Danmark desværre. Instant Nail Polish Remover er den samme, bare på det amerikanske marked. Jeg ved ikke, hvorfor de har kaldt den noget andet i Danmark.

Elsa

Nej kære Pudderdåser – det er ikke verdens bedste neglelakfjerner men måske verdens hurtigste. Lugten er rædsom og hvad søren er det for skrappe midler man har hældt i den. Men nu købte jeg den altså og skal såmænd også nok får den brugt – selvom det kræver masser af god fed creme til neglene bagefter. Jeg købte også Gosh´s Lip Gloss og hildemænd for et arbejjde at åbne den. Det tog mindste et kvarter og en spids neglesaks at få det forbistrede genstridige plast af. Kan I ikke slå et slag for god og brugervenlig indpakning til kosmetik? Jeg ved godt at det er for at beskytte den men det må kunne gøres på en raffineret måde, og nej jeg fandt IKKE den strip der skulle kunne gøre det let at få papiret af.

Pudderdåse Katja

Kære Elsa
Nej du har absolut ret i at den ikke lugter særlig godt. men det er der ikke nogen neglelakfjernere i min verden der gør. Jeg kan 100 procent berolige dig, der er ingen skadelige ingredienser i. Kun helt almindelige standardingredienser som man finder i enhver acetone-fri neglelakfjerne. Men ja – den lugter. Jeg forstår dog slet ikke, at den udtørrer dine fingrer? Jeg og andre jeg kender oplever det helt modsatte. Sammen med det du taler om med åbning og genstridig plastik undrer jeg mig… Vi snakker begge to om krukken med den sorte svamp nede i, ikke?
Kh. Katja

Elsa

Hej Katja, jo jo vi taler begge om den samme neglelakfjerner, og så skriver jeg om besværlighederne ved at fjerne plasticen omkring en Gosh lip gloss og om hvorfor hulen det skal være så svært at komme ind til en ny lip gloss!
Vi kan nok ikke blive enige om lakfjerneren – og der er dog også effektive lakfjernere, der ikke lugter.

Pudderdåse Katja

Ååååh! Så er jeg helt med. Gosh og deres plastik er en historie for sig – det er HELT ekstremt. De ved det faktisk godt selv og arbejder på det, kan jeg vist godt sige. Jeg har to mascara liggende, som jeg vist skal have en dåseåbner for at få åbnet…

Christina

Hej 🙂
Jeg har haft Sephoras neglelakfjerner i 3 1/2 måned, og nu kan den vist ikke optage mere farve – i hvert fald bliver mine fingre røde af neglelakrest, når jeg bruger den. Men I snakkede om at kunne genopfylde den? Hvor gør I af den neglelakfjerner der allerede er i bøtten? Man kan vel ikke hælde den i vasken? Og er svampen ikke helt misfarvet nu?

Pudderdåse Katja

Hej Christina
Jeg tvivler på, at jeg har anbefalet at genopfylde den. Jeg har i hvert fald aldrig gjort det, og min oplevelse er også, at det er svampen, der ryger først – ikke neglelakfjerneren.
Så hvis jeg har talt om at gøre det, så er jeg i hvert fald kommet på bedre tanker siden 🙂
Kh. Katja

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *