Tirsdagstip: Genbrug solcremen fra sidste år

29.05.12
ACO Solcreme High Protection Sun Lotion 50 SPF og Very High Protection Sun Cream 50+ SPF

Jeg bruger lige nu resterne af sidste års solcreme fra ACO.

Der er mange, der tror, at man skal smide solcremen fra sidste år ud. Jeg har selv gået rundt og sagt det i mange år. Men det passer faktisk ikke. Holdbarheden på de fleste solcremer er 2-3 år uåbnet, og selv når de er åbnet kan en almindelig solcreme holde sig i cirka et år. Det vil sige, at den du brugte sidst på året sidste år, kan du SAGTENS bruge igen i år.

Brug din sunde fornuft – hvis den lugter mærkeligt eller ser mærkelig ud, skal den ud. Men hvis den ser ud som ny, så brug den bare. Solfiltre er faktisk ikke specielt sarte – i modsætning til, hvad mange tror. Eneste undtagelse er, hvis den har være udsat for konsekvent stærk varme. Hvis den fx. har været med på stranden hele sommeren eller har ligget i handsrummet i en varm bil hele sommeren. Så skal den ud.

Følg også altid den angivelse, der er på produktet af, hvor længe det kan holde sig, efter det er åbnet. På min Vichy solcreme viser det lille ikon med den åbne krukke 12 måneder (12M). Så er det selvfølgelig 12 måneder, der gælder.

Læs mere på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside, hvor du også kan finde flere gode råd om sol og solbeskyttelse.

Genbruger du solcremen fra sidste år?

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
18 kommentarer
Anja

Ja vi bruger cremerne fra sidste år. Synes det er mange penge at smide ud for, og selvom filteret måske ikke er lige så beskyttende, så bruger vi dem. Om ikke andet så som almindelig creme, hvis det er lige på det sidste ;O)

Pudderdåse Katja

Som almindelig creme gør jeg alligevel ikke. Synes ikke det er… Rart. Solcreme giver ikke samme effekt som fugtighedscreme, hvis du kan følge mig? Men jeg er også en tør kiks 🙂

Anna

Jeg bruger også min creme fra sidste år af samme grund, som du skriver: der står, at den kan holde i et år, så hvorfor smide den ud:)

Pudderdåse Katja

Nemlig 😀

Kong+Mor

Jeg genbrugte – indtil en var så venlig at fortælle at det måtte jeg i hvert fald ikke… Og siden har jeg brugt formuer på at genkøbe solcreme (til ingen verdens nytte fordi der har været våde kolde somre i et væk)
Nu vil jeg glad og fro beholde de to jeg har fra sidste år!
Tak for det!!!

Pudderdåse Katja

Det er godt at det var til lidt gavn 🙂

Sacha

Jeps, jeg genbruger.
Selvom den tube jeg har er så lille, at jeg burde kunne have brugt den sidste år *ahem*.
Men mig og solcreme er bare ikke gode venner og slet ikke i ansigtet, hvor det stopper porerne, hvor til jeg kan sige hej til bumser og talgknopper der gør nas.
Så hvis nogen kunne tippe om en god ikke fed solcreme med høj faktor, uden parfume til en billig penge ville jeg blive glad.

Kristine

Hej Sacha
Jeg kender godt til problemet med solcreme i hovedet, som ikke er specielt behageligt. Jeg anvender for tiden en mineralpudder med solfaktor 20 fra Jane Iredale. Den er desværre i den dyre ende, men du får til gengæld flere produkter i et. Produktet er naturligt og lavet af mineraler, hvilket betyder, at huden kan ånde igennem og det føles på ingen måde som en maske. Den kan varmt anbefales. (Jeg er endnu ikke blevet solbrændt på trods af, at jeg har nydt solens stråler en del i den sommer, vi har haft frem til nu).
Desuden har jeg læst på Sara Rostrups blog, at Kiehl’s laver en super solcreme – Kiehl’s Ultra Light Daily UV Defence. Den er dog også lidt dyr, men jeg vil helt sikkert hellere bruge penge på forbyggelse frem for at blive solbrændt eller det, der er værre. Håber du kan bruge det til noget.
Pudderdåse Katja: Super fedt råd med solcremen. Jeg var også af den opfattelse, at man bør smide dem ud, når sommeren er ovre. Jeg genbruger dog denne sommer, hvilket jeg så snildt kan fortsætte med.
God aften!

Pudderdåse Katja

Tak og i lige måde 🙂
Og jeg er helt enig: Kiehl’s SPF 50 er virkelig god: https://pudderdaaserne.dk/2012/05/13/vores-favoritter-kiehls-har-saenket-priserne/

Pernille

På apoteket kan du de fleste steder på Avene’s solfaktor serie. De har en på 30 SPF til ansigtet, som netop modvirker urenheder. Den hedder “Cleanance”, og den virker for mig, der har tendens til urenhender sommer OG vinter. Hurra.

Pudderdåse Katja

Billig er måske så meget sagt, men både La Roche-Posay og Vichy har flere. Du kan prøve dem på apoteket.
Cliniderms light&matifying synes jeg er et godt bud: https://pudderdaaserne.dk/2011/04/14/test-af-solcreme-cliniderm/
Jeg kan også varmt anbefale den Kiehl’s

Karina Stender

Også genbrug her. Jeg tænker, at faktor 30 måske ikke helt er faktor 30 længere, men smører den på med tanke på, at den nok holder mindst 20.
Den solcreme der kommer med på stranden ryger i køletasken sammen med vandflaskerne ved siden af et køleelement 🙂

Pudderdåse Katja

Det allervigtigste med solcreme er at putte nok på! 🙂 Hvis laget er tykt nok,så betyder faktor 20 eller 30 mindre.

Karina Stender

Enig – og derfor må man jo også have den med sig.

Nana Bech

Jeg bruger også dem fra sidste år :).. Men de holder ikke hele sommeren, kan jeg allerede se nu. Jeg bruger ret meget solcreme, og den jeg pt har fra garnier er ikke ligefrem drøj i brug x.x. ..

Lisa

Guuud… Jeg har altid undret mig over hvad det var for en mystisk måleenhed, den der krukke med et tal i… Hehe, så er det sørme holdbarheden, ej jeg føler mig helt klåg nu 😎

Pudderdåse Katja

Så har du lært noget nyt i dag 😀
Og en vigtig ting – den er på al din kosmetik. Med et forskelligt tal på. 🙂

Ditte K.

Jep jep – dog ofte bare som almindelig bodylotion 🙂 Godt sparetip, også hvis man har lyst til den der duft af sommer midt om vinteren.

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *