
Stakkels Louiseh.dk forsøgte at tage et seriøst billede af dåserne
Jeg kan lige så godt sige det med det samme. Det her bliver sentimentalt og klistret, og undskyld på forhånd. Men at se tilbage på de sidste to år sammen med Helene og sammen med jer er meget stort. Det har for det første (og allervigtigst) bare været helt utrolig sjovt og givende. Helene og jeg har fået et ret specielt forhold, som nok er de færreste forundt, så jeg har ikke bare fået en succesfuld blog, jeg har fået en virkelig kær veninde for livet.
Derudover føler vi jo også, at vi ikke bare har fået virkelig mange, mange læsere, men også en slags online-venner, selvom vi ikke kan se jer (men I kan se os, det er snyd!). For det I giver os, tror jeg betyder mere for os, end I er klar over.
Fra 1.800 besøg til 54.000
Vi startede for to år siden med 1.800 besøg den første måned på vores gode vens server i hans kosteskab. For et år siden skrev jeg, at vi havde haft 19.000 besøg. I sidste måned havde vi 54.000 besøg (heraf 24.000 unikke). Det kan man godt blive lidt forpustet over.
Det er selvfølgelig helt og alene jeres fortjeneste, og derfor vil vi i stil med sidste år holde en ganske særlig konkurrence. Den er IKKE sponsoreret. Den er købt og betalt af egen lomme. Så vi kan give jer de produkter, der er vores yndlings.
Fødselsdagkonkurrence
Vi talte meget om, hvilken slags konkurrence vi skulle lave, men blev ret hurtigt enige om at denne gang er præmien en pakke med vores absolutte yndlingsprodukter. Det er dem, vi selv bruger allermest og har brugt længst. Du finder dem i vores egne skuffer, og de er valgt med stor omhu ud fra devicen at det skulle være vores top-favoritter og produkter, vi selv bruger hele tiden. Så en vinder kan vinde:
A-Derma Exomega Creme
Gosh Velvet Touch Eyeliner i sort
MAC 219 pensel
Nars Night Porter øjenskygge
Too Faced Shadow Insurance
Matas Fod- og Hælkur
TRESemmé tørshampoo
Det er en munter blanding af dyre og billige produkter, og det er helt bevidst. For sådan ser vores eget toiletskab også ud. Og nej, jeg skriver ikke værdi eller pris på, for det betyder ikke noget i dag.
Alt hvad du skal gøre for at være med er at lægge en fødselsdagshilsen til os i kommentarfeltet. Vi lukker konkurrencen onsdag kl. 20. Og vi trækker lod, så det bliver helt uvildigt.
Tillykke til jer begge. Jeg nyder godt af jeres små tips og anbefalinger af produkter. Hurra hurra fra Sara
Stort tillykke til jer to <3
Jeg har fulgt med helt fra starten, og lært en hel masse! Tak for det 🙂
Tillykke!
Det er helt velfortjent at I har så mange besøg. Jeres blog er min favorit da I altid er så ærlige og tager kampen op mod det hysteri der ofte hersker blandt skønheds produkter!
Bliv endelig ved med at køre jeres egen stil og anbefale de bedste produkter! 🙂
Mange gange TILLYKKE (og TAK) for jeres fremragende arbejde, super gode blog og alt i alt bare mega fede skriverier. Har aldrig kommenteret før, men ja! Ville gerne ønske jer tillykke og endnu engang hilse og sige tak for de mange fremragende anmeldelser, der gør det lidt nemmere for os andre at finde rundt i denne vilde make-up jungle. 🙂
Tillykkkkeee!
Kæmpe tillykke og godt jeg fandt jeres blog :o) Elsker at følge med og får masser inspiration! Tak for Jer!!
Stort tillykke med dagen. Tænkt at det allerede er 2 år.
Stort tillykke med fødselsdagen! Jeg må sige, at det har været en ren fornøjelse at følge jeres blog det sidste års tid – tusind tak! 🙂
Stort Tillykke!
Er helt vild med jeres blog og kigger med dagligt!
i er bare for seje!
TILLYKKE i smukke kvinder – hvor I dog fortjener det 😉
Tak for gode indlæg og en masse sjov, søde og “no-bullshit”-kommentarer.. det kan jeg li’! 🙂 Håber det næste år bliver endnu bedre.
Tillykke! Det er sgu sejt gået – jeg har fuldt med længe og jeg synes kun at I bliver bedre.