Okay, vi havde voldsomt travlt, før vi løb ud i taxaen. Helenes mand havde forsøgt at sætte ild til lejligheden ved at bage boller, og jeg skulle liiiige forhandle med en ny kunde samtidig. Tjuhej hvor det gik. Så 2 minutter før taxaen kom, så skulle vi lige tage nogle billeder. Makeup billeder går fint, det kan vi. Men det der tøj der og helfigur… Vi lader billederne tale.
Læg mærke til:
- Hvordan de 22 cm’s forskel på Helene og mig betyder, at Helene er fotograferet i fugleperspektiv, og jeg er fotograferet i frøperspektiv.
- At min kjole sidder fast i strømpebukserne henover maven og folder, hvor den IKKE skal folde (den har ellers en meget smuk fold midt på, som er meningen – TAK Helene for ikke at lægge mærke til det…)
- At Helene starter med den klassiske pose “Den Lille Havfrue”, derefter skifter til “The Wrestler” og så ender ud i dåse-panik-løsningen, som jeg selv falder til, nemlig at lade hovedet falde ned på den ene skulder.
- Hvordan mine øjne på dette tidspunkt forsøger at sige til Helene “Få så for helvede taget de billeder, så vi kan komme afsted!”
Er der en modeblogger, der vil give et foto-kursus for begyndere til gengæld for en makeup lektion? Vi så faktisk ret fine ud i virkeligheden.
Vores make-up kommer senere, det kan vi da heldigvis finde ud af…
Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
Wow, I er flotte! Supersmuk gudindekjole, Helene har på. Og hvor har du dog flotte stænger, Katja!
Ihhh tak Zainab!
Den er pænere i virkeligheden…den har en virkelig lækker lilla farve!
Kh. Helene
hehe, dejligt indlæg! Jeg synes nu ikke det er så slemt, som i måske selv tror. I ser ganske nydelige ud 🙂 Når jeg skal have taget billeder til bloggen undgår jeg det der fastlåste pose og går i stedet for lidt rundt med ganske langsomme og små skridt – på den måde kommer der noget naturligt dynamik ind i billederne.. 🙂
/ Signe, theclothingrail.dk
Tak for tip Signe…vi er jo totalt amatører ud i billeder i hel figur og vi har altid P…. travlt, haha!
Kh. Helene
Hæ Hæ kender det så godt!
Jeg er verdens mest ufotogene modeblogger 🙂
Et er som kurvet blogger at skulle posere, uden for mange buler hist og her. En anden ting er at mit ansigt åbenbart laver en akut Jim Carrey, hver gang der kommer et kamera i nærheden 😉
Jeg har ellers prøvet alle Tyra’s trick, med at smile med øjnene osv, men ender altid bare med at se personlighedsforstyrret ud.
Så dejligt at se jeg ikke er alene! Vi må lave en støtte forening, jeg tænker vi kunne kalde den;
Foreningen for foto motorisk udfordrede narcisister
Eller et eller andet smart slogan som;
Alle ud af dåsen!
Kærligst Ditte 😉
PS: Jeg synes nu begge i ser dejlige ud