Vi trænger til sol, men vi gider ikke rynker og alt det andet kedelige, som desværre hører med til det at få brunet huden på naturlig vis. Derfor er begge dåser store fortalere for selvbruner, men vi er også kræsne, vi gider nemlig heller ikke blive orange eller at lugte grimt i processen.
I forbindelse med vores julekalender, fik jeg endelig mulighed for at teste Vita Liberata, som Katja altid anbefaler og jeg blev ikke skuffet. Jeg har prøvet alle tre varianter af Vita Liberata og er lettet over brugervenligheden. Ikke nok med at det er nemt at påføre produkterne, de har absolut INGEN grim lugt og farven er naturlig og meget ulig den orange farve jeg havde i starten af halvfemserne.
Præmie
Faktisk led jeg indtil forrige år af angst for selvbrunere og trods de efterhånden mange gode oplevelser med disse og lignende produkter, sidder angsten stadig dybt i mig.
Der er en del af vores læsere, som har det på samme måde og derfor har Pudderdåserne i anledning af det skønne solskinsvejr, denne uge har budt os, fået lov til at udlodde to sæt solskin fra Vita Liberata bestående af:
Classic Tanning Mitt: En genial påføringshandske.
Rich Silken Chocolate: Farvet selvbruner gelé til ansigtet
Sheer Silken Mousse: Let selvbruner mousse til kroppen
Deep Silken Touch: Ufarvet selvbruner creme til ansigtet
Som nævnt har jeg testet alle tre og jeg er ovenud tilfreds med resultaterne. Min målestok for succes er farveintensiteten, da jeg på ingen måde har intentioner om at ligne en vis herre med bandana. Lad os få udryddet angsten sammen, selvbrunere er nemlig ikke farlige længere.
På billedet herunder kan du se, hvordan de tre produkter ser ud, når en alt for stor mængde er fordelt på et begrænset område. Måden er totalt unfair over for produkterne, men det er netop for at mane skrækscenarier om brune plamager i jorden. Sædvanligvis vil man jo fordele produktet på et langt større område, så der er altså ingen grund til at blive forskrækket over farverne. Metoden er anvendt netop for at vise værst tænkelige resultat og helt ærlig er det ikke særlig skræmmende.
Regler
For at deltage i konkurrencen skal du i kommentarfeltet nedenfor fortælle om din værste eller bedste oplevelse med selvbruner eller om, hvorfor du netop aldrig har prøvet denne type produkter.
Konkurrencen løber til på søndag (den 18/3) klokken 19.30, hvor kommentarfeltet vil blive lukket og vinderen trukket. Vinderne vil blive offentliggjort samme aften. Kommentarer med e-mail eller web-adresser vil ikke blive godkendt.
Jeg har sjældent brugt selvbruner og når jeg har, typisk om foråret, har det været i en bodylotionformula. Og naturligvis har jeg de gange lavet det grundige forarbejde med scrub, let alm fugt til hele kroppen plus ekstra fedt til tørre steder og afsluttet med grundig vask af mine hænder.
Fik engang en fra Garnier, den gjorde min hud mere gullig end brun -jamen så ved jeg at jeg ikke egner mig som gulsotpatient! Den fra Dove har været bedre i kuløren, har kun været småt uheldig når jeg ikke har været nøje med fordelingen.. Men fælles for alle er at den afskyelige selvbrunerstank bare ikke er til at løbe fra og dette har gjort at jeg sjældent har brugt det over en længere periode.
Men…. mit største uheld var da jeg var på besøg nogle dage i en ferie hos min veninde. Jeg tager et bad før jeg skal mod stationen hjem igen, lægger make-up, uh jeg har faktisk småtravlt, børster mit hår, nuuuj tiden går hurtigt, tjep-tjep-tjep sætter håret i en knold, tager en dåse hårspray fra venindens hylde, giver håret en gang lak, tørrer hurtigt hænder (da nævnte dåse havde en prop af indtørret produkt ved dyssen og masser af sprayen løber ned over mine hænder), kysser veninde og søn farvel og spurter til stationen. Jeg når liiige med toget hjem, hurra, og efter to timer kan jeg pakke ud, pakke nyt hjemme hos mig selv og tage et tog til Sverige, hvor der vankede fest. Det var bare alletiders som alt faldt i hak og jeg glædede mig til aftenens løjer.
Well, det var bare ikke hårspray i dåsen jeg havde grebet ud efter for at tæmme fraggelhårene, det var en tan-in-a-can af en art! Såeh da jeg er ankommet til festen i Lund kan jeg konstatere at mit hår overhovedet ikke er fint og glat, tværtimod, og mine hænder er meget beskidt udseende med orangebrune plamager. Heldigvis havde jeg ikke fået noget sprøjtet i ansigtet, så der klarede jeg frisag, men må sgu sige at mit festhumør dalede en smule af den uheldige og højst ufrivillige omgang selvbrunerspray…
Har været ude for (mange gange) at jeg får grimme pletter eller, at min hud deler sig, så der kommer områder, som der ligner hudafskrabninger med hvid/lys hud.. min hud har også ført begyndt og falde af, ikke fedt!
Har dog haft fundet en, som der passer perfekt med min hudtype, men den er desværre udgået nu.. ):
Dagen inden jeg blev student i 2005, tænkte jeg:
“Hmm jeg ser lidt bleg ud. Hov! Denne selvbruner-serviet-ting er sikkert en god løsning til at få lidt farve i ansigtet”
Det var det ikke! Blev orange! Og brugte HELE aftenen på at få det nogenlunde væk. Min mor var tosset… Der blev først taget rigtige billeder senere 😉
Tak for smækker konkurrence 🙂
Kh Marianne L aka Doktor S Fierceness
Det er mange år siden, jeg har brugt selvbruner. Helt tilbage i min spæde ungdom, brugte jeg få gange det der var på markedet dengang. Det gav bare nogle rigtig grimme plamager på håndflader, knæ, albuer og ja de der steder… også selvom jeg var meget opmærksom på, at få vasket mig de udsatte steder.
Da der kom cremer frem med mild virkning prøvede jeg dem, uden effekt men også uden grimme plamager.
Siden har jeg kun benyttet mig af solens skadelige stråler, godt gemt bag faktor 5000 *lol*
En nytårsaften gav jeg den hele armen med Tan in a can – dog kun i ansigtet! Jeg startede om morgenen med et enkelt lag, men jeg kunne ikke se nogen forskel efter nogle timer, så jeg gav den et lag igen og igen. Da det blev aften og jeg skulle i byen, var mit ansigt fuldstændig gult. Jeg prøvede at skrubbe det af, men det hjalp ikke spor. Så jeg er simpelthen så taknemmelig over, at der ikke var nogen, der havde kameraer med den aften. 😀
Lugten har holdt mig fra at bruge selvbruner.
Og den række skrækhistorier, der florerer her i kommentarfeltet er heller ikke ligefrem med til at gøre det generelle billede af selvbruner bedre 🙂
Jeg er nu ikke så afskrækket længere – det virker som om, der er kommet nogle produkter på markedet, der er mere eller mindre lugtfri, og som giver et pift naturlig farve. Som Vita Liberata for eksempel. Så jeg tror, jeg skal kaste mig ud i det denne sæson.
Rigtig go’ weekend.
Fed konkurrence..
Min værste oplevelse med selvbruner har desværre været en genganger de fleste gange jeg har forsøgt mig med selvbruner. Det er mine hænder som hver gang har forvandlet sig til noget plettet og spedalsk lignende 😉
Har ofte siddet til forelæsning, fødselsdage og BRYLLUP og forsøgt at holde hænderne under bordet for at undgå kommentarer, for de kommer – believe me! Og så føler jeg mig lige pludselig ikke så smart og sollækker.. Og når jeg så vasker hænderne godt har jeg ærmelignende kanter ved håndleddene ?? Derfor har jeg faktisk accepteret, at jeg indimellem må ofre min blegfede krop til solariets kræftstråler 😉
Men det kunne være meget fedt at prøve om vita libarata gør et bedre stykke arbejde – eller kunne lære mig det..
Kh fra Camilla
Jeg ved ikke om jeg skal kalde det min bedste eller værste selvbruneroplevelse, men I får den alligevel. 😉
Da jeg for 6 år siden flyttede fra provinsen til London, var jeg hyppig (!!!) solariebruger. Til min store skræk kostede solarie en formue i London, så jeg måtte undvære. Til min store glæde efterlod en af mine roomies en Dove selvbruner, da hun rejste hjem, og vupti var jeg brun igen – men lugtede ikke specielt godt. 😉
I dag bruger jeg kun selvbruner, men min favorit fra Biotherm er udgået. Og nu er min anden favorit fra Clarins også udgået. Jeg har forsøgt mig med andre, men har stadig ikke fundet den rigtige, så håber disse vil være.
Tak for en rigtig skønno blog – I er virkelig seje og til en stor hjælp i skønhedsjunglen! 🙂
Uha jeg husker tydeligt engang, jeg var ude at spise med nogle mennesker, jeg var lidt genert overfor og som jeg så op til. Pludselig råber den ene (okay, hun var måske ikke lige en af dem, jeg så op til faktisk, men måske netop en anden der, ligesom jeg, synes det var spændende at være ude at spise med disse mennesker) “Hey, du har da vist været uheldig med selvbruneren!” og peger ned på min arm..hvor der sidder en meget orange/brun stribe og ser rigtig træls ud. På undersiden af underarmen, lige dér, hvor jeg er aller blegest. Uff hvor var det pinligt, jeg nød till resten af middagen specielt meget, fordi jeg forsøgte at spise uden at bruge den ene arm, som jeg helst ville holde under bordet fra da af.
Jag havde aldrig prøvet selvbruner, men da jeg en dag så mig selv på se utrolig skummetmælksagtig ud – på den dårlige måde – gik jeg en tur i Matas efter selvbruner.
Men hvad skal man vælge i det store sortiment af både dyre og billige selvbrunere? Hvad gør en klog, når man ikke har pudderdåsernes anbefalinger lige ved hånden?
Man tager naturligvis testerne og laver et par storee klatter op ad armen – med den plan at komme igen dagen efter og købe den pæneste. Jeg mener naturligvis klatter med et tykt lag, så man virkelig kan se om de virker.
Det gør det, kan jeg fortælle. De virkede faktisk allesammen. En leopard ville have været misundelig på min spættede arm…. En giraf ville have slået knude på halsen for at se mig. En hyæne havde leet til pletterne faldt af. En knabstrupper ville have…. Ja, de er også lige meget. Jeg lignede i hvert fald noget fra dyreriget – og tippet er hermed givet videre til næste års fastelavn.
Og hvilken selvbruner valgte jeg så? Tja – den billigste. Og derfor fortjener jeg også at prøve et rigtigt luksusprodukt nu!