Vi trænger til sol, men vi gider ikke rynker og alt det andet kedelige, som desværre hører med til det at få brunet huden på naturlig vis. Derfor er begge dåser store fortalere for selvbruner, men vi er også kræsne, vi gider nemlig heller ikke blive orange eller at lugte grimt i processen.
I forbindelse med vores julekalender, fik jeg endelig mulighed for at teste Vita Liberata, som Katja altid anbefaler og jeg blev ikke skuffet. Jeg har prøvet alle tre varianter af Vita Liberata og er lettet over brugervenligheden. Ikke nok med at det er nemt at påføre produkterne, de har absolut INGEN grim lugt og farven er naturlig og meget ulig den orange farve jeg havde i starten af halvfemserne.
Præmie
Faktisk led jeg indtil forrige år af angst for selvbrunere og trods de efterhånden mange gode oplevelser med disse og lignende produkter, sidder angsten stadig dybt i mig.
Der er en del af vores læsere, som har det på samme måde og derfor har Pudderdåserne i anledning af det skønne solskinsvejr, denne uge har budt os, fået lov til at udlodde to sæt solskin fra Vita Liberata bestående af:
Classic Tanning Mitt: En genial påføringshandske.
Rich Silken Chocolate: Farvet selvbruner gelé til ansigtet
Sheer Silken Mousse: Let selvbruner mousse til kroppen
Deep Silken Touch: Ufarvet selvbruner creme til ansigtet
Som nævnt har jeg testet alle tre og jeg er ovenud tilfreds med resultaterne. Min målestok for succes er farveintensiteten, da jeg på ingen måde har intentioner om at ligne en vis herre med bandana. Lad os få udryddet angsten sammen, selvbrunere er nemlig ikke farlige længere.
På billedet herunder kan du se, hvordan de tre produkter ser ud, når en alt for stor mængde er fordelt på et begrænset område. Måden er totalt unfair over for produkterne, men det er netop for at mane skrækscenarier om brune plamager i jorden. Sædvanligvis vil man jo fordele produktet på et langt større område, så der er altså ingen grund til at blive forskrækket over farverne. Metoden er anvendt netop for at vise værst tænkelige resultat og helt ærlig er det ikke særlig skræmmende.
Regler
For at deltage i konkurrencen skal du i kommentarfeltet nedenfor fortælle om din værste eller bedste oplevelse med selvbruner eller om, hvorfor du netop aldrig har prøvet denne type produkter.
Konkurrencen løber til på søndag (den 18/3) klokken 19.30, hvor kommentarfeltet vil blive lukket og vinderen trukket. Vinderne vil blive offentliggjort samme aften. Kommentarer med e-mail eller web-adresser vil ikke blive godkendt.
Jeg har altid været ret bange for selvbruner- netop fordi jeg ikke ville have det skulle se unaturligt ud og fordi jeg ikke ville ende som leopard/plettet. Derfor har jeg indtil videre brugt doves creme med lidt selvbruner i. Den er okay, men farver jo ikke synderligt meget.
Jeg har ikke hørt om disse før og det lyder jo godt, så krydser alt! Og den der tør jeg vidst godt bruge! 😀
Som så mange andre har jeg oplevet de orange ben med hvide striber og selvbruner der er løbet ned af benet inden et arrangement 🙂
derudover har jeg også prøvet en selvbruner i hovedet, hvor der sandsynligvis var en masse glimmer i hvilket resulterede i, at jeg lignede en meget brun diskokugle med hvide øre og hals 🙂
disse selvbrunere kunne dog ikke vaskes af, så både ben/ansigt og hænder var helt orange og lugtede forfærdeligt i flere dage..
Håber at få prøvet en selvbruner der rent faktisk virker 😉
Engang i 6. klasse synes min søster, at jeg skulle være lidt brun, så hun købte en Matas selvbrunercreme til mig….og vi snakker dengang i 80’erne var det stank af grimme ting og man kom til at ligne en gulerod, men jeg syntes da jeg var vældig flot lige indtil min ører blev 30 gange brunere end resten af kroppen (fordeling folkens, fordeling er svaret). OMG lignede jeg ved ikke hvad……
Jeg valgte at bruge selvbruner første (og indtil videre sidste) gang på dagen til min nonfirmation! JEG GLEMMER DET ALDRIG!!!! Jeg smurte mig ind i selvbruner, ventede den halve time, eller hvor længe jeg nu skulle vente, og så så jeg mig i spejlet! ÅH GUD, jeg var blevet et dalmatiner-menneske. og det 2 timer inden vi skulle køre! jeg var grædefærdig! Smed mig i badekaret og skrubbede for at få det værste væk. det er nu 8 år siden, og jeg har ikke rørt det siden! men ville rigtig gerne, da mine ben aldrig vil tage i mod farve, og så er det sgu ikke sjovt at have shorts eller nederdel på til sommer 🙁 Håber jeg vinder, så jeg forhåbentlig kan få en god oplevelse og en lækker kulør 😉
Hej, jeg husker også de orange toner ens hud fik….
Men hvor er der dog sket en fantastisk udvikling, -efter at jeg for et par år siden fik konstateret modermærkekræft i en skønhedsplet, undgår jeg den rigtige sol, og nyder at jeg kan få en fin glød med lidt selvbruner.
Bruger altid den fra Dior, da den passer fint med min hudfarve, men vil da elske at prøve noget nyt:-)
Tak for en skøn blog!!
/ pernille a
Har alt for ofte gået bag piger med tykke orange rande ved anklerne.
Jaa vi bruget det jo i 90eren og jeg husker den grimme orange farve på vores hvide skjorter og de fine finger ned af halsen for men skulle jo ikke se det var selvbrunger haha
Hvis vi ikke husket at vaske finger 2 gange var vi jo også farvet inde mellem vores finger.
Jeg har ikke brugt det siden og tag heller sol da vi har hudkræft i familien desvære.
PS Tak fon en god side.
VH
Heidi
Min værste oplevelse med selvbruner var engang, hvor jeg skulle til en stor fest. Jeg havde derfor brugt selvbruner aftenen før, sådan en, hvor farven kommer henover nogle timer. Efter at have påført selvbruneren vaskede jeg selvfølgelig hænder, gad da ikke gå rundt med brune håndflader. Næste dag havde jeg så en tydelig linje ved håndleddene hvor jeg havde vasket hænder, så mine arme var brune og mine hænder hvide. Nej hvor så det dumt ud, det lignede jeg gik rundt med at par næsten hvide handsker på. Jeg har heldigvis lært lektien og vasker nu kun mine håndflader, og ikke håndryggen 🙂
Min værste oplevelse? Så tænker jeg på en gang, hvor jeg skulle være fin til fest, og for at huden på brystet ikke skulle se alt for bleg ud til min lidt nedringede kjole, greb jeg fat i en selvbruner et par dage før festen. Farven blev super fin. MEN min hud gik helt amok! Selvbruneret havde virket tilstoppende på min hud, og resultatet blev en hud fyldt med bumser og hudorme. Derfor blev jeg desværre nødt til at finde en anden og meget dækkende kjole frem, så man ikke kunne se den urene hud. I dag tør jeg kun bruge selvbruner på mine ben 🙁
Jeg har aldrig i mit liv lagt mig i et solarie, og de få gange jeg har forsøgt mig med en selvbruner har resultatet været forfærdeligt.
Jeg vil som alle andre gerne have en lækker sommerglød, men jeg er naturlig rødblond med meget sart/tør lys hud, hvilket har resulteret i virkeligt unaturlig farve og en fuldstædig udtørring af min hud ligegyldig hvilket produkt jeg har prøvet.
Jeg tror Vita Liberata ville kunne gøre op med mine dårlige oplevelser da farverne ser super fantastiske og tilpas transparente ud, og jeg har fundet ud af der er glycrhizza glabra rod ekstrakt i. – Det har altid været creme med netop dét i der har kureret min sarte tørre hud bedst.
Håer jeg kan få chancen for at prøve den (: