Katja, nytår 2008
Jeg bliver lige nødt til at kaste lidt opmærksomhed i Katrines retning. For hendes indlæg i dag synes jeg er noget af det bedste, hun har skrevet.
Alle, der synes, at Katrine (eller Kia eller Ditte eller nogen af de andre labre siv, der får den slags tåbelige kommentarer) er blevet for tykke, kan komme her, så skal jeg sætte mig på dem. Jeg vejer nemlig 87 kilo, er 182 høj og har et BMI på 26 og er derfor pr definition stadig overvægtig (selvom jeg er en tredjedel mindre end på billedet fra 2008 ovenfor, hvor jeg sjovt nok OGSÅ havde det rigtig godt med mig selv). Helene sætter sig øverst, så vi kan mase til, hendes BMI er højere end mit (tror jeg nok, vi er ret ligeglade begge to).
Luk nu arret!
Og hvad sker der for folk, der kommenterer andres vægt? Efter jeg har tabt mig er jeg blevet spurgt et par gange af velmenende folk, hvad de skal gøre ved den og den ven eller kollega for at gøre dem opmærksomme på, at det nok er en god ide, at de tænker lidt på vægten.
Øh… Jeg tror nok, din gode ven er mere end pinligt klar over problemet selv. Du skal nok bare lukke arret, tie helt stille og vente på, at vedkommende selv beder om hjælp.
Et par stykker, hvis navn jeg ikke skal nævne, gjorde det også, da jeg vejede mest. “Søde Katja, jeg har tænkt over det her, og jeg synes, du skal vide, at du nok skal gøre noget ved din vægt”.
“Guuuud er det rigtigt? Jeg havde søreme slet ikke selv opdaget, at jeg har taget 35 kilo på! Ej hvor er jeg glad for, at du fortæller mig det, jeg havde slet ikke selv set det…” (Indsæt selv ironi).
Katrine, du er et smukt menneske både udenpå og indeni, og folk skal lære at lukke arret!
I øvrigt synes jeg, at det er et interessant fænomen, at ud af de mange hade-kommentarer vi får (det gør alle bloggere), så har vi aldrig fået en om, at vi er fede og grimme (selvom vi rent faktisk ER fede i modsætning til de andre lækre sild, der er omtalt her). Vi har aldrig fået en eneste grim kommentar på vores udseende. Til gengæld bliver vi ofte i anonyme kommentarer beskyldt for at være uvidende, dumme, ikke researche og ikke at have forstand på det, vi skriver om. Hvorimod de smukke kvinder bliver beskyldt for at være fede og grimme. Kan man heraf konkludere, at den slags hade-kommentarer måske handler mere om afsenderen selv?
Årh hvad. Skønhed er ikke lig med slank. Og der er også mange slanke mennesker som er smukke. Der er masser af smukke kvinder som har et BMI der er over 25. Det kan da være ligemeget med det BMI.
Hej Katja
Endelig bliver der taget hul på debatten om kropsidealer. Vi kvinder er ALT for fokuserede på vores udseende og vægt! Vi fylder vores liv med negative tanker om os selv, istedet for at nyde livet – vi har jo kun det ene!
Her et citat fra verdens største sexsymbol der siger det hele
“Imperfection is beauty, madness is genius and it’s better to be absolutely ridiculous than absolutely boring.
When it comes down to it, I let them think what they want.
If they care enough to bother with what I do, then I’m already better than them anyways.”
― Marilyn Monroe
Jeg er selv den lykkelige ejer af en timeglasfigur og plus size modeblogger. Jeg har selv lagt hoved(hjertet) på bloggen og været hudløst ærlig omkring mig og min krop. Idet jeg ønsker en kroprevolution, for vi kvinder kommer i mange skønne størrelser og det er på tide vi alle indser dette istedet for at hade os selv eller andre!
Kærligst
Ditte
http://marilynscloset.dk/
Tak for dig, Katja. Jeg insisterer i øvrigt på at kalde mig tyk frem for stor, plussize, buttet eller kurvet, fordi der er saft og kraft i det ord, men jeg vil stadig gerne have mig frabedt at få kommentarer om, at jeg er tyk. Jeg ved det jo godt, og i det hele taget er det en uskik at kommenterer hinandens udseende, om man så er giraf, flodhest, mus, myndehund eller løve. Derimod er det nok dejligt for de fleste af os at få et kompliment, hvis det går på, at et andet menneske har lagt mærke til vores outfit, udstråling, hår eller de smukke ankler. Søstersolidaritet er nemlig smukt..
Respekt
..Intet mindre!