Min bedste vinterven: Derma Eco Bodylotion

21.01.12
Derma- Eco-Bodylotion

Det er som om det aldrig har været hverken sommer eller vinter i år. Selv i dag hvor det sner er det bare nærmere en slags udvidet regn. Og min hud kan IKKE lide det. Den er tør og irriteret. Kombinér det med snot og sygeplejersker, der stikker i mig, og så bliver min hud rigtig sur på mig.

Min bedste ven lige nu er Derma Eco Bodylotion. Jeg skal ikke nyde noget af for tiden at smøre mig ind i avancerede produkter. Jeg har brug for noget mildt og fugtgivende, og der er den her perfekt. Alt lige fra min stakkels hårdprøvede næse, der bliver pudset i tide og utide til mine tørre ben kan rigtig godt lide den.

Samtidig indeholder den en række rigtig gode planteolier og e-vitamin med antioxidanter, er allergimærket, øko-mærket og miljømærket OG den koster 99 kroner for en stor pumpe med 400 ml. Der er ikke noget ikke at kunne lide!

Her kan du købe det
Derma Eco Bodylotion koster 99 kroner og kan købes i større supermarkeder, helstekostbutikker, Matas mm.

 

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
13 kommentarer
Ninna

Den er også en af mine personlige favoritter 🙂

Bodil

Den er også god. Lige nu er jeg dog afhængig af Dermalog fugtighedscreme (den lilla) fra apoteket. Den trænger hurtigt ind og fedter ikke, samtidig med at den gør ens hud blød og lækker. Den er iøvrigt svanemærket og uden parafyme.

Sabrina

Min yndlings creme er Matas’ Coldcreme. Den er perfekt til typisk tør skandinavisk hud.
xoxo
Sabrina

Stine

Godt tip 🙂
– Har du også et tip til ekstrem tør hovedbund?

Pudderdåse Helene

Hej Stine!
Du kan prøve at læse her, både Katja og jeg er meget begejstrede for Purely Professional :
https://pudderdaaserne.dk/2011/12/15/purely-professional-professionel-kvalitet-og-sa-mild-som-babyshampoo/
Mvh. Helene

Sarthud blog

Uhh, den lyder bare god. Der er ikke noget bedre end en fugtende creme, der er helt simpel og uden alle mulige slemme stoffer i! Er selv kæmpe fan af Derma, har dog ikke prøvet denne endnu, men den er sat på ønskelisten! Tak for super tip. 🙂

Lise Emilia

Jeg tænkte at giveawayen på min blog ville falde i god jord her 🙂
Jeg har nemlig startet en giveaway på min blog i dag, hvor man kan vinde Dennis Knudsens bog Den ultimative guide til skønhed, samt et gavekort til Matas på 300 kr 🙂
http://www.liseemilia.dk/2012/01/giveaway-dennis-knudsen-den-ultimative-guide-til-skonhed-samt-gavekort-til-matas.html

Pudderdåse Katja

Tak for linket Lise 🙂

coco

hej
ville gerne lige høre om petrolatum(vaseline), som der findes i langt de fleste bodylotions, ved i om det trænger ind i blodbanerne?har læst adskillige steder at man optager 70 % af det man smører på huden.
ville være mega ulækkert at få petrolatum ind i blodet.
jeg bruger rene økologiske KOLDPRESSEDE olier. gerne solsikkekerneolie og rapsolie.
tak for en super blog:)
MVH
Coco

Pudderdåse Katja

Hej Coco
Nejnej, det gør det bestemt ikke. Det er absolut en skrøne. Brug du trygt og roligt petrolatum. Har skrevet et indlæg om det her: https://pudderdaaserne.dk/2011/03/22/fup-eller-fakta-mineralsk-olie-skadeligt-kemikalie-eller-god-hudpleje/
Kh. Katja

Gigi

Hej Helene. Jeg håber det går bedre med din Pudderdaaseveninde. Jeg skriver her om et andet emne. Nemlig, for et godt stykke tid siden skrev jeg noget om nogle produkter jeg ikke ved hvordan jeg skal bruge. Jeg skrev under det indlæg om Macs facemist. Jeg er nok klar over at du sikkert har meget at se til. Men hvis du får tid en dag ville det glæde mig. Kh Gigi .

Pudderdåse Helene

Hej Gigi!
Godt du husker mig på det, der er desværre nogle kommentarer, som er druknet i travlhed og julekalender 😀
Jeg skal lige ned i Matas og kigge på produkterne, jeg ved ikke om jeg når det i denne uge, men jeg lover du får et svar snarest <3
Mvh. Helene

Gigi

Tak Helene. Det kan da bare blive engang ved lejlighed. Eller hvis du tilfældigt støder på produkterne .Du skal bestemt ikke rende livet af dig for det. Kh Gigi .

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *