De bedste produkter mod pigmentering og ujævn hudtone

29.10.11

Når vi bliver ældre, bliver uens hudtone for mange af os det primære hudproblem. Vi får efter mange år med p-piller og måske graviditeter også deciderede hormonelle pigmentforandringer. Kosmetikindustrien står selvfølgelig på spring for at sælge os produkterne til at løse disse problemer, og vi har kigget nærmere på de bedste af disse produkter.

Jeg har selv efter min graviditet med min søn fået små brune prikker over næsen og kinderne og en generelt uens hudtone. Under hvert øje har jeg en brun tonet pigmentforandring, som også er klart hormonelt betinget.

Når det kommer til kosmetiske muligheder, så er det begrænset, hvilke ingredienser vi har at gøre godt med. Det mest effektive er uden tvivl hydroquinone, men det er af mange gode grunde et receptpligtigt middel i EU. Derfor kan jeg kun anbefale, hvis du har seriøse pigmentforandringer at gå til en hudlæge. Laser er også meget effektivt. Det, du kan købe, hos kosmetikfirmaerne er til sådan nogen som mig med ujævn hudtone – det er ikke til seriøse pigmentforandringer.

Fælles for de fleste af disse produkter er indholdet af en særlig form for stabiliseret C-vitamin, som nok er det bedste bud, vi har på en ingrediens, der kan afhjælpe ujævn hudtone. Der er i hvert fald videnskabelig dokumentation for effekten.

Estée Lauder Idealist Even Skintone Illuminator
Jeg bruger pt. Estée Lauder Idealist Even Skintone Illuminator, og den virker. Det er et dejligt og behageligt produkt at bruge, som giver en mere ensartet hudtone og mildt mindsker de brune pletter. Dramatiske resultater? Nej, men det kan du heller ikke forvente.

Først og fremmest indeholder den salicylsyre (BHA), som eksfolierer huden, og stabil C-vitamin som skrevet om ovenfor. Derudover indeholder den en række planteekstrakter, som Estée Lauder koncerne påstår virker lysnende, og som måske rent faktisk virker, men der findes endnu ikke publicerede studier af det.

Alt dette er samlet i et virkelig behageligt serum, hvis eneste minus er citrusduften, som ikke er det bedste for huden.

30ml koster 515 kr. og 50 ml koster 765 kr. Du kan købe den i stormagasiner, parfumerier og i Matas.

Clinique Even Better Clinical Dark Spot Corrector
Men gæt hvem der også er ejet af Estée Lauder: Det er Clinique. Og deres Even Better Clinical Dark Spot Corrector er sjovt nok stort set identisk med Estée Lauders idealist. Ingredienserne står enkelte steder i en lidt anden rækkefølge, og konsistensen er lidt anderledes, men de ingredienser der er vigtige: salicylsyre, C-vitamin og planteekstrakterne er stort set ned til sidste punktum identiske.

Dette ser vi rigtigt ofte med de store koncerner. Produkterne går igen henover mærkerne, og dette er et klart eksempel. Jeg har også prøvet Even Better, og resultatet er cirka tilsvarende Estée Lauder.

Prisen er lavere, nemlig 425 kroner for 30 ml og 595 for 50 ml. Du kan købe den i Matas, stormagasiner, parfumerier eller på Magasins webshop.

Kiehl’s Powerful-Strength Line Reducing Concentrate
Kiehl’s produkt her er slet ikke markedført primært mod pigmentforandringer, men mod rynker, men jeg har stort held med at bruge det mod det. Og med god grund for det indeholder imponerende 10,5 % C vitamin, og jeg har også personligt gode erfaringer med dette.

Den type C-vitamin, der bruges i Kiehl’s er en anden type end Estée Lauder og Clinique bruger. Men dokumentationen er i orden. For eksempel viser et studie fra 2004, at creme med 5 procent ascorbic acid, som der er 10,5 % af i Kiehl’s, afhjalp melasma hos 62,5 % af testpersonerne med meget lav andel af bivirkninger. Se undersøgelsen her på PubMed.

Den er et simpelt produkt på den måde, at det er C vitamin og ikke andre effektive ingredienser. Men du behøver heller ikke andet.

Kiehl’s er også billigere end de andre, nemlig 455 kroner for 50 ml. Køb den i Magasin og på Magasins webshop.

Restylane Whitening Day Cream
Restylane går imod C-vitamin strømmen her og bruger i stedet Niacinamid i deres produkt som den primære ingrediens. Det virker også, faktisk viser et studie, at det i 4% koncentrationer virker lige så godt som hydroquinone (Dermatol Res Pract. 2011).

I dette produkt er det kombineret med ekstrakt af tyttebær. Det har jeg ikke kunnet finde nogen dokumentation for brugen af.

Men med niacinamid i er dette en overbevisende mulighed. Og ja, jeg har brugt det, og effekten synes jeg, er meget fin og på linje med de ovenstående.

Restylane Whitening Day Cream koster 585 og kan købes hos primært specialklinikker og deres webshops som fx. N’age.

MAC Prep+Prime Skin Brightening Serum
MAC Prep+Prime Skin Brightening Serum indeholder den samme form for C vitamin som resten af Estée Lauder klubben, men ikke salicylsyre og planteekstrakterne pånær et par stykker. Det er dog stadig et virkelig godt serum, som giver en pænere og mere jævn hud. Den kan næppe lysne decideret melasma, men den kan hjælpe dig til en mere ensartet hud, og så er den relativt billig med sine 295 kroner for 30 ml.

Kan købes i Magasin, Salling i Aalborg og på Magasins webshop.

Vanity X og Bioeffect
Jeg vil også gerne til sidst slå et stort slag for de to produkter Vanity X og Bioeffect med EGF, som jeg faktisk har oplevet den største effekt af, selvom de primært er markedsført som antiage produkter. Jeg vil ikke bruge dem til decideret melasma, men hvis du har ujævn hudtone, så virker de! Læs mere her.

Har du problemer med pigmentpletter? Hvad har du forsøgt dig med?

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
81 kommentarer
Mette

Ved i om der er en sammenhæng mellem hormonspiral og melasma?
Min hudlæge tror det ikke, men lyder ikke særlig overbevisende..

Pudderdåse Helene

Hej Mette
Jeg ved at nogen kvinder for skrækkelig uren hud, når de får hormonspiral, men melasma har jeg aldrig hørt om. Måske der er andre læsere, som har oplevet det?
Mvh. Helene

Pudderdåse Katja

Der er en klar sammenhæng mellem P-piller og melasma. Om der er det samme i hormonspiralen? Det er jo nogle helt andre hormoner end i p-piller. Så jeg ved det ikke. Men det er uden for enhver tvivl at P-piller kan give melasma.

Mette

Ja som jeg har forstået det, er det de “kvindelige” hormoner som er i p-piller og som man får flere af når man er gravid, som især kan forværre pigmentpletter. Men i hormonspiralen og fx mini-piller er det en anden slags, og hormonspiralen skulle kun virke “lokalt”..
Men jeg tænker bare, at når hormonspiralen fx kan give urenhud ved nogen, så er det vel også en form for hormonforstyrrelse, og måske dette også kan forværre pigmentpletterne?
Synes ikke rigtig jeg kan finde noget om det, og hverken min gynækolog el hudlæge lyder særlig sikre, men tror ikke det har en sammenhæng… Synes bare ikke deres “tror” er svar nok 🙂

Skinlab

Hej alle
Det er oftest p-pille brug man forbinder med pigmentforandringer. Hormonspiraler virker ikke kun lokalt. Der kan især i de første måneder være nogle systemiske bivirkninger (brystspænding, humørforandringer, fedtet hud). Lad os antage at du er predisponeret for hyperpigmentering, så er det slet ikke usandsynligt at den hormonelle påvirkning i opstartsfasen med hormonspiral, har trigget din hyperpigmentering. Så hvis du tænker på at få den fjernet for at undgå forværring, skulle der ikke være incitament for dette. Men rigtig fint du tænker på det. Det er netop en af de vigtigste ting i behandlingen af hyperpigmentering. At sanerer den udløsende årsag – hvis det er muligt.
Det er ikke kun hormoner som indtages, der kan udløse hyperpigmentering. Også hormoner som udskilles over længere perioder med stress kan forårsage pigmentering. Under graviditet vil pigmenteringen som regel komme i pande og på kinder, mens p-pillebrugere lettere får en mørkere overlæbe. Stressrelateret pigmentering rammer tindinger og kæbe, og for at få resultater på denne type pigmentering er stressreduktion nødvendig.
Håber du kan bruge svaret.
Mvh Maiken

Mette

Hej Maiken
Det var kun grundet pigmentpletterne, at jeg overvejer at få den fjernet..
Jeg har haft den i 1½ år nu, så vil du mene den ikke længere giver hormonelle påvirkninger?
7 måneder efter jeg fik den var jeg i Frankring i vinterferien et par dage, jeg havde solcreme på, men alligevel fik jeg rigtig mange og flere pletter, som jeg aldrig før havde haft, og også sommeren efter (1 år efter jeg fik den) blev det slemt. Så jeg frygter næste sommer og overvejer at få den fjernet inden, hvis den kan have bare den mindste påvirkning på det..
Mvh Mette

Skinlab

Hej Mette
Det litteratur jeg kan finde om hormonspiraller og systemisk påvirkning, står der kun at det er i de første par mdr. Du ved jo heller ikke hvordan dine hormoner arteer sig efter den er fjernet:)
Det smarte ved cosmelan 2 er at man konstant hæmmer tyrosinasen og dermed forhindrer ny pigmentering. Så når masken har fjernet pletterne, blive man ved med at hæmme nye pletter. Når man er på “vedligeholdelsesprogram” skal man kun smøre det x 1 så det kræver ikke mere end almindelig hudpleje.
Os med pigmentpletter skal være hysterisk med solcreme, både hvad angår SPF men også hyppigheden af påføringen.
Mvh Maiken

Lærke

Hej Pudderdåserne
Jeg har hyppigt bumser i ansigtet og derfor mange mørke pletter og ar fra dem. Det er ikke så vidt at jeg vil kalde det acne, dog fik jeg noget hos min læge som skulle behandle acne.
Det hjalp lidt, dog ikke det store.
Nu overvejer jeg at prøve Clinique’s even better serum. Jeg er 17 år gammel. Er det skadeligt på nogen måde at bruge serum til huden? Forældes huden hurtigere? Flere rynker? Ved i noget om det, så vil jeg meget gerne høre jeres svar.
Jeg har prøvet mange ting med hensyn til mine bumser, og det genrere mig helt vildt meget når jeg går i skole, fordi at jeg ved at alle kan se det.
Håber at i kan hjælpe mig 🙂

Pudderdåse Katja

Hej Lærke
Først og fremmest: Hvis du hyppigt har bumser synes jeg, at du skal snakke med din læge igen. Så længe du bliver ved med at få bumser, vil du blive ved med at få ar. Hvis ikke din læge kan hjælpe, så er det en rigtig god ide at få en henvisning til en dygtig hudlæge. Og husk at alle bumse-behandlinger skal have ofte en måned eller flere, før man kan se effekten af dem. For det er så lang tid, som en bums er om at udvikle sig.
Dernæst er der intet skadeligt i Even Better Serumet. Så det kan du trygt bruge. Det eneste, der kan give dig flere rynker i denne verden er at ryge og tage sol.
Kh. Katja

pernille

Har i erfaringer med jorg obe? 🙂 mod hudorme, overvejer at købe den, men den er dyr. så hvis i ved om den virker vil det være rart at høre.

Pudderdåse Helene

Hej Pernille
Nej, der er ingen af os der har prøvet den. Desværre :-/
Mvh. Helene

Anne

Hej pudderdåser.
Tak for en skøn blog.
Jeg skriver for at høre, om i kender noget til la roche posays produkter mod pigmentforandringer?
Jeg har efter en tur på Mallorca fået en del ujævne brune pletter i panden, og er lidt i tvivl om det er pigmentforandringer eller “blot” mærker efter solen forårsaget af ujævn solcreme eller for meget sol.
Håber i kan hjælpe.
Kh. Anne

Pudderdåse Helene

Hej Anne
Det lyder desværre, som pigmentpletter, jeg har i hvert fald aldrig hørt om SÅ ujævn bruning forårsaget af solcreme 🙁
Til dit spørgsmål må jeg desværre svare nej, vi har ikke kigget nærmere på La Roche-Posays produkter til det formål. Ovenstående er derimod virkelig gode.
Mvh. Helene

Anne

Hej Helene.
Tak for hurtigt svar.
Jeg er nu gået i gang med at prøve La Roche Posays produkter, og indtil videre er jeg meget til freds.
Tak for en altid inspirerende og skøn blog.
De bedste hilsner fra Anne

Maria

Jeg har også pigmentpletter i ansigtet, har fået det efter brug af noget stærk medicin, men jeg har lært at leve med det kan dække det med en god faundation… Jeg kan læse at der er nogen af jer det bruger selvbruner – dette har jeg overvejet, men er bange for at det vil trække pigmentet endnu mere op – altså gør det endnu mere mørk !??? hvad er jeres erfaring ….

Pudderdåse Katja

Hej Maria
Det har det aldrig gjort hos mig. For at gøre en lang forklaring kort, så er det ikke den samme pigmentering, som en selvbruner og en rigtig solbruning skaber. Det er to helt forskellige ting. Under alle omstændigheder kan du med sindsro forsøge. Effekten af selvbruner forsvinder efter få dage.
Kh. Katja

E

Hej Pudderdåser 🙂
Allerførst tusind tak fordi I sætter så mange timer af til at blogge hver uge. Jeres blog er en af mine yndlings, synes for det meste altid jeg lærer noget nyt og brugbart af at læse jeres artikler og det er bare dejligt 😉
Men nu har jeg brug for et råd eller to… For ca. et år siden faldt jeg på en løbetur og slog hul 2 steder på knæet. Faldet efterlod to store mærker, som jeg har behandlet med Bio-Oil og zinksalve i min iver for at få dem til at forsvinde. Selvom mærkerne er blevet lidt mindre tydelige, er de der stadig, og da jeg var ved lægen i dag af andre årsager, fik jeg hende til at kigge på mine “ar”, som hun så kunne fortælle mig, var pigmentpletter.
Nu er jeg lidt i tvivl om, hvordan jeg bedst kan gøre dem mindre synlige (ved godt, de aldrig forsvinder helt). Ifølge min læge skulle jeg bare tage noget sol, da det ville udligne farven, men skal man ikke bruge godt med solcreme ovenpå pletterne? Og hvilke cremer/serummer vil I anbefale mig? Selvom jeg er studerende, er jeg villig til at betale for nogen af ovennævnte serummer, hvis de kan forventes at fungere bedre end bio-oil 🙂 Eller er Cosmelan vejen frem?
Mvh E 🙂

Pudderdåse Katja

Hej E
Mange tak, det var sødt sagt 🙂
Jeg er ikke meget for at modsige en læge. Men HVIS man mener det er hyperpigmentering, så skal du holde dig langt, langt, LANGT væk fra al sol. Og være grundig med solcreme. Læs mere her: https://pudderdaaserne.dk/2011/10/29/de-bedste-produkter-mod-pigmentering-og-ujaevn-hudtone/
Der er også lige kommet en ny youth code som er god.
Det mest effektive mod rigtig hyperpigmentering skal du dig have på recept.
Kh. Katja

Maiken

Hej E
Jeg er heller ikke læge men her er mit input:)
Uh det skuer det i mine ører at din læge siger at du bare skal tage sol på det. For det første er det vist de færreste ar der bliver kønnere ved at blive soleksponeret inden for det 1. år, og den “posttraumatiske hyperpigmentering” du har fået rundt om arret, vil da også kun blive forværret når der kommer sol på. Zinksalve tænker jeg ikke gør så meget nu hvor dit sår er helet. Prøv at gå efter nogle kraftige frugtsyre cremer der nedbryder den skadede hud og fornyer cellerne. Det kunne være det kunne hjælpe:)

linette

Hej med Jer
Jeg har også brugt rigtig mange penge på cosmelanbehandlinger. Men nu, hvor der er gået ca 1 år, så ser jeg næsten ud som før. Jeg har haft masken på 4 gange og har smurt med cosmelan 2 i ca 1 år nu. Nu gider jeg ikke mere. Har selvføgelig også haft solfaktor 50 på. Jeg så gode resultater i starten på kinder og overlæbe, men der har ingen effekt været i panden, hvor det bare er en stor plamage der går hen over øjenbryn og dækker det meste af panden. Mit overskæg og pletter på kinderne er tilbage nu. Så det var unødige 6000 kr jeg brugte på det :-/

Pudderdåse Helene

Hej Linette
Det er jeg da rigtig ked af at høre! Selv ved jeg utrolig lidt om pigmentforandringer, da det ikke er en problematik, som jeg selv døjer med.
Jeg har desværre hverken gode råd eller anbefalinger af produkter til dig 🙁
Vi holder dog altid øjne og øre åbne!
Mvh. Helene

Maiken

Hej Linette
Hvor er det dog bare træls at dine pletter er kommet igen. Nu ved jeg ikke hvor du er blevet behandlet henne? Har dig og din behandler snakket om hvad der har udløst dine pigmentpletter. Tænker på at hvis den udløsende årsag f.eks. er hormoner (p-piller) og lign. så skal der ændres på dette også for at opnå gode resultater.
Mvh Maiken

linette

hej igen-det er længe siden jeg har skrevet, undskyld.Jeg har nu fået laser 4 gange i ansigtet og det har fjernet det meste på overlæben og kinderne, men stort set ingen forandring i panden og over øjenbrynene:-/ Jeg har prøvet alt nu uden held;-( Da jeg har pco har jeg fået p piller siden jeg var 14 år og kan desværre ikke klarer mig uden ( jo hvis jeg vil have en masse bumser og ligne en hulemand pga hårvækst og have cyster på æggestokken) Så jeg føler at mit valg står mellem pest eller kolera.Det var da jeg skiftede p pille mærke, for ca 5 år siden min pigmentforandring begyndte, så jeg skiftede hurtigt tilbage til de ” gamle ” p piller, men min ansigt blev bare mere og mere smadret. øvøv. Jeg tror jeg måske vil prøve selvbruner i ansigtet for at udjævne det lidt. Kan i anbefale en? Og hvad når jeg bruger det, bliver pletterne så også mørkere eller er det kun huden, der ikke er ramt der tager i mod farven? bruger selvfølgelig stadig faktor 50 hver dag

Pudderdåse Katja

Det er da dejligt, at det har fjernet det på overlæben og kinderne. Det ville jeg – personligt – synes var det vigtigste. Jeg er glad for Vita Liberata pga. duft og konsistens: https://pudderdaaserne.dk/2011/08/07/anmeldelse-vita-liberata-selvbruner/ men det aktive stof er det samme i alle selvbrunere. Og det påvirker ikke melasma – det er nogle helt andre processer i huden.
Har du prøvet anden behandling mod PCO? P-piller er ikke længere første valg, der er andre muligheder. Metformin, Victoza og Spironolactone er andre og helt anderledes muligheder (jeg har selv PCO og har fået metformin. Det hjælper på insulinresistensen i stedet).
Jeg ved ikke, hvor du får behandling, men lige gyldig hvor langt du skal rejse, så synes jeg, du skal prøve at få en tid hos Svend Lindenberg på Copenhagen fertility Centers PCO Klinik: http://www.copenhagenfertilitycenter.com/svend-lindenberg.htm

Linette

Hej igen. Tak jeg vil forsøge med selvbruner. Jeg er alm slank og ikke insulinresistent, men har en overproduktion af mandlige kønshormoner:-/ derfor p piller.

sacha

Hejsa,
Først og fremmest tak for en fantastisk blog, som jeg har haft meget glæde af 🙂
Jeg overvejer at forsøge mig med Cliniques even better serum for at udjævne nogle rødlige acne-ar, jeg har i ansigtet. Dog bruger jeg hver aften ‘MD Formulations Continuous Renewal Serum Sensitive’, som jeg synes har kunne dæmpe mine udbrud af urenheder. Men tænker, at det måske bliver for meget at bruge begge typer af serums samtidigt? Jeg har i forvejen sart, tør hud med tendends til kombineret i t-zone + tåler ikke parfumer, æteriske olie og den slags…så bliver måske for meget af det gode?
Hilsen Sacha

Pudderdåse Katja

Det tror jeg ikke, tværtimod vil det være en super kombi. MD Formulations er en AHA peeling. Det er oplagt at bruge et af disse produkter ekstra ovenpå. Bare altid brug MD Formulations nederst. Og så gå forsigtigt frem og prøv den før du køber den.
Kh. Katja

sacha

Hej Katja,
Tak for dit svar, så vil jeg smutte i matas og få en prøve på den og teste det af 😉
Fortsat god aften 🙂
Hilsen Sacha

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *