Månedens favoritter: September 2011

02.10.11

Den har været længe undervejs… Pudderdåsernes store mineralpudder test er skudt i gang og det har præget mine produktvalg i september en hel del. Make Up Store stod for et multianvendeligt mineral kit, La Roche-Posay fjernede det pudrede look, MAC sendte en af mine gamle favoritter ud i nogle nye farver, ELF holdt kæmpeudsalg og Yves Rocher lancerede den helt rigtige MLBB. Chanel giver atter neglene en gang lak, Clinique fjerner rynkerne og Qua sørger for resten af huden. Uniq One passer på mit hår og Narciso Rodriguez sørger for at duften er i orden. Vupti! Ti eller rettere sagt femten favoritter fandt vej til månedens liste over favoritter.

Jeg undskylder billedet, men jeg havde glemt alt om det og måtte kaste produkter og kamera i tasken og fotografere, da jeg fik mulighed for det.

1. MAC Shadestick i farven Heirloom
Før jeg brugte primer og paintpots, brugte jeg ALTID en eller flere shadestick til min daglige makeup. MAC har truet med at lade dem udgå mange gange og sidste gang, blev jeg så træt af det, at jeg kastede min kærlighed på en anden primer.
Selvom jeg har fundet en ny favorit, bliver jeg altid meget glad ved gensynet af min gode gamle ven. Særligt når MAC udsender spændende farver, som var tilfældet med MAC Me Over!
Farverne er neutrale, men stadig meget fine og de giver et meget lækkert shine og grundlag for alle slags (pudder)øjenskygger.
De er lynhurtige at få på og kan nemt fordeles til en mere transparent farve på øjenlåget enten med fingeren eller med en pensel.

MAC Shadesticks koster 150 kr. og kan købes i Salling i Aalborg, i Magasin og i Magasins Webshop.

2. Elf Mineral Blush i farven Rose
Der har været gang i tilbudskoderne hos elf i de seneste måneder. En af gangene benyttede jeg mig af det og fik fyldt op med nogle af de ting, som jeg har kigget på længe. Heriblandt denne mineral blush, farven er meget anvendelig og kan nemt tones ned og op efter behov. Jeg bruger den på flere forskellige hudfarver med stort held.
Den er ikke hundrede procent mat, men heller ikke så skinnende at det bliver overvældende. Nej… den giver bare det helt rigtige skær og passer overraskende godt til rigtig mange looks.

Mineral Blush fra elf koster cirka 30 kr. og kan købes i elfs webshop.

3. La Roche-Posay Eau Thermale
Som nævnt, er den store mineral pudder test skudt i gang. Jeg elsker mineralpudder, men er på ingen måde fan af et støvet pudder look. Derfor sprayer jeg altid en eller form for vand i ansigtet efter pudderet er kommet på. Eau Thermale er en af dem, som jeg oftest griber efter.
Det er bare vand på spray… du kan sagtens selv hælde noget vand på en flaske med forstøver… Jeg ved bare, at jeg aldrig får det gjort og så er jeg totalt afhængig af fornemmelsen af den fine ”støvregn” mod min hud.

La Roche-Posay Eau Thermale kan fås i tre størrelser, hvoraf den på 150 ml koster ca. 85 kr. og kan købes på Apoteket. Du kan også købe La Roche-Posay hos det tyske webapotek Apo-rot, hvor der som regel er en hel del at spare.

4. Chanel neglelak i farven Peridot
Peridot har efterhånden prydet mine negle en del gange, siden jeg fik den. Det er helt sikkert ikke en farve, jeg bliver træt af foreløbig. Siden jeg så den på nettet første gang, har jeg glædet mig til at male neglene med den smukt changerende grønne guldfarve med det blå skær.
Når jeg vælger de changerende lakker, ender jeg altid i samme dilemma. På den ene side holder lakeringen bedre, når den får en omgang overlak, på den anden side kommer det fine farvespil så meget mere til sin ret efter lidt slitage og et par ridser. Da det er farvespillet, som jeg falder for, må holdbarheden oftest vige pladsen.

Neglelakker fra Chanel koster 175 kr. og kan købes i Matas, stormagasiner og parfumerier.

5. Yves Rocher læbestift i farven Beige Rose
Jeg overvejer helt seriøst, hvor mange læbestifter jeg skal bestille som back up af denne farve. I virkeligheden er den jo ikke noget særligt… Og så alligevel… Det er en vaskeægte MLBB (my lips but better) og jeg er blevet spurgt igen og igen, hvad det er for en farve, når jeg har haft den på.
På billederne ser den desværre lidt trist ud, det er den selvfølgelig IKKE. Pigmenteringen gør, at den bliver siddende der, hvor jeg vil have den. I min test holdt den i mange timer uden behov for touch ups og trods indtagelse af diverse føde- og drikkevarer.

Yves Rocher læbestift koster 109 kr. og kan købes i Yves Rochers webshop.

6. Repairwear Laser Focus Wrinkle & UV Damage Corrector
Det er et af de mest potente antirynke produkter, jeg nogensinde har prøvet. Du får billederne at se i min anmeldelse, som kommer snarest. Billederne er nærmest en underdrivelse i forhold til, hvordan forandringen føles og ser ud i spejlet. Jeg er helt afhængig og synes, det er billigt sluppet for så gode resultater. Serummet har udryddet nogle af de linjer, som jeg selv var mest fokuseret på og strammet gevaldigt op på resten af huden.
Konsistensen er typisk for et serum, let flydende og meget hurtigt absorberet.

Repairwear Laser Focus Wrinkle & UV Damage Corrector fås i to størrelser 30 ml. for 425 kr. og 50 ml. for 560 kr. og kan købes i Matas, stormagasiner, parfumerier og i Magasins Webshop.

7. Make Up Store Wonder Kit
Indrømmet… det er lidt snyd, men da det er MINE favoritter, besluttede jeg, at hele dette sæt gælder som ÉN favorit, netop fordi det er et sæt.
Et Wonder Kit indeholder fire farver mineralpudder: Sinai, Sahara, Gobi og Namib, en lille kabuki pensel og en lille foundation pensel.
Jeg har kigget på kittet længe og har i anledning af Pudderdåsernes store mineralpuddertest endelig fået fingrene i det. Det geniale ved Wonder Kit er, at du har et næsten fuldstændigt makeup kit. Pudderet kan nemlig både gøre det ud for foundation, highlight, brynfarve, shading, øjenskygge og concealer. Så det eneste, du behøver, er en blush, en mascara og lidt til læberne. Ulempen ved at forelske sig i Wonder Kit er, at det desværre ikke er alle farverne, som findes enkeltvis, så ved genanskaffelse bliver man nødt til at købe et nyt sæt med pensler og det hele.

Make Up Store Wonder Kit koster 665 kr. (eller 425 kr. hvis du er medlem) og kan købes i Make Up Stores butikker, som findes fem steder i landet blandt andet på Sildebroen, i Kolding og på Fisketorvet.

8. Narciso Rodriguez For Her
For Her blev lanceret som Eau de Toilette i en sort flakon og et par år senere som Eau de Parfum i en lyserød flakon. Begge versioner er på en gang lette og diskrete men også tunge og sensuelle. For Her Eau de Parfum er ændret en del i forhold til Eau de Toilette’en for at bevare den meget kraftige moskus note. Derfor er de to meget forskellige, hvor For Her Eau de Toilette er skarp og sprød, er Eau de Parfum mere varm og rund i duften.

Narciso Rodriguez For Her koster 800 kr. for 100 ml. og kan købes i Matas, i stormagasiner, i parfumerier og i Magasins Webshop.

9. Uniq One
Du behøver ikke lede mere, her har du det produkt, som du (måske?) altid har ledt efter. Denne spray kan simpelthen det hele og lidt til. Det er blandt andet pleje, beskyttelse, farvebevarende og styling i et og samme produkt. Uniq One lover at hjælpe dig og dit hår med hele ti forskellige udfordringer.
Var jeg skeptisk? Her kan jeg kun svare med et højt og rungende ja! Jeg troede da ikke et øjeblik på, at denne spray kunne holde bare halvdelen af disse løfter, men det kan den.
Det eneste minus er duften, ikke fordi den er dårlig, nej den er bare virkelig kraftig. Det er et problem i mit hår, fordi det holder ualmindelig godt på duft. Det er selvfølgelig både en fordel og en ulempe…

Uniq One koster ca. 125 kr. og kan købes hos frisører og i diverse webshops. Shampooshoppen har Uniq One på tilbud til 95 kr.

10. Qua Organic Concentrated Avocado & Shea Butter Body Balm
Denne Body Butter Balm falder ikke i kategorien ansigtspleje, men den er så allround, som noget kan blive. Hjemme hos mig betyder det, at den også bliver brugt i ansigtet. Jeg bruger den som maske, til ansigtsmassage, jeg har endda prøvet at fjerne makeup med den (det gik helt fint, men var selvfølgelig en fedtet affære), den er fremragende til tørre læber og alt mulig andet tørt.
Da jeg åbnede krukken første gang, må jeg indrømme at konsistensen overraskede mig en del. Den er nemlig lidt hård og grynet, men kun indtil du har fået produktet op i hånden, så bliver den næsten flydende som en olie. Den har udryddet samtlige tørre pletter og kureret alt fra vabler til brandsår.
Min mindste var så uheldig at brænde sig på en grill i slutningen af juni og hans lille hånd var frygtelig medtaget, nu er der ikke et eneste lille mærke at spore på hånden.
Den er virkelig drøj og jeg kommer til at have denne krukke længe endnu.

Body Butter koster 345 kr. for 100 ml. og kan købes hos EGO:ECO på Strandvejen 169 B, 2900 Hellerup eller i EGO:ECOs webshop.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
17 kommentarer
rijaH

Mmmm nogen lækre sager der er i mellem der 🙂 Jeg har en enkel af dem der på min liste.. I gætter aldrig hvilken?! 😛

Pudderdåse Helene

Det er i hvert fald ikke Peridot 😛

Denise

Hvor store er “pudderbøtterne” (ved ikke lige hvad man kalder dem) i det der Make up store kit?

Pudderdåse Helene

Hej Denise!
De er forholdsvis små, præcis hvor store de er, kan jeg først fortælle dig, når jeg kommer hjem i aften 🙂
Mvh. Helene

Pudderdåse Helene

Så fik jeg kigget på dåserne 😉 der er 1,5 gram i hver, altså 6 gram i alt.
Mvh. Helene

juul

haha…jag har nr. 3, 4, 8…mmm…
Igår har jag gjort Chanel Peridot naglelack review på min blog…^^…

Tina T

Kære søde hjælpsomme pudderdåser – nu er det sådan at jeg om kun 13 måneder bliver 50 år og jeg kan mærke jeg er ved at komme lidt i panikalderen HI HI. Derfor har jeg et spørgsmål til jer for jeg har store planer i mit hoved som går ud på jeg vil se super godt ud på min 50 års fødselsdag, derfor tror i den der serum som i omtaler fra Clinique af, at den kan hjælpe på de furer jeg har imellem øjnene eller bare formindske dem en smule for jeg hader dem bare så meget. For det er alligevel en del penge det koster.

Pudderdåse Katja

Ja. Det kan den afgjort. Der kommer snart en anmeldelse af den. Men den virker på rynker og furer, ingen tvivl om det.
Det her er et andet godt bud: https://pudderdaaserne.dk/2011/09/06/vanity-x-og-bioeffect-epidermal-growth-factor-anti-age-der-virker/

Tina T

Åh Tak Kære Katja du har lige reddet min dag SMIL jeg tager ud og køber den imorgen.

Pudderdåse Katja

Det var godt. Lad os høre, hvordan det går 🙂

Tina T

Du kan tro jeg nok skal fortælle om resultatet 🙂

Tina T

Hej igen Katja så har jeg fået købt serumen og er meget spændt jeg købte den på 50 ml den koster jo sådan set det samme som en ansigtsbehandling. Jeg har taget et før- billede så godt jeg nu kunne og vil prøve at tage et efter-billede om ca. en måneds tid spæææændende.

Pudderdåse Katja

Det er spændende! Glæder mig til at høre om resultatet 🙂 De siger selv at to måneder skal der til at se det optimale resultat 🙂

Pia

Kære Helene
Stærkt inspireret af dit indlæg om Yves Rocher Couleurs Nature Mix & Match serie – og dine gentagne begejstrede ord :o) om læbestiften i farven Beige Rose, måtte jeg til sidst overgive mig – og stærkt mod mine principper – købe læbestifter på nettet – som jeg overhovedet intet kendte til i forvejen.
Og indrømmet, jeg er – ahmm – pænt vanskelig, når det kommer til læbestifter – så det siger ikke så lidt!
MEN, det køb har jeg bestemt ikke fortrudt!
Det var med en vis bæven, at pakken blev åbnet og læsestifterne (ja, ja jeg købte i flere farver, nu jeg var i gang…) blev prøvet på…
Hvilken følelse! Jeg giver dig fuldstændig ret, Helene.
Det er nogle fantastiske læbestifter i en lækker blød konsistens. De dækker tilpas, synes jeg, uden at det virker hverken tørt eller malet. Og på mig holder de pænt.
Og farverne… de sad lige i skabet! Jeg købte Beige Rose, Beige Malva, Beige og Terracottarød. De er allesammen fantastiske, på hver deres måde!
Jeg er sikker på, at det var din meget grundige gennemgang af farver etc. i et tidligere indlæg, der fik mig til at trodse mine principper. TAK for det!
Til Jer der (måske) skal hamstre af ovenstående læbestifter, så sender Yves Rocher lige nu fragtfrit – uanset hvor meget man køber for.
Og man kan spare kr. 20,- på ovennævnte læbestifter. De tilhørende – også meget fine – neglelakker kan der lige nu spares kr. 10,- på.
I bliver helt sikkert ikke skuffet :o) – det tør jeg næsten godt love.
Rigtig god weekend til alle.
Kærlig hilsen
Pia

Pudderdåse Helene

Hej Pia
Tusind tak for roserne og stort tillykke med de smukke læbestifter. Det glæder mig, at min anmeldelse gav dig blod på tanden til at kaste dig ud i købet. Jeg er som bekendt rørende enig med dig med hensyn til disse læbestifter. De er bare så smukke og holdbare.
Tak for sparetip, det er da værd at tage med 🙂
Mvh. Helene

Eva

Hej Helene
Tak for kigget i din makeuppung; faktisk rasende interessant at kigge med!
Har lært at bruge “billige” produkter ved at følge jer, og det har været rart – og billigt – at opleve, at prisvenlige produkter kan være supergode. Og få rykket ved egne fordomme..
Når nu vi snakker billige alternativer, så er jeg bare blevet så træt af de her perfumer til 1000 kr og mere. Dyre perfumer er i det hele taget ufedt i mine øjne, jeg har bare ikke fundet noget andet endnu. Kan du hjælpe mig med forslag til, hvor jeg kan købe simple og velduftende alternativer? Jeg er mest til musk, ginger, sandalwood og lign.
Og mest til nethandel.
Knus, og tak fordi du så tit optimerer min aften, når jeg læser din blog eller bruger mange interessante timer på at lure på de anbefalede netbutikker. Jeg har det sjovt imens!
Hilsen Eva

Pudderdåse Helene

Hej Eva
Tusind tak for alt din ros <3 Det er skønt at få feedback :-*
Det er ret sjovt, at du lige nævner parfumer, for jeg er i gang med et indlæg om billige alternativer. Der er desværre kun få mærker, hvor man ikke betaler en masse for navnet… Meeeen der findes da nogen.
Kh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *