Fredagsfavorit: Tantasia Self Tanner Auto-Bronzant fra Jane Iredale

29.04.11
Tantasia Self Tanner Auto-Bronzant fra Jane Iredale
Tantasia Self Tanner Auto-Bronzant fra Jane Iredale
Foto: Jane Iredale

Det er ikke til at tage fejl af, solen gør folk glade. Det er så hyggeligt at gå en tur i sin baghave (den lokale park) og se københavnerne lege, danse, sole sig, slappe af og hænge ud på hvert eneste ledige stykke græs. Man ser sundere og slankere ud og humøret løftes i takt med at huden bliver brunere.
Når nu det er så farligt at blive brun på den gammeldags facon, er det godt, man kan snyde sig til et lækkert solbrændt look.
Min tid og tålmodighed er ikke til at sidde i solen og derfor har jeg igen haft Tantasia Self Tanner Auto-Bronzant fremme. Jeg synes det er imponerende, hvad den kan gøre for mine helt utrolig blege stænger. På tre dage er de gået fra at være hvidere end hvidest til at være fint gyldne. Tidligere er jeg gået i en meget stor bue uden om selvbrunere, fordi jeg hader lugten. Denne lette gelé lugter slet ikke, mens den virker, det er skønt.

For en god ordens skyld vil jeg minde om at huske SPF, når du bevæger dig ud i solen.

Tantasia Self Tanner Auto-Bronzant fra Jane Iredale koster 275 kr. og kan købes i Illum, Magasin, hos kosmetologer og i Jane Iredales danske webshop.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
4 kommentarer
Signe

Så er den godt nok også betalt…. for 124 ml…. men den må da helt klart prøves alligevel, for jeg har endnu ikke præsteret at finde en selvbruner, der IKKE lugter… Er der nogen, der har erfaring med St. Tropez?

Pudderdåse Helene

Hej Signe
St. Tropez kender jeg ikke noget til, men jeg håber at der som mange gange før er andre der vil dele deres erfaringer 🙂 Du har ret det er ikke den billigeste selvbruner man kan finde, men jeg synes nu den er meget drøj i brug.
Mvh. Helene

Caroline

Jane Iredale bliver også solgt i Magasin på Kgs. Nytorv og Lyngby…kan ikke huske om det er i de andre også … 🙂

Pudderdåse Helene

Hej Caroline
Du har helt ret, det havde jeg lige glemt alt om, godt at du er vågen, tak!
Mvh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *