Tirsdagstip: Elsk din farve…

11.11.14
Magda fra There's Something About Mary
Magda fra There's Something About Mary
Foto: Twentieth Century Fox

Det er lidt ærgerligt at sommerkuløren er forbundet med sundhed. Faktisk bekymrer det mig en del at se smukke kvinder med sær cognacfarvet læderhud især på denne årstid. Nu er vi jo generelt lyse i huden her i Norden og ja, selv om man oprindeligt stammer fra varmere himmelstrøg og har en mørkere hud, så bliver huden ofte lysere efter noget tid uden sol.
Når man er syg, kan huden være bleg og sådan lidt grålig. Det må du på ingen måde forveksle med den farve, din hud har om vinteren! Det er ikke det samme! Bleghed er netop forbundet med sygdom, vinterkuløren er kun forbundet med den manglende eksponering for solen, som vi oplever i vinterhalvåret her i Norden.

Lad være med at snyde dig selv
De gør mig virkelig ondt, at så mange stadig spiller hasard med deres helbred ved at ligge i solarium. Det er ikke sundt, og det ser bare ikke naturligt ud. Der er endda nogen, som snyder sig selv ved at tro, at det hjælper på vinterdepressioner og alt mulig andet. Det er selvfølgelig din egen sag, om du vælger at gå i solarium… Min bøn er bare at du passer på! Og vi skal være bekymrede! Især for de helt unge kvinder, som igen og igen figurerer i de meget kedelige statistikker med cancertilfælde.

Snyd!
Hvis du er ked af at være lysere, end du er om sommeren, så er der jo forskellige måder at klare den lille udfordring. Der findes både spray tan, selvbrunere i forskellig intensitet og selvfølgelig bronzer, hvis det bare er en lille smule glød du savner.
Husk ikke at overgøre det, så du ender med at være orange… Løsningen er heller aldrig at vælge en foundation, der er for mørk, det er bare heller ikke heldigt.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
15 kommentarer
Cecilia

Godt indlæg. Jeg kunne ikke være mere enig og jeg har selv tænkt nøjagtig de samme tanker.

Helene Randløv

Tak Cecilia, great minds think alike 😀
:-*

Camilla

Det er en rigtig god reminder 🙂
Min søster på 23 er netop blevet erklæret fri for modermærkekræft, sandsynligvis foresaget af solariebrug. Det er bestemt ikke noget at spøge med.

Helene Randløv

Det er virkelig godt at høre, at hun er rask! Det er en rigtig møgsygdom!
Kh. Helene

Louise

Rigtig godt indlæg. Men jeg synes faktisk at der er betydelig mindre af de såkaldte solcenter nu end for 10 år siden. Så lidt bedre har vi dansker dog opfattet at solarium er meget skadeligt.

Helene Randløv

Hej Louise
Det har du ret i! Men jeg synes stadig, at der er (for) mange. Og desværre har vi stadig den der utrolig kedelige tredjeplads i verden… altså med flest tilfælde af hudcancer.
Det, synes jeg, er så sørgeligt 🙁
Kh. Helene

Stephanie

Rigtig god reminder, og husk at solen også er hård på skiferien! Men nu nævner i selvbrunere og jeg blogger om bryllupper, så jeg tænkte om I ikke kunne give et råd om selvbrunere til kommende brude, som gerne vil have flot hud? Så vil jeg dele det med læserne på http://www.bryllupsfeensblog.dk 🙂

Helene Randløv

Hej Stephanie
Selvom jeg hvert år beslutter mig for at komme i gang med at teste, så kan jeg simpelthen ikke tage mig sammen. Jeg har gode erfaringer med Vita Liberata og Jane Iredale. Det er de eneste to, jeg lige kan komme i tanke om…
Desværre kan jeg ikke love dig at skrive om selvbruner i nærmeste fremtid 🙁
Håber du finder på noget :-*
Kh. Helene

Camilla

Godt indlæg! 🙂 Jeg blev for et par uger siden stoppet af en sælger, der sagde “Du ligner en der trænger til noget sol”. Det gik hurtigt op for mig, at hans intension var at sælge charterrejser, men synes faktisk det var ret fornærmende.. Nå men som sælgeren var så sød at pointere, så har jeg altså ikke ramt et solarium eller lidt sol i et stykke tid.. Til gengæld går jeg i ny og næ ind med enten Dove Summer Glow i den mørkeste farve eller Cocoa Brown One Hour Tan Mousse – den skulle vist være lavet til lidt lysere mennesker, den fungerer i hvertfald godt på mig!

Helene Randløv

Hej Camilla
Hold da op :-O Jeg er ikke sikker på, at jeg have reageret særlig godt på den bemærkning! Du er heldig, jeg kommer til at STINKE af selvbruner, når jeg bruger Dove… den er ellers så fin og lys, den anden kender jeg slet ikke, hvor køber du den henne?
Kh. Helene

Louise BE

Helt enig, tilbage da jeg var 16 år fik jeg et råd fra en hudlæge “det værste råd en hudlæge kan give” kaldte han det, og det havde han også ret i og det var at tage solarie 1 gang om måneden grundet eksem jeg havde på hænderne (og som jeg stadig har) .. det tolkede jeg som en god undskyldning til at tage sol 4 gange om ugen!!! (ja stupid me!) kan ikke huske i hvor lang tid det varede, men jeg fortryder i dag. Ikke fordi det kan ses på min hud, der har heller ikke fulgt andre ubehageligheder med sig der kan følge med solariebrug, som fx kræft. Det slog mig først rigtig hårdt, da en spurgte mig dette “nå, hvor er du så fra?” og jeg sagde “øøh, hvad mener du?” han sagde “ja du ligner en udlænding, du er så brun” .. JESUS, det kunne hurtigere med at stoppe solariet (skal lige siges jeg ikke er racist eller noget der, det er bare forkert at få det spørgsmål når jeg er dansker og på ingen måde er brun i huden normalt og ligner en normal nordisk pige). Det er heldigt at jeg er blevet klogere, ikke kun at det ser forkert ud men især hvordan det går ind og skader ens hud.. vil aldrig gå i solarie igen, men nyder dog stadig solen om sommeren med solcreme i høj faktor..

Helene Randløv

Hej Louise
Wauw, så må du virkelig have været brun 🙂 Godt at du er blevet bevidst om det, i stedet for at lytte til lægen i øvrigt rædselsfulde råd!
Kh. Helene

Nanna

Hej de damer
Jeg ville lige høre, hvilken af jeres peelinger i vil anbefale mig, min hud: lys/råd pga. rødligt hår. Har haft akne før, har ikke mere. Stadig urenheder men generelt fin/sart/slår ud af ingenting-hud.
Hvad vil i anbefale fra jeres serie.
kh Nanna

Helene Randløv

Hej Nanna
Det lyder umiddelbart, som om det er T-Zone Peeling, du skal have fat i. Hvis du også er lidt tør, så kan du med fordel bruge Alt i en Creme ovenpå.
Alt i en makeupfjerneren kan også sagtens bruges af alle :-*
Kh. Helene

nanna

Tak for sødt svar Helene. Knus Nanna

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *