Fup eller fakta: Mineralsk olie – skadeligt kemikalie eller god hudpleje?

22.03.11
Kløver Vaseline

Kløver Vaseline

Mineralsk olie er blevet lagt for had i de seneste år. At petrolatum eller mineralsk olie i virkeligheden er skadelig for huden er en af de mest udbredte myter indenfor moderne hudpleje. Godt skubbet på vej af de økologiske kosmetikproducenter er det blevet en udbredt opfattelse, at mineralsk olie skulle være skadeligt for huden.

Det er lidt pudsigt, for det er de selvsamme firmaer, der prædiker brugen af mineralsk makeup, så hvordan mineralsk makeup er godt, mens mineralsk olie er skidt, det har altid undret mig.

Jeg har med inspiration i denne side på Pureshop, som advarer mod brugen af mineralsk olie sat mig for at skille fup fra fakta, når det kommer til mineralsk olie, petrolatum eller god gammeldags vaseline, som det jo i virkeligheden er.

Påstand: De mest brugte fedtstoffer i de fleste cremer er mineralske olier, som er billige spildprodukter fra råolie.
Fakta Det er fuldstændig korrekt. Mineralsk olie er en af de mest udbredte ingrediens i kosmetik, fordi det er en af de mildeste og sikreste fugtgivende ingredienser, vi kender, og der er meget lille risiko for allergi forbundet med det (se for eksempel Cosmetics & Toiletries, januar 2001 og Cosmetic Dermatology, september 2000.)

Det er samtidig kendt som rigtig godt til at hele huden og en af de mest effektive fugtgivende ingredienser, vi kender. Stoffet har været brugt i hudpleje, siden det blev opdaget i 1870 i USA, og det er siden belyst i utallige og atter utallige undersøgelser, men hvis jeg skal nævne en henvisning kunne det være Cosmetics & Toiletries i februar 1998.

Det er også fuldstændig korrekt, at det er et biprodukt fra råolieindustrien. Men der er ingen som helst lighed mellem petrolatum og råolie. Overhovedet. Det svarer til at sammenligne planteolie med naturgas. Og man skal for guds skyld heller ikke forveksle ordene petrolatum og petroleum, det er ikke det samme, det er to forskellige ord.

Påstand: De tilstopper porerne i huden
Fup Faktisk kan petrolatum ikke blive helt fast og dermed ikke blive solidt og danne propper i porerne. Så det er en af de typer fedtstoffer, der har mindre chance for at tilstoppe porerne. Når det så er sagt, så er det selvfølgelig aldrig en god idé at bruge fedtstoffer og olier på fedtet hud, men det gælder, hvad enten det er planteolier eller mineralske olier.

Påstand: De forhindrer huden i at ånde
Både og Dette er til en vis grad korrekt, men det er en god ting. Mineralsk olie har evnen til at beskytte huden mod luftens påvirkninger, men det er derfor, den er så god til at beskytte huden, hele huden og beskytte eksem og sart hud. Men det er ikke det samme, som at de kvæler huden, det har ikke nogen negativ effekt på huden, kun positiv og beskyttende.

Påstand: Din hud bliver afhængig af olierne og begynder at skalle, når du stopper med at bruge dem
Fup Dette er der intet videnskabeligt belæg for at sige. Huden kan ikke blive afhængig af nogen fugtstoffer, og der er ingen af de utallige undersøgelser, der er lavet af petrolatum, der tyder på, at der skulle være nogen bivirkninger. Tværtimod er det som sagt et af de bedste midler mod tør hud, vi kender til.

Påstand: Når du skifter fra produkter med mineralske olier til hudplejeprodukter baseret på naturlige planteolier, laver huden en mini-detox for at rense de tidligere giftstoffer ud.
Fup Altså hold da op. Hvad skal man sige til sådan en? For det første er der ikke nogen giftstoffer at rense ud, for det andet kan man ikke detoxe huden, for det tredje kan planteolier ikke lave nogen detox, og for det fjerde er der ikke noget belæg for at sige, at der er noget som helst sundt ved en detox. Faktisk tværtimod.

Og til sidst en lille personlig erfaring. Jeg er vokset op hårdt plaget af børneeksem gennem hele min barndom. Hvis ikke jeg havde haft en god solid uparfumeret fedtcreme fra apoteket med masser af mineralsk olie, tør jeg slet ikke tænke på, hvor min hud ville være i dag. Min søn fik som helt lille, cirka 3 måneder gammel tegn på samme børneeksem, det lader desværre til at være gået i arv. Men intensiv smøring på lægens anbefaling med fedtcreme med MASSER af mineralsk olie har 7-9-13 holdt det nede indtil videre.

Hvad er jeres holdning til mineralsk olie?

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
81 kommentarer
Mette

Rigtig spændende artikel – der er jo et skattekammer af information når man begynder at lede jeres gamle artikler igennem. Inspireret af denne artikel er jeg gået på jagt efter ren mineralsk olie. Bliver dog bremset af at babyolie (som tidligere altid er nævnt som det oplagte valg) i dag herhjemme næsten altid består af ren planteolier. Har i et forslag til en rigtig god og ren mineralsk olie?
Samtidig snakkes der jo så meget omkring vigtigheden af god UV beskyttelse, så her er endnu en udfordring. Kunne LRP’s ANTHELIOS SPF 50+ Transparent og plejende olie være svaret herpå? Vil den kunne bruges dagligt i ansigtet selvom alkohol er en del af ingredienslisten?

Katja Moikjær

La Roche-Posay er absolut mine favorit-solcremer 🙂
100 procent mineralsk olie er jo ikke flydende, men fast. Ren mineralsk olie er god gammeldags vaseline.
Ceridal Lipolotion er et af mine favorit allround produkter. Det er en sprayolie med 3 slags olier og ikke andet. Blandt andet mineralsk olie mener jeg helt bestemt, men jeg har ikke lige kunnet finde ingredienslisten lige nu for at dobbelttjekke.
http://www.webapoteket.dk/personlig-pleje/kropspleje/ceridal-lipolotion-p-200827

Christina

Hej,
Interessant læsning. Dejligt at se at der er nogen, der kan tænke selv og er nysgerrig nok til at finde saglige , dokumenterbare facts.
@ Raz-Spa – du har de mest underlige argumenter. De giver jo ingen. Det er bedre, at reelt vide noget om emnet, end bare at lukke følelsesgas ud, og kalde det viden.
Ps: kunne være sjovt at høre hvad du kunne finde ud af mht kokosolie. Hele striben fra palmin til øko jomfru olie. Der er så meget fokus på dette , og masser af selvudråbte profeter kalder det gudeføde, mens div amerikanske sundhedsorganisationer råber vagt i gevær. Plus næringsværdier fra den helt basale palmin til øko kokosolie er faktisk den samme. DTU har lavet analyse. Det er ret interessant. Dvs hvis prisen ikke skal afspejle Kejserens Nye Klæder, så skal forskellen ligge i evt kemikalier brugt i udvindingen af olien??? Og spørgsmålet er om der overhovedet bliver brugt nogle. Det er jo alle sammen produkter godkendt som fødevarer og almen brugt. Det er værd at tjekke og interessant.
Glæder mig til at læse hvad du finder ud af, hvis du tager emnet op.
Vh
Christina

Helene Randløv

Hej Christina
Vi har skrevet om kokosolie flere gange, men eftersom vi skriver om skønhed, er det i den funktion vi bruger olien 😉
Vi skriver kun meget sjældent om sundhed, men vi er blevet spurgt om lighederne mellem netop den dyre øko version og palmin mange gange. Det eneste, jeg har fundet som forskel, er de praktiske beholdere, som øko olien er i. Det er jo ikke sindssygt nemt at få fordelt en skive hårkur 😀
Tak for link og ros :-*
Kh. Helene

Solveiga

Hej:) Efter jeg har læst alle kommentar,forstå jeg det sådan at mineralske olier er ikke godt for fedet/ uren hud. Jeg har købt en mineralpudder fra Le Roche Posay specielt lavet til fedet hud, og der er mineralske olier i…….??

Katja Moikjær

Mineralsk olie og mineralsk pudder er to forskellige ting 🙂
Men det er nu ikke helt rigtigt at mineralsk olie er skidt for akne. Det er ikke værre end andre olier, tværtimod faktisk.

Sussie

Åh gud, det ender jo helt galt det her😑
Acne/uren/fedtet hud har da ikke godt af vaseline…

Helene Randløv

Hej Sussie
Du har tydeligvis ikke læst indlægget 🙂 Der står netop:
“Når det så er sagt, så er det selvfølgelig aldrig en god idé at bruge fedtstoffer og olier på fedtet hud…”
Kh. Helene

Anette

Jeg tror dybest set bare, at det er forskelligt, hvad der virker til den enkeltes hud. Og det glemmer I måske lidt i artiklen ovenover.
Jeg er som sådan ikke imod nogen af de to slags olier. Nogen er gode til visse personer, ligesom mineralsk olie er godt til andre. Jeg vil ikke stille mig som dommer, bare sige, at siden jeg i 10. klasse selv lavede en miniudgave af det de laver på olieraffinaderier, har jeg bemærket, hvordan mine læber bliver mere tørre af Kløver Vaseline, når de ikke har salven på – fremfor hvor bløde mine læber er, når jeg har brugt læbepomader med plantebaserede ingredienser.
Jeg synes dog det fortjener en blogpost, at snakke om silikone… For i mange cremer til “tør hud” er silikone (dimethicone-stoffer) en langt større synder end jeg tror mineralske olier (der oftest også er i produktet) er. Og igen ja – så er der nogen der har en fest med silikone, mens jeg personligt bare ikke kan døje det L… fordi det spærrer min hud inde, da det ikke er særlig vandopløseligt. Så efter noget tid bliver hud og hår virkelig irriterede.

Nadia

Hej artiklen er rigtig god, men har du overvejet at din søns børneeksem kan være kommet pga. Allergi? Jeg har selv haft slem børneeksem, indtil jeg opdagede mine allergier herunder: glutenallergi, mælkeallergi og æggeallergi. Du kan spørge din læge om allergiprøver, hvis du tror du har noget 🙂

Om vaseline fra Helgoland og USA | Ib By Heart

[…] Det var overalt over there. Jeg boede i Texas. Der var det meget populært. (Jvf råolie-snak her). Herhjemme i Danmark har jeg ikke brugt Vaseline Intensive Care. Nu fik jeg nogle af nyhederne fra […]

Sandra

Jeg bruger den samme kløvervaseline til mine læber som på billedet, og har fået vildt meget kritik for det. Det skal siges, at jeg har prøvet et utal af læbepomader – fra dyre til billige – og denne er stort set lige så god som den dyreste jeg har prøvet til 400 kr.
Så det er vildt rart at blive bekræftet i, at alt den kritik ikke passer, og at det ikke er noget skidt man smøre på læberne 🙂

Helene Randløv

Hej Sandra
Ja, det er i sandhed en sejlivet myte. Hvis nu vaseline og petrolatum, var så helt utrolig skidt, så er det da sært at så mange firmaer bruger det 😉
Kh. Helene

Mikkel Støve

Hej Helene & Sandra.
Kosmetik industrien tænker ikke på helbredet, eller om det er noget skidt de laver. De tænker på de store grønne tal på bundlinien af deres regnskab.
Der er en grund til at EWG har lavet en guide til frasortere farligt kosmetik: http://www.ewg.org/skindeep/
Og at Forbrugerrådet Tænk har lavet kemi luppen: http://kemi.taenk.dk/bliv-groennere/kemiluppen-tjek-din-personlige-pleje-uoensket-kemi
Desværre er kravende hos forbrugerrådet ikke lige så høje som EWG, men det er et skridt i den rigtige retning.
Venligst,
Hudterapeuten – Mikkel Støve

Katja Moikjær

Kære Mikkel
Vi er i tæt kontakt med mange repræsentanter fra hudplejeindustrien og har en helt anden oplevelse end dig. Tværtimod går de ofte meget langt for at tænke på forbrugernes sikkerhed.
Forbrugerrådet TÆNK er vi sjældent enige med, men det kan du finde meget mere om, hvis du søger herinde.

Melvin

Jeg ku aldrig drømme om at bruge mineralske olier. molekylestrukturen er for stor til at trænge ned igennem huden, og vil bare ligge ovenpå huden som en hinde. Jeg kan forstå at folk med ekstrem sart og sensitiv hud vælger at bruge det da det giver en følelse af at have en god lipidbarriere…. MEN man kan ik få fuldt udbytte af sin cremes ingredienser. Hvorfor ik vælge produkter uden når man kan få glæde af alle de lækre indholdsstoffer der bliver puttet i. MVH Produkt kemikeren

Katja Moikjær

Fordi det er en fordel med en beskyttende hinde udenpå huden. Hvorfor skulle det forhinde de øvrige ingredienser i at trænge ned i huden? De kan trods alt aldrig trænge ned igennem huden alligevel 😉 Det bør du vel også vide, hvis du er kemiker.

Sarah

Hvilken creme vil du så mene er god til ekstremt tør fiskehud og børneeksem?
Vi har prøvet: locobase, helo fra Faaborg, decubal og mange flere….

Hanne Edinger Nielsen

Hej Katja Moikjær
Din analyse her på siden virker ikke troværdig. De fem påstande får “karakteren” Fup eller Fakta – bortset fra påstand nr. 3, som lyder: ” De forhindre huden i at ånde” (altså de mineralske olier). Du giver karakteren “Både og..” -idet du konkluderer citat: ” Dette er til en vis grad korrekt, men det er en god ting”. Altså hvordan kan det være en god ting, at huden, vores største organ, forhindres i at ånde? Påstand nr. 2, som lyder: “De tilstopper porerne i huden” – får din vurdering “FUP”. Men hvordan kan påstand nr. 2 være fup, hvis påstand nr. 3 er “Både og… (fakta/fup)? Påstand nr. 2 og 3 forudsætter hinanden idet tilstoppede porer bevirker, at huden forhindres i at ånde? Hvad bygger din vurdering på, er du hudlæge eller kosmetolog?

Helene Randløv

Hej Hanne
Huden bliver forsynet med ilt fra blodet og bliver derfor ikke forhindret i at ånde, når man smører creme på mineralsk olie eller ej.
Du kan læse vores baggrund under “Om Pudderdåserne” ovenfor.
Mvh. Helene

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *