Til helvede med bronzere og nuttede cupcake pastelfarver, produkter der kan skjule sorte rande under øjnene, det er noget, jeg glæder mig til! Jeg er forsynet med nogle sorte rande under øjnene, der kan gøre selv den mest udmattede spædbørnsmor misundelig. Så da jeg hørte om MACs nye primere var min interesse vakt. Der er tale om en serie primere til øjnene, der efter sigende kan skjule sorte rande og andre problemer.
Hvis det virker, så er jeg solgt, men jeg har ikke prøvet dem endnu, så det står endnu helt for MACs egen regning. Der er to nye typer produkter. En Prep+Prime Vibrancy Eye, som ser ud til at være en øjencreme og primer, som jeg er spændt på at se, hvad den indeholder. Men dem jeg for alvor glæder mig til er Prep + Prime Highlighters som er tre penne concealere i tre korrektur farver: Gul, peach og pink, som man kan bruge til at udjævne hudtoner. Jeg har længe brugt et lignende produkt fra Make Up Store og ønsket mig, at MAC kom med noget i den stil, og jeg glæder mig som et lille barn til at prøve dem.
Prep + Prime Vibrancy Eye (permament) 230 kroner
Prep + Prime Highlighter 180 kroner
Light Boost – Soft yellow cream (permanent)
Bright Forecast – Midt-tone peachy coral (permanent)
Radiant Rose – Light shell pink (permanent)
Her kan du købe det
Kollektionen kommer omkring 15. april. Du kan købe det i Magasins stormagasiner eller på Magasins webshop. Alle produkterne bliver en del af MACs permanente serie.
Kæmper I også med sorte rande?
Ens gamle dullehjerte bliver jo helt rørt…
Fabulous med en concealer i den RIGTIGE farve.
Hvilke farve ville du så forslå til mørke rander under øjnene?
puha jeg glæder mig til du har fået fingrene i dem, så vi andre ved om det er noget værd 😛
Hej Mette,
Generelt er mørke rande blålige, det vil sige for at korrigere farven, skal du have fat i en orangeish farve. Det betyder i dette tilfælde, at det er Bright Forecast, som du skal gå efter.
Nu er der naturligvis ingen regler uden undtagelser og derfor er det selvfølgelig vigtigt at være helt sikker på at farven passer.
[…] Source […]