Husk fodcreme om morgenen

Fredagsfavorit: Maybelline Stay Matte Ink

Maybelline Superstay Matte Ink 15 lover

Maybelline Superstay Matte Ink er læbestiften, der holder og holder og holder. Den holder til mundbind, kaffe og lange middage (hvis ellers der var nogen…).

Den er mat, den er tør, og den holder til det hele. Og så er den virkelig pæn. Farverne er matte og farverige, som altid når det handler om superholdbar læbestift, så vil de virke udtørrende i længden. Det er prisen, du betaler for en læbestift, der holder hele dagen.

Dengang, verden var en anden, har jeg haft Maybelline Stay Matte Ink på til middage, hvor den har holdt sig pæn fra start til slut. Det gør stort set ingen læbestifter på mig. Jeg er en virkelig dårlig dame, når jeg spiser.

Jeg har den her i farven 15 Lover. Jeg skal afgjort have flere farver. Helene har som altid flere af de mere modige farver end mig, men 15 Lover er bare den perfekte allround farve på mig.

Hvis du vil have en læbestift, der ikke bliver tværet ud, når du tager mundbind af og på, så er Maybelline Stay Matte Ink det bedste bud, jeg har. Den bliver virkelig siddende.

Her kan du købe det (Indeholder reklamelinks*)
Maybelline koster cirka 69,95 og forhandles i blandt andet stormagasiner, Matas, Normal og udvalgte supermarkeder. Du kan købe Maybelline Superstay Matte Ink online hos blandt andet Matas* og Nicehair*.

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Dette påvirker dog ikke vores redaktionelle arbejde og holdninger, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.



Find vores egen hudplejeserie på Dåseshoppen.dk - Følg os på Facebook og Instagram  @pudderdaaserne.dk

Kan du lide, det vi laver? Så brug et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.

Matas.dk - Sephora.dk - MAC - Paula's Choice - Asos - Lookfantastic.dk - Gosh.dk  - Feelunique -  Beauty Bay - Nicehair.dk - DECIEM - Ellos - Nelly - Flere links

2 kommentarer

  • Jenny

    Jeg har lige været i den lokale Matas, og farverne er virkelig skønne! Eneste spørgsmål: den er jo SUPERholdbar …så hvordan får man den af igen? Jeg prøvede Matas Øjenmakeupfjerner og jeres Alt-i-én ditto uden held! Til sidst lykkedes det, med neglelakfjerner!!! – heldigvis havde jeg kun testet på hånden, har ikke meget lyst til at få neglelakfjerner på læberne! Så, hvad gør man?
    :-) Jenny

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Jenny
      Det gør du med olie eller en creme.
      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Husk fodcreme om morgenen