Torsdags Top Ti: Julekalendere 2020

Tirsdagstip: Husk læbestiften!

Røbe læbestifter fra Sisley, Clarins og Bobbi Brown

De gamle klistermærker fra Irma med ordlyden Smil det smitter, er en sandhed, vi bør huske på dagligt. Især de dage, hvor vi ikke selv er på toppen, hjælper det. Det er muligt at gøre meget selv, men det er så nemt, at lade sig rive med af negativitet og dårligt humør. Min dag startede mildest talt elendigt. Derefter blev det meste af formiddagen brugt på at holde møde med vores rare revisor, samtidig kværnede bekymringerne rundt i hovedet på mig. Først lige før frokost, var der gode nyheder, som i hvert fald for en tid beroligede mig lidt. Heldigvis kan det tælles på ganske få fingre, hvor tit mit dårlige humør får rigtig godt fat. Desværre har jeg ikke de vises sten, men her vil jeg dele én af de ting, der virker for mig. Det vil jeg dele med dig i dag.

Husk læbestiften!
Det lyder vanvittigt overfladisk, men det virker altså at tage læbestift på. Mit humør bliver i hvert fald altid bedre. Jo, mundbind gør det bestemt lidt mere besværligt i øjeblikket. Det er dog ikke nødvendigvis en forhindring. Først og fremmest kan man vælge at være ligeglad med afsmitning. Det er dog også muligt at minimere afsmitning til et absolut minimum. Det er ganske få og helt enkle tips, som du med garanti har læst mange gange før, men nu kommer de altså her igen:

  • Vælg en kraftig farve.
  • Vælg en mat konsistens, jo mere fugtgivende produktet er, jo mere smitter det ofte af.
  • Dup overskydende farve af med en serviet, så pigmenteringen bliver på læberne.
  • Brug eventuelt en lipliner i samme nuance som din læbestift som base for selve læbestiften.

Det kan være hård kost for læberne, hvis man ikke sørger for at få plejet dem grundigt. En solid dosis pleje med din yndlings læbepomade, inden du går i seng om aftenen, er en nødvendighed.

Det der virker for dig!
Måske er læbestift slet ikke noget for dig, og i virkeligheden er det jo fuldstændig ligegyldigt, hvad du gør. Så længe det virker for dig. Måske er det:

  • En flot farve i dagens påklædning.
  • Glimmer eller farver i øjenmakeuppen eller på neglene.
  • En dejlig duft, som du også selv kan nyde i løbet af dagen.
  • En frisure der klæder dig, og som du nemt kan sætte.

Du ved bedst selv, hvad der virker for dig. Måske er det at gå med festkjolen på en hverdag eller et par vilde strømper. Ovennævnte er bare eksempler… Gør det, der virker for dig!



Find vores egen hudplejeserie på Dåseshoppen.dk - Følg os på Facebook og Instagram @pudderdaaserne.dk

Kan du lide, det vi laver? Så brug et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.

Matas.dk - Sephora.dk - MAC - Paula's Choice - Asos - Escentual - Lookfantastic.dk - Gosh.dk - Feelunique - Beauty Bay - Nicehair.dk - DECIEM - Ellos - Nelly - Flere links

1 kommentar

  • Anne R

    Lige i disse dage lever jeg højt på mit nye multifarvede halstørklæde fra Røde Kors og at have en rar duft på.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Torsdags Top Ti: Julekalendere 2020