Lørdagslook: Dreamweaver

Origins Drink Up Intensive – ny version af elsket maske

Origins Drink Up

De er modige mennesker hos Origins… Få ansigtsmasker er så kendte og elskede, som deres Drink Up Intensive maske, og så vælger de at omformulere den samtidig med, at de gør tuben mindre.

Prisen for den mindre mængde har endda været uændret i USA, og det har givet et par sure fans. Man ændrer ikke ustraffet ved et så populært produkt, og reaktionerne har været blandede.

Men indholdet af den nye maske er bedre end den gamle. Det er en tiltrængt og vellykket opdatering. I Danmark er prisen også blevet sat ned for at kompensere lidt for den mindre mængdre, hvilket forhåbentligt hjælper på modtagelsen.

Avocado og vand fra Schweiz
Forsiden reklamerer med at den nu indeholder “swiss glazier water” og avocado. Hvilken forskel, det skulle gøre, at vandet kommer hele vejen fra Schweiz og engang har været is, har jeg simpelthen ingen anelse om. Beklager. Avocado har masken hele tiden indeholdt. Men der er også sket mere betydningsfulde ændringer.

Væk er den rosenvand samt flere andre blomstervand, som var hovedbestanddelen af den gamle ansigtsmaske, og dem er der ingen grund til at savne. Så hellere vand – uanset oprindelse.

Flere aktive ingredienser – mindre blomstervand
Der er også kommet flere aktive ingredienser til blandt andet niacinamid og alger samt som sagt en større mængde avocado. Der var også avocado i den gamle, men nu er den rykket længere op. Den gamle maske indeholdt også olie fra bitter mandel, som er en giftig æterisk olie, der ikke er velegnet til hudpleje.

Origins Drink Up Intensive er alt i alt blevet et mildere produkt med bedre ingredienser. Den gamle formel trængte til en nutidig opdatering, og det har den fået. Tak for det.

Her kan du købe det (Indeholder reklamelinks*)
Origins Drink Up Intensive Overnight Mask with Avocado & Swiss Glacier Water koster 180 kroner for 75 ml. på blandt andet Origins.dk og i Matas*.

Læs et af vores gamle indlæg om den tidligere version af masken her.

Produkt modtaget som gratis anmeldelereksemplar



Find vores egen hudplejeserie på Dåseshoppen.dk - Følg os på Facebook og Instagram  @pudderdaaserne.dk

Kan du lide, det vi laver? Så brug et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.

Matas.dk - Sephora.dk - MAC - Paula's Choice - Asos - Escentual - Lookfantastic.dk - Gosh.dk  - Feelunique -  Beauty Bay - Nicehair.dk - DECIEM - Ellos - Nelly - Flere links

9 kommentarer

  • Pernille S

    Bittermandel! Måske derfor jeg får en prompte allergisk hudreaktion. Måske den nye opdaterede version skal prøves…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle Alvilda Storgaard

    Hej
    Når i skriver om f.eks Origins Drink Up – og til sidst fortæller, vi kan købe jeres egne produkter på jeres hjemmeside savner jeg, at høre om i, via jeres egne produkter har et tilsvarende produkt der kan nogenlunde det samme.
    Jeg er ny med jeres produkter og har indtil nu kun købt jeres AHA-serum.
    Tak for gode blogs 😊
    Mvh Helle Alvilda

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Helle Alvilda
      Den sætning og det efterfølgende er ikke en del af indlægget. Det ville være helt skævt at promovere vores egen serie på den måde. Det kunne vi ikke drømme om. Hvis du savner information om vores serie, er der en hel fane i menuen ovenfor dedikeret til hvert eneste af vores produkter.
      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilie Lindhardsen

    Hej!

    Kan man bruge en eksofolierende syre under masken om natten?
    Bruge Ole Henriksens Invigorating Night Transformation Gel, men er usikker på, om jeg kan bruge den under masken?

    På forhånd tak!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Katja Moikjær

      Ja det gør jeg selv. Jeg ved ikke om netop de to vil kunne fungere sammen konsistensmæssigt, men ingredienserne går fint :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Aia Lykke

    Hejsa.
    Sover i med den hver nat? Og kan den erstatte et natcreme? Og hvordan vurderer i den i forhold til anti age? Tak :-)
    Vh. Aia

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Aia
      Nej, jeg sover ikke med den hver nat. Den kan sagtens erstatte en natcreme. Rynker er forårsaget af ansigtsmimik og tab af fugt og fylde. Hvis du har tør hud og ingen linjer, så kan den hjælpe med til at forebygge. Har du allerede linjer, skal der noget andet til.

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Aia

      Tak for svar :-) Hvad vil du i så fald anbefale som en natcreme? Jeg har indtil videre brugt Avene Ystheal, men leder efter et alternativ (også uden for meget kemi).

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helene Randløv

      Hej Aia
      Det er nødvendigt med meget mere information, hvis jeg skal kunne hjælpe dig. Læs eventuelt her: http://pudderdaaserne.dk/2019/08/27/tirsdagstip-lad-os-hjaelpe-dig/.
      Du bliver også nødt til at fortælle mig, hvad det helt præcist er, du vil undgå. Du får ikke mindre kemi med Origins, end du gør med Avéne.

      Kh. Helene

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lørdagslook: Dreamweaver