Tirsdagstip: Sænk forventningerne

27.11.18
Bioeffect Rich

Bioeffect Rich

Fra tid til anden er der en frustreret læser, der skriver til os, at ”der ikke er noget, der virker” eller ”jeg har prøvet ALT”. Det tror jeg alligevel, at uendelig få mennesker kan hævde, at de har. Selv os, der til dels lever af at teste produkter, har langt fra prøvet alt.
Den sikre vej til bristede drømme og forliste håb er at have for høje forventninger. Det gælder både det ene og det andet her i livet. Også hudpleje… det er for eksempel urealistisk at tro, at rynkerne bliver forsinket og selvfølgelig forsvinder, hvis man først begynder at pleje huden i halvtredserne. Det er også urealistisk at forvente hurtige resultater. Uanset om du er ung eller gammel, skal der vedholdenhed og regelmæssighed til, før du kan forvente bare en lille effekt.

Mens vi venter på et mirakel
Det med effekten handler også om, hvad du kan overskue. Hvis overskuddet er begrænset, så må du forvente forringede resultater. Desværre er der mig bekendt endnu ingen producenter, der har fundet frem til et mirakel. Når det sker, lover vi at skrive en anmeldelse i en fart… Indtil det sker, skal indsatsen komme fra dig. Det med indsatsen er selvfølgelig ikke ret rart at høre eller læse, når nu man synes, at man har gjort alt. Og der er desværre også nogen, der bare er rigtig svære at hjælpe. Det er vigtigt at huske på lige at smutte forbi lægen, inden du skriver til os. Det er vigtigt, fordi langt de fleste slynger om sig med diagnoser. Akne, eksem og i øvrigt alle mulige andre diagnoser er lægens ekspertise. Det er altså kun lægen, der kan tage stilling til den slags og eventuel behandling.

Spørgejørgen
Når vi indleder dialogen med: ”Hvad bruger du nu”, og vi beder dig skrive de præcise navne og mærker, er det ikke en afkrydsningsliste med rigtigt og forkert. Det handler simpelthen om at tage udgangspunkt i det, du har i forvejen. Der er naturligvis produkter, der er mere hensigtsmæssige at bruge end andre… Vi forsøger blot at hjælpe. I vores ende kan ”rens” betyde alt fra dobbeltrens med olie og skumrens eller et par håndfulde vand. Det er derfor, at vi ikke tager til takke med en rens fra X og en creme fra Y. Skriver du en udførlig liste med mærke, navn og hvordan du bruger produktet, så kan vi gå lige til sagen. På den måde sparer du i sidste ende en masse tid.

Får du brugt det
Hånden på hjertet… Forventer du for meget? Får du overhovedet brugt de produkter, du har stående? De produkter du bruger behøver ikke at være dyre, hvis bare du får dem brugt.
Uanset om det er rynkerne omkring munden, mellem brynene, de tværgående i panden eller en af de mange andre, så forsvinder de ikke, når de først er kommet. Hudpleje kan reducere rynker, men vi ved jo godt, at den bedste behandling er forebyggelse. Syrepeeling, masser af fugt, høj SPF hver dag hele året og så skal du krydse arme og ben for de gode gener. Hvis alt slår fejl, så er der i første omgang A-vitamin, EGF og peptider, derefter kan du gå i gang med kosmetiske behandlinger.

Benyt et af disse links, når du alligevel køber online. Vi får en lille kommision, og det er en stor hjælp.
15 kommentarer
Mette

Hvordan kan man skrive til jer for at få hjælp?? Kh en meget desperat følger

Katja Moikjær

Lige her er et godt bud 🙂

Mette

Jamen fedt!!
Jeg bruger om morgenen: purely professional day. Vasker ikke ansigt.
Aften: purelys ansigtsmaske, t-zone peeling og som regel også purelys night.
Jeg har og har egentlig altid haft små hvide “indelukkede” knopper omkring hagen. Indimellem kan jeg trykke dem men oftest er de inde. Får også indimellem nærmest bylder, men som igen er “inde” under huden og er meget meget ømme. Hvad gør jeg?!??

Katja Moikjær

Hvor sidder de bylder helt præcis?

Mette

Fra mundvigen og ned på hele hagen faktiskog lige over læben

Louise

Jeg er flittig bruger af jeres produkter. Jeg bruger pt. Environ A-vitamin niveau 2, men overvejer at skifte til jeres. Kan jeg mon skifte til 5% og kan jeg sammenligne med Environs niveauer?

Katja Moikjær

Hej Louise
Nej du kan ikke sammenligne med Environs niveauer, men hvis du er vant til environ, ville jeg godt turde starte med 5%

Helle

Hej
Kunne I overveje at teste det produkt der hedder Fillerina. Er selv i gang med at prøve det og syntes faktisk at det har haft en tydelig effekt. Men bliver i tvivl om, om det er noget jeg bilder mig ind – selvom min mand også syntes han kan se det og han er ellers ikke sådan lige til at imponere med sådan noget 😅 Det kunne være interessant at høre jeres mening 😊

Helene Randløv

Hej Helle
Hvilke produkter bruger du?
Kh. Helene

Pernille

Hej pudderdåserne
Nu prøver jeg også lykken, og håber i har gode råd til mig.
Jeg har altid lidt af tør hud og eksem(lægens diagnose ikke min egen). Det har resulteret i meget skrappe recept pligtige cremer, der hjælper, så længe jeg bruger dem, men som man ikke må bruge mere end 5 dage af gangen, og aå kommer eksemen bare igen. Cremen er med tiden blevet stærkere, da de med tiden stopper med at virke. Eksemen er primært på hænder, underarme, kinder, rundt om munden og halsen. Siden jeg fik min datter for godt et år siden har jeg derudover været plaget af uren hud også(hvilket ikke før var et problem) men med hudorme og bumser i hovedet, på skuldre og ryg 🙁 rigtig øv hud, både med tør, uren og eksemplaret hud.
Lige pt bruger jeg Matas egen michellar water i mangel på bedre og qlinique mousture surge intense skin cream.
Derudover bruger en forever aloe vers scrub cirka en gang i ugen.
Jeg kunne godt tænke mig at prøve jeres produkter, men er lidt i tvivl om hvilke og i hvilken kombinationen
Jeg håber i kan hjælpe
Kh, Pernille

Katja Moikjær

Kære Pernille
Jeg synes du skal starte langsomt. T-zone Peeling og Alt i en creme fx.
Har du nogensinde prøvet denne? Den hører jeg kun godt om https://pudderdaaserne.dk/2018/02/21/ducray-dexyane-med-creme-til-behandling-af-eksem/

S

Hej Pudderdåser
Måske i også har et godt råd eller to til mig.
Min hudplejerutine er som følger:
– Morgen: Jeg renser huden i badet med Matas Natur Aloe Vera og A-vitamin rensemousse. Efter badet bruger jeg Pudderdåserne T-zone peeling, Pudderdåserne Niacinamid 10% og Pudderdåserne Alt i en creme. Jeg bruger Gosh BB powder ca. 5 ud af 7 dage.
– Aften: Jeg renser huden med Pudderdåserne Alt-i-en makeup-fjerner og bruger Pudderdåserne T-zone peeling og Pudderdåserne A-serum 2%. A-serum bruger jeg også som øjencreme.Hvis min hud er tør, så bruger jeg også Pudderdåserne Alt i en creme.
Derudover tager jeg Imedeen Derma One (har jeg gjort i 5 1/2 måned). Jeg bruger Rudolph Facial Scrub Mask 1-2 gange om ugen.
Jeg har en del acnear (de fleste er +10 år gamle). Jeg har blackheads på både hage og næse (de er reduceret kraftigt, siden jeg supplerede T-zone peeling med Niacinamid for ca. 1 år siden, men det var til gengæld også meget slemt inden). Derudover har jeg tendens til pigmentforandringer. Disse er dog reduceret en del i det sidste halve års tid. Jeg bruger solcreme på dage med sol, men må indrømme jeg ikke tager den frem på dage, hvor solen ikke kigger frem. Jeg er begyndt at få fine linjer ved øjnene (er 31 år).
Jeg føler mig især genereret af mine ar og har tidligere prøvet diverse behandlinger (bl.a. Schrammek green peel, diamantslibning, dermaroller hjemmebehandling og microdermabrasion).
Har i nogen forslag til, hvordan jeg kan optimere min hudplejerutine? Vil det være en ide at skifte til A-serum 5%, når 2% er brugt op?
På forhånd tak for hjælpen og tak for en fantastisk hjemmeside.

Katja Moikjær

Kære S
Ja, ar er svære at slippe af med. A-serum er et godt bud. Og så er solbeskyttelse bare ekstremt vigtigt og ikke mindst de der realistiske forventninger. En stor del handler om at vænne sig til dem. Der er grænse for, hvor meget du kan forbedre dem. 5% kan hjælpe – men vi kan ikke fjerne dem. Det tror jeg ikke, at der er noget der kan. Jeg kender i hvert fald ikke til nogen midler, der kan.
Kh. Katja

Din kommentar

Din email adresse vil ikke blive offentliggjort. Nødvendige felter er markeret med *